Søskende-fnidder

Det er helt normalt, at søskende småskændes og at de kan finde på at tjatte lidt til hinanden og slås. Søskende-fnidder plejer jeg at kalde det. Er også blevet fortalt, at det er normalt at søskende kan være kropsligt grænseoverskridende for hinanden.

Det ved jeg godt. Jeg er vokset op med den forklaring. Det var en del af mine forældres forklarende adfærd overfor mig, når jeg skulle bringes til at forstå, hvorfor min bror gjorde som han gjorde. Jeg kan slet ikke huske, hvornår de første gang prøvede at få mig til at forstå min brors opførsel. Men jeg har formodentlig ikke været særlig gammel. 8-10 år måske ? Men ihvertfald lidt før jeg som barn overhovedet kunne formodes at forstå, at sådan var det jo mellem søskende, og at det derfor var OK og helt normalt (!?!)

Indrømmet; mine forældre har formodentlig ikke ænset den mulighed, at der kunne foregå andet mellem min bror og jeg end det søskende-fnidder de så. At hele forholdet var meget mere usundt for mig end det åbenbare og problematiske i gentagne situationer med søskende-fnidder diverse.

Jeg kan ikke sætte nøjagtig dato på hvornår hans opførsel overfor mig gik fra at være søskende-fnidder til den glidebane der endte med sexuelt misbrug. Men jeg har visse holdepunkter i min tidsregning omkring skolestart, og noget med familiens talrige hunde, hvoraf én (den største) var berømt for at vogte mig og aldrig forlade min side, da jeg var barn. Den blev aflivet da jeg var 6 pga alder. Og den var der ikke, da broren udvidede søskendefnidder-repertoiret med misbrug og incest. Og familien fik en ny hund, der ligeledes vogtede mig nidkært, da jeg var 12 og min bror blev splitterrasende på den hund og vendte tilbage til det rent voldsomme overfor mig – og hunden, der måtte tage imod en del slag og spark. Fik at vide at dét osse bare var søskendefnidder og normalt og noget man måtte forvente og acceptere.

Så langt så godt. Det styrer min tidsregning og datering af erindringer. For jeg kan ikke huske noget før den tid, hvor hunden ikke var med – og jeg kan ikke huske noget efter, hvor den anden hund ikke var med. Og det jeg kan huske i perioden mellem de to hunde kunne jeg ærligt talt godt undvære.

Udover det indlysende problem jeg har med at være blevet udsat for et tiltagende sexuelt misbrug fra min brors side er der noget andet, der virker lidt forkert  med den forklaring om det almindelige søskendefnidder, som man måtte kunne forvente i en normal søskendeflok:

  • da jeg var 6 og søskendefnidder blev til sexuelt misbrug – var han 16
  • da jeg var 12 og han ophørte med det – var han 22
  • da han udsatte mig for yderligere søskendefnidder og min hund for mishandling – var han 22 og derover

Han var ingen dreng. Han var egentlig en voksen mand. Og jeg var barn.

Hvad er der normalt i almindeligt søskendefnidder som skænderier, småtjatterier og det der er værre mellem en voksen mand og et barn på 6-12 år ? Jeg kommer aldrig til at forstå den forklaring. Da jeg var barn måtte jeg acceptere forklaringen, men tror faktisk aldrig, at jeg forstod. Og jeg kommer heller aldrig til at forstå, at forældre kan overse en sådan aldersforskel og i deres hoveder lade som om deres to børn er jævnaldrende og at det hele bare er noget man må forvente mellem søskende.

Ingen skal prøve at bortforklare den opførsel som noget, der er normalt og tro de kan sælge den til mig. Han var voksen, jeg var barn. Punktum. Og det var han, da han slog og sparkede mig og senere hunden – og det var han, da han tvang/lokkede/pressede mig til et sexuelt forhold.

Jeg ved umådeligt lidt om, hvad der er normalt mht børn og søskende, men jeg ved, at dét jeg har været udsat for ikke var normalt.  Og jeg kan godt finde ud af, at en aldersforskel på 10 år ændrer alt dét, der trods alt kan opfattes som normalt, til noget, der er alt andet end normalt.

Reklamer

11 comments on “Søskende-fnidder

  1. Det er afvigende. Ingen tvivl om det – jeg er enebarn så kan ikke fortælle noget om søskendefnidder på egne vegne.
    Men jeg ved at det går langt over det man kalder fnidder. Heldigvis taler de meget og gerne – så vi kan snakke om alt muligt.
    Og når lillebror kommer og græder fordi han føler sig krænket over at storebror har givet ham en “olfert” – bruger jeg meget tid på både trøst af lillebror og på at forklare storebror at det er ikke okay.

    Min tanke er HVORFOR dine forældre ikke ville se det? Man skal være usandsynligt blind for ikke at opdage fnidder mellem sine børn..??

    • Søskendefnidder synes jeg nok bare er noget man må forvente, og gribe ind overfor hvis det bliver for meget, mellem nogenlunde jævnaldrende børn (!) Det var der ikke tale om her.

      Og jeg forstår det heller ikke.

      Men jeg ved, at jeg bliver rigtigt vred hvis nogen prøver at bortforklare problemerne med “at sådan er det mellem børn i en børneflok”.. vi var ingen børneflok, vi var et barn og en voksen. Og sikken voksen.

