Ugode følelser

Jeg har jo været der før, det ved jeg.

Men har en dag i irritation, vrede og frustration over min situation. Jeg kunne nok skrive mange, mange ord om det, men jeg tror ikke nogen gider læse dem, så jeg holder det i mere begrænsede mængder.

Hvad er det lige der forventes af mig nu. Har kæmpet og slåsset mig tilbage i et liv, der ikke bare kunne leves men osse var værd at leve og nu sidder jeg lidt med følelsen af at samfundet hellere, trods alt, havde set at jeg havde lagt mig ned på sofaen igen, vendt ryggen til verden og var endt på passiv forsørgelse. Med hjemmehjælp, der kom og gjorde rent, ryddede op og tømte alt for fyldte askebærgre. Støttepersoner, der sørger for at kontakten til det offentlige opretholdes osv osv.

Sikke noget møg. Passer ikke ind i deres skabelon for hvordan sådan en som jeg skal leve, og så får jeg lov til at klare mig selv hele resten af vejen. Mon de hellere vil hjælpe mig 100 pct end måske… 10 pct?

Begynder at forstå hvorfor så mange er havnet på passiv forsørgelse i det her land for det nytter ikke en skid at slås for det modsatte.

Eller ønsker de bare at vi forsvinder helt af os selv og vupti – problemet er løst ?!?

Tvivlerier

Det er tankernes, tvivleriernes og dilemmaernes efterår.

Tvivleri #1

Skal jeg sætte min bil til salg og håbe at få fat i en bedre?

Tvivleri #2

Skal jeg ændre på min arbejdssituation på min arbejdsplads eller satse på at ændre min arbejdsplads?

Tvivleri #3

Skal jeg give min chef en chance for at gribe ind, inden hun mister mig. Er jeg væsentlig nok til det?

Tanker fra en motorvejskø

Sidder fanget i dansk ferietrafik på motorring 3. Og inden nogen får kvababbelser over brug af mobiltelefon til blogging og rat til styring kan jeg berolige med, at jeg er passager. Sidder og kigger ud af sidevinduet og studerer mine medbilister. De ser stressede ud – også selvom de er på vej på ferie, eller på vej hjem. Det er måske derfor de er stressede. Men fælles for de fleste af dem er at de tydeligvis er stærkt ophidsede over køen. Over vejarbejdet, og især over de andre biler. Alle de andre biler. De sidder og peger, gestikulerer og råber, ryger en masse cigaretter og snakker i telefon. Antagelig for at meddele, at de kommer senere end de havde beregnet.

Men hvor bruger de meget energi til deres trafikirritation, eller indimellem er det vel nærmest en form for vrede og aggression.