Øj – har jeg stadig en blog? Jeps, det har jeg.
Jeg springer direkte ud i det jeg har på hjerte, og som har fyldt så dælens meget de sidste par uger. Vi er nemlig lidt nervøse her i familien.
Ingen, der kender mig meget eller lidt, kan være i tvivl om hvad jeg tænker og mener om flygtningesituationen i Europa. Jeg er jo dog trods alt gift med et menneske, der i dag ville blive betegnet som en bekvemmelighedsflygtning, da hun ikke var i personlig fare, men blot tilhørte en undertrykt befolkningsgruppe og som havde udnyttet familiesammenføringsreglerne til at komme til det Europa, der så venligt havde givet hendes mor asyl året før. Det var den gang, i dag var de blevet sendt hjem eller sat i lejr – “ikke rigtige flygtninge – ud!”
Vi mener ca det samme om flygtningesituationen i Europa. Vi mener begge at her må et forholdsvist samlet Europa tage affære og ikke overlade det til de lande der ligger på de ydre grænser af Schengen. Vi mener at flygtningene skal hjælpes og behandles ordentligt. Og vi mener at de skal være i de lande hvor de har et minimum af netværk i form af familie og venner. Og vi accepterer, at det betyder at visse lande er mere tiltrækkende end andre. Vi rynker panden når vi ser video i dansk tv fra den ungarske grænse eller lejrene dér. Bliver mildt forbløffede når vi ser den højrenationalistiske ungarske borgmester indspille en propagandavideo med motorcykler, helikopter og heste for at skræmme flygtningene væk.
Vi altså ret politisk korrekte her.
Men så ringer telefonen. Det er min svigerinde fra Ungarn. Hun er bange. Og ked af at hun ikke føler hun kan stole på nyhederne, som de ser i deres eget stats-tv. Ked af at hendes venner er så sort/hvide i deres holdning til situationen. Nok mest sorte. Hun vil have nuancerne frem, og håber at vi kan give hende dem. Og at jeg kan give input til at forstå hvad der egentlig foregår i EU (hun har sgisme stor tillid til mig og min viden).
Hun er hverken sort eller hvid, rød eller grøn. Hun er bare bange. Bange for sin familie, deres afgrøder og deres landsby, der ligger alt for tæt på grænsen. Ikke den, der er hegnet ind nu, men den der bliver hegnet ind snart. Hun har venner, der er i politiet og som var med ved grænsen, har hørt deres beretninger. Hun er et dejligt menneske, der lærer sine børn om ligeværd og om at møde alle med respekt. Det er forholdsvist naturligt for os (når det forstås er internt blandt danskere) men derude er det nærmest forbudt at være homosexuel, det er stigmatiserende på den grimme måde at sidde i kørestol og diabetesbørn bliver holdt udenfor.. men ikke hos hende. Hendes børn møder alt med åbne øjne, accept, respekt og der er rum til forskelligheder. Faktisk gør hun et stort arbejde for at hendes inkluderende (sikket fint ord) menneskesyn skal sprede sig ud over egen familie.
Og hun er blevet bange. Og frustreret.
Og så begynder vi at forstå. Selv med vores baggrund. Begynder at fatte hvor voldsom en situation Ungarn står i. De er smadder-bange når de ser grupperne af mennesker løbe igennem deres marker. Når de oplever den aggression de kommer med (som måske/måske ikke er skabt af et tilsvarende aggressivt politi), de frygter for deres families overlevelse når de mister halve og hele afgrøder af majs, løg og solsikker, får stjålet husdyr eller får ryddet hønsegården eller mister deres køretøjer til desperate, sultne mennesker, der for de frustrerede ungarere mest af alt minder om en pøbel på træk.
Vi betaler over skatten og giver lidt frivilligt – gør lidt frivilligt. Men derude er der mennesker, der kan miste hele deres indtægtsgrundlag, som ovenikøbet kan være belånt på forhånd. Det giver altså et lidt andet perspektiv på situationen – og på det forhadte hegn.
Selv har vi en lille plan om at skulle til Ungarn inden jul. I bil. Men for nu at være lidt ærlig, så vi er en smule forbeholdne i øjeblikket. Vores menneskesyn tilskriver os at hjælpe hvor der er hjælp behov. Men her tror jeg faktisk vores grænse går. Og jeg imødeser en vis forundring når en større del af vores venner finder ud af at vi kører turen hjem igen uden ekstra passagerer og med hysterisk låste døre. Vi er ikke helte i dette spil.
Jeg er lidt bange for hvad vi kommer til at se derude. Er nervøs for hvad der sker når jeg får konkrete ansigter på de mennesker, der står i denne situation, hvad enten det er på den ene eller den anden side.
Det er så afsindigt nemt at fordømme Ungarn og ikke bryde sig om det, de gør. Ja, der må være andre løsninger end hegn og lejre, der har visse men dog fjerne ligheder med noget den lidt ældre generation af europæere husker lidt for godt. Der er ingen værdig behandling dér. Om landet selv skaber en flygtninge-pøbel eller om den kommer udefra vides ikke. Det er nok lidt af begge dele. Men befolkningen er bange – selv dem der aldrig kunne drømme om at stemme til yderligt til højre/nationalistisk.
Jeg kan ikke lide det – men jeg forstår dem.
Overleveren 
Tjah, dybere indsigt giver flere nuancer, men gør det ikke nødvendigvis nemmere at forholde sig. Ungarerne har givetvis langt mere på spil, end vi i vores vildeste fantasi forestiller os. Og bliver man skræmt nok, kan selv hegn og kanoner måske ses som rimelige løsninger.
