Altså skrive om valget. Men når valget nærmer sig mig – hvad så?
Nå, men jeg kan jo lade være med at skrive hvad jeg mener, men blot gentage at jeg mener hvad jeg hele tiden har ment. Til orientering for de nytilkomne.
Sagen er at under de store temaer er der en underskov af meningsdannere og -påvirkere, der prøver at sætte et ganske præcist emne på dagsordenen. Nogle afkræver politikernes svar på emnet “forældelsesfristen vedr incestsager”, og de stakkels politikere har stort set ikke tid til at tage den slags detail-diskussioner når der er – synes de – større ting på spil end en forholdsvis lille sag med høj prioritet for de få.
Der er derfor opstået en vis trafik på min blog, og det er i nogen grad kommet bag på mig, da jeg prøver seriøst at flyve under radaren i øjeblikket.
15/6-12 skrev jeg et indlæg færdigt om emnet, og det kostede mig en del “venner”, der bestemt ikke brød sig om min holdning, der kort fortalt er, at jeg ikke kan se, at en forlængelse af forældelsesfristen for anmeldelser af incestforhold på fornuftig vis kan kombineres med den måde vores retsstat er skruet sammen.
Det indlæg har fået en masse trafik – men få delinger – de sidste dage, hvilket undrede mig en del. Indtil jeg prøvede at google det:
– og det er altså på google – side 1! Den lille “spion”oppe i højre hjørne betyder at jeg har åbnet en google side i incognito for at prøve at navigere udenom googles sikre formodning om at jeg har særlig interesse i egen side.
Det er klart at det ikke bliver delt, for dem der søger, ønsker formentlig at finde indlæg med det modsatte budskab. Og ingen der er på valg ønsker at indtage dette forholdsvist upopulære standpunkt. Eller osse står jeg bare ganske alene med det. Det må så være sådan. Det ændrer jeg jo heller ikke mening af.
Omtale mangler det dog ikke. Ser det, men gider faktisk ikke deltage på deres banehalvdel. Synes der er større og væsentligere emner at tage fat i. Dette er – set i det lidt større perspektiv – en teknikalitet.
Nå, men der er osse andet i livet end de her store og ganske små problemstillinger, og det er min helt private sfære der fylder godt op i øjeblikket.
I morgen er jeg blevet tilsagt at stille på et stort sygehus til en forundersøgelse og en snak om graden af “akut-heden” i behandlingsforløbet. Jeg håber at de sætter i gang lidt kvikt, så jeg kan komme videre i tilværelsen, men frygter at jeg skal igennem nye 3-4 måneders ventetid til der faktisk sker noget. Det er afsindig frustrerende at vente. Jeg har det lidt som om nogen har puttet mig ned i en pakkevogn og så bare skubber mig rundt hvor de vil. Jeg kan se hvor vognen kører hen, når den altså kører, men jeg kan ikke gøre en pind for at påvirke chaufførvalg, rute eller hastighed. Men i morgen er stop nr 1. Og så må jeg se hvad der sker bagefter.
Heldigvis har konen taget fri fra arbejdet i morgen formiddag og kan følge med mig til undersøgelsen.
Vi er i øvrigt politisk korrekte i morgen. Vi lader bilen stå i sin garage og tager en bus. Ikke fordi vi vil være ekstra alternative, men fordi vi bare ikke har tid til at jage parkeringspladser eller råd til at betale p-afgift fordi det gik lidt for stærkt. Jeg mistænker, at det er ganske voldsomme beløb p-selskaberne kradser ind omkring sygehusene rundt omkring, fordi folk smider bilen i en bås uden at læse skilte og anvisninger i detaljer. Og det er ikke en forretning vi umiddelbart gider bidrage til.
Hvor lang turen i pakkevognen bliver er afgørende for mange ting. Vi er lidt tøvende mht sommerferieplaner, vi prøver at holde alt og alle hen mht sociale aktiviteter. Måske/måske ikke, men vi lover ikke noget. Vi sætter ikke dato på noget. Og det irriterer mig heelt vildt!
Overleveren 
Hvem har du lovet ikke at skrive om valget, det er da din blog og du bestemmer selv hvad du vil skrive om.. 🙂
Jeg håber din pakkevogn finder en god retning og kommer til at køre med en fornuftig hastighed, det er da træls at være sat standby på den måde.
De fleste er jo efterhånden temmelig valg-trætte, så det var vist et løfte til mig selv for ikke at skræmme alt for mange alt for langt væk.
Jeg håber osse og ja det er smadder-hamrende træls og lige til at blive vanvittig af hvis jeg ikke var det i forvejen… men på den anden side -jeg har ventet så lang tid med at sætte det i gang – så nu skal det jo bare være.
Fint, at du ser sådan på det … ikke for at forklejne dig, men jeg er enig i, at der altså er vigtigere ting i spil ved et folketingsvalg.
Jeg siger også pøjpøj og krydser fingre mht. hurtigt forløb.
Og politik gider jeg ikke, men det ved du godt 😉
Der er meget vigtigere ting på spil. Og det er spændende, men det er ved at være lidt opslidende at forsøge at følge med i, de sociale medier har ikke gjort noget godt for disciplinen valgkamp.
Har brug for samtlige krydsede fingre – tror jeg.
Jeg er så træt af politiske spilfægterier, hvor de lige i øjeblikket dyster om at få de fattige endnu længere ned i sølet. Jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg ser dog TVA hver aften og lever med valgstoffet; men jeg har ikke kræfter til at se 22Skammelsen, som jeg ellers godt kan lide.
Jeg kan godt huske dit indlæg fra 2012, og jeg læste det lige igen. Jeg stadig enig med både dig og mig.
Held ig lykke med din vej igennem behandlingssystemet. Det er godt, din kone kan tage med dig.
Det er blevet et ræs med den laveste fællesnævner i det danske folkedyb, så det synes jeg du har ret i. Men uanset hvem der “vinder” så taber de. For de faktiske omstændigheder ude i virkeligheden er der uanset hvem der forsøger at bestemme.
Ja, det er dejligt at hun kan tage med. Det hjælper en del på det – altid rart med et ekstra sæt ører der kan høre beskederne..