      Og man kan vel vælge at gøre sig blind…

    • Tak.
      Det er nemt at være ærlig og åben når man er det om alt andet end lige netop hvem man er… du er ærlig og åben (men dog vedr andre emner) og også om hvem du er – se, det er beundringsværdigt!

  2. Tænker også på, hvad der har gjort at din bror troede hans opførsel var normal og acceptabel? Ved ikke så meget omkring dine forældre – andet end at de var både blinde og døve. Men om de eller bare en af dem var voldelige – fysisk eller psykisk?

    Grænseløsheden må komme et sted fra. Om det er for frie, slappe tøjler eller om det er fysiske og psykiske afstraffelser er egentligt ligefedt. For børn og unge har brug for faste pejlepunkter i deres opvækst, for at udvikle sig harmonisk. Og det må man vist sige, at din bror ikke gjorde. Men jeg ved bare én ting: Børn fødes ikke onde – selvom nogen vokser op og gør onde handlinger.

    Jeg søger egentlig nok bare en forklaring. For nej – søskendefnidder er ingen forklaring. Det er ej heller en mulighed, at det var normalt eller din skyld. Derfor er jeg trods det (med rette!) vrede indlæg, fortrøstningsfuld ved at du selv ved, at det ikke var dig, der var noget galt med. Skylden og skammen er ikke din at bære. Det er de voksnes ansvar, at passe på børnene og den opgave magtede de af en eller anden grund ikke.

    Kh. Pernille

    • Altså bortset fra den absolut selektive hørelse og synssans hvad angår min bror er der intet galt med mine forældre. Og mit dilemma er det kun er på lige netop dette punkt jeg er vred og gal over at han aldrig blev stoppet, og at jeg fik forklaringer og ind i mellem undskyldninger så talrige at der gik inflation i dem. (undskyldninger = erkendelse af at den er gal ?)

      Jeg ved i dag at jeg behøvede beskyttelse og ikke forklaringer som jeg alligevel ikke var gammel nok til at forstå.

      På mange måder tror jeg, at det har gjort det hele lettere for mig at aldersforskellen var så stor, for det er lettere for mig selv at acceptere, at jeg altså ikke havde noget medansvar her. Og derfor heller ikke nogen skyld. Men om dén er langtidsholdbar aner jeg ikke.

  3. Kære Overleveren.

    Allerførst: Tak for din kommentar på min blog om emnet ADHD tsunami (http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2011/09/03/adhd-tsunami/).

    Dernæst: Tak fordi jeg – via dit link – kom herind og læse din historie. Jeg er meget bevæget!

    Jeg talte engang med en psykolog om emnet seksuelle handlinger mellem søskende. Må sige, at jeg (lykkeligvis) ikke har været seksuelt krænket eller udsat for fysisk vold af mine søskende. Hun fortalte, at det er normalt der er doktorlege mellem børn. Også søskende. Men hvad er doktorlege?

    Hun forklarede, at der er meget få studier i, hvor langt søskende er gået i disse lege, men at der uden tvivl vil være tale om seksuelle eksperimenter i mange sammenhænge. Og her kan den ene part som voksen måske huske det som værende krænkelse der dengang foregik, hvor den anden intet husker eller har en helt anden opfattelse.

    Der, hvor kæden hopper af, med det du har oplevet er, at der er tale om den 10 år ældre søsken. En søsken der uden tvivl har vidst hvad han lavede og ikke længere kunne dække det ind under ren og skær uskyldig leg, som et led i en udvikling der foregår hos børn. Derudover er det – uanset alder og aldersforskel – helt urimeligt at være presset og/eller tvunget til det. Lokket til det kan diskuteres. Det kommer sørme an på hvilken form for lokken vi taler om, for det kan jo være ren manipulation i visse tilfælde og så er det bestemt ikke i orden. Hvis begge har ønsket det er det ikke noget den ene senere kan bebrejde den anden for. Jeg forstår bare helt tydeligt, at det slet ikke er det der har været tale om i dit tilfælde. Så langt fra.

    Jeg føler med dig! Og jeg forstår godt du vælger at være anonym og er sikker på det gavner den transparenthed du ønsker at opnå. Som blogger ved jeg selv, hvor godt det virker at blogge om sine tanker og reflektioner. Det kan gavne et healingsforløb. Det kan – i mit og måske også i dit tilfælde – virke fordrende på processen for at finde svar på tanker om livet og det der sker omkring os og i os.

    Èn ting er sikkert: Der er mange der vil have glæde af din ligefremhed og ærlighed. Og du skriver godt. Bliv endelig ved med det.

    Kærligst
    Rebecca Bonde

    • Jeg kan slet ikke forestille mig at der er nogen der rigtigt har glæde af min “ligefremhed og åbenhed” som du kalder det. Altså ud over mig selv. Men er der alligevel nogen så er det fint. Kan det hjælpe nogen andre på vej er det bedre. Det overgår bare min personlige fatteevne.

      Og du har ganske ret mht observationen om alder. Aldersforskellen er altafgørende i mit tilfælde og ændrer den naturlige leg til noget der skulle være stoppet eller bedre aldrig begyndt. Det var bestemt ingen leg.

      Men tak for besøget – håber at se dig igen herovre..

  4. Pingback: Når jeg ikke fatter google « Overleveren

  5. Pingback: Konfrontation « Overleveren

  6. Pingback: Vist ingen hemmelighed | Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s