Kan det helt lavpraktisk overhovedet lade sig gøre frit at passere grænserne mellem Ungarn og nabolandene for tiden? Kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi for to år siden fuldstændig gnidningsfrit kørte over grænserne mellem Slovakiet, Østrig og Ungarn og tilbage igen. Hvordan ser der ud nu? er det hegn, kontrol, køer og frustrerede mennesker?
Den almindelige ungarer har en del på spil. De er fanget i en ond spiral hvor pressede flygtninge ødelægger og stjæler og hvor landets respons er endnu mere pres vha hegn, lejre, love og politi. Det ender ikke noget rart sted. Flygtningene er (og med god grund) bange for deres lejre og søger ud i landskabet og dermed bliver det ungarske landbrugssamfund taget som gidsel.
Det kan sagtens lade sig gøre da Ungarn stadig er en del af Schengen. Men vi forventer på alle grænser lidt mere kontrol. Slovakiet gider vi dog ikke køre igennem. Men det er nok ikke lige i år vi skal “glemme” indførselsregler mm. Bil-Køer ved grænserne kan man aldrig forudse, men jeg tror de er lidt hyppigere nu end tidligere.
Nu må vi se, vi har ikke besluttet os endnu.
Jeg forstår godt, at de er bange dernede. Mine englændere oplevede hurlumhejen ved Eurotunnellen, og det var skræmmende, fordi de unge mænd, der var overalt der, ikke var flygtninge, men ‘noget andet’, som jeg godt kan forstå, at Cameron åbent indrømmer, at England ikke er interesseret i at få ind.
Flygtninge bør man hjælpe, men migranter må altså lige vente lidt, med den situation, vi har med syrerne. Tværtimod udnytter migranterne dog forståeligt nok situationen.
Jeger enig i, at Europa må finde en samlet løsning, men det er et uhyre følsomt emne, som ingen rigtig tør forholde sig helt åbent til.
Hvad er flygtninge? De unge mænd kan jo sagtens være flygtninge. En del af dem er flygtet fra IS eller Assad-hvervning og dem har jeg altså en vis forståelse for. Men jeg tror en del af vores forvirring pt handler om at vores flygtningebillede bliver udfordret… de ligner ikke… er de mon.. ?
Men ja, det der foregår omkring tunnelen ville osse skræmme mig og det mudrer altså billedet en del at migranterne har taget chancen og blander sig i folkevandringen.
Jeg må indrømme at dette indlæg har ligget i kladdebunken i et par uger. Har kigget på det ind i mellem, tænkt nej, det kan jeg ikke. Kigget dagen efter og redigeret og tænkt – jo, det kan jeg godt. En dag.
Omvendt fyldte det jo en del når vi så nyhederne og hørte den anden side af historien dernede. Jeg er ikke vildt begejstret for højrenationalismen i det land, for den er meget stærkere end noget vi kender fra vores del af Europa – men jeg forstår den menige ungarers angst. Hvilket er en af grundene til at vi godt vil afsted for at støtte familien, vise at vi ikke bare er ligeglade.
Tak for et nuanceret indlæg i hele flygtningedebatten. Jeg har selv i lang tid puslet med tanken om et indlæg i debatten, men jeg tør ikke rigtig af frygt for at blive misforstået og set på som endnu en nationalist, hvilket jeg bestemt ikke er.
Jeg er helt enig i, at der bør findes en fælleseuropæisk løsning. Det er netop i situationer som denne EU-landene bør stå sammen, for ingen af dem kan klare det alene, og det er ikke rimeligt at den tidligere østblok skal stå alene med problemerne. Hvis der var/kommer en fælles løsning bør Danmark ikke være så asocial bare at melde sig ud og slå på retsforbeholdet. Jeg mener det er 1.000 flygtninge LLR har lovet at tage, selvom han ikke har pligt til det. Jeg ved ikke lige, hvordan man skal se på dette “storsind”, men Støjberg er jo nok tilfreds.
Det er nok ikke det mest nuancerede, men det er en vinkel på situationen, som vi ikke så tit ser.
1000 flygtninge betragter jeg som en joke. Det må jeg indrømme. Jordan har så vidt jeg husker ca en mio! Og DK har kun råd til 1000. Svarer lidt til at smide en 50-øre i en indsamlingsbøsse efter at man med overdrevent besværede og tydelige bevægelser har sorteret den frem mellem alle de andre mønter.
Jeg forstår godt din familie i Ungarn føler sig bange og utrygge. Det må være mega svært at være lige der midt i det hele.
Jeg tror det er vanskeligt – selv for de ualmindeligt blåøjede – ikke at forstå.. det er løsningerne vi/de ikke kan blive enige om…
Interessant læsning. Det er rart at få et andet indblik i flygtningedebatten, end den man får i medierne. Nu man nu tænker på en vis person her i landet, som koster os en formue, så bliver man noget så harm over at andre ikke kan få ophold. Der er jo, som du også skriver mellem linierne, mennesker der bare gerne vil have et fredeligt liv med arbejde og de udfordringer livet ind imellem kræver.
Det er nok det, det er… en lidt anden vinkel på situationen.
Den der person ønsker jeg osse hen hvor peberet gror og det tror jeg de fleste gør.
De er nemlig ikke bare en stor gruppe der bevæger sig over grænserne – de er individer… og jeg tror selv den argeste og sorteste modstander af at vi skal tage nogen, at vi skal hjælpe nogen her osv ville kæmpe som en løve hvis det var deres børn der ikke var trygge, varme og mætte.. osse om det betød at de måtte stjæle en høne fra en hønsegård mm…. blot er det voldsomt for de regioner flygtningene kommer igennem – de har lissom “ikke høns nok”.