De skulle ringe til sig selv

I dag er kampen for at få kontakt med fagforeningen fortsat. Med held. Da jeg sendte en mail til den relevante medarbejder i stedet for at vente på at mine telefonbeskeder dukkede op i bunkerne. Og så opnåede jeg i øvrigt to ting. Pkt 1: sikrede mig at de havde det rigtige telefonnummer. Pkt 2: at jeg kunne dokumentere mine kontaktforsøg. Der gik 5 minutter fra jeg trykkede på “send” til telefonen faktisk ringede, og jeg kunne fremføre mit ærinde, få mit svar og komme videre i tilværelsen. Ok, så lærte jeg det. Ring ikke til dem. Mail dem.

Men nåede faktisk at ringe til dem igen i formiddags. Og havde masser af tid til at sidde og lytte til deres telefon-robot. “alle linjer er optagede, vent venligst…. ” Og så lidt musik inden budskabet blev gentaget. Mange gange. (kiggede på dags dato og konstaterede at det måske/måske ikke handlede om at det var første hverdag i måneden). Telefonrobotten kværnede sit budskab af til mig og så begyndte jeg lytte til musikken og undre mig. Der er sgisme en der sidder og stønner til det der. Eller trækker vejret meget anstrengt og kontrolleret.

Kan huske mit gamle firma i et halvt års tid havde en telefonrobot der mellem “vent venligst” lød som om der sad en lille dreng og trak en gammeldags pladespiller op – med håndkraft. Mistænker at det var beatles, men kvaliteten og ridserne forhindrede i yderligere gætterier. Det var pinligt.

Har flere eksempler på tilsvarende mystiske telefonrobotter… og spekulerer derfor lidt på om de der sætter dem til aldrig tænker på at prøve at ringe dem op… bare en gang i mellem.

Mistænker at den der robot hos fagforeningen er blevet indspillet og så har de ikke slukket for mikrofonen og bare bedt damen om at være heeelt stille… og helt stille betyder at man ikke rører sig og trækker vejret langsomt. Med det resultat at hun ender med at stønne ned i mikrofonen. Larmede knappen der skulle slukke mikrofonen virkelig så meget at de ikke ville trykke på den?

Det var så dagens forundring.

Der var nemmere at skrive om end de voldsomme spekulationer jeg ellers render rundt med. Der var en klog kone der kom rigtig tæt på nogle dybe traumer i sidste uge. Jeg tænker endnu på om det kan, skal og bør komme på ord.  Kom hjem den aften og var meget, meget stille…

Jow, vi har da osse fået sne. Og i morges kom jeg ud før det hele blev alt for ødelagt af fejemaskiner, cykler på afveje, biler og busser… det var faktisk ret pænt.

B_1 b_3

En sjælden gæst

I dag gik min “på vej på ferie rute” omkring nogle mennesker, der havde den her stående i deres udestue. Men de ved faktisk ikke, hvad det egentlig er for en plante, bortset fra at de havde smuglet den hjem som blad fra den dominikanske republik for mange år siden. Det fik mig naturligvis til […]