Jeg spræller vist lidt rundt i et par spamfiltre.. synes der er for mange kommentarer der forsvinder hos jer, og jeg opdager det jo ikke altid selv – gider I checke jeres spamfilter.
Tag: Wordpress
1 år
I dag er det ét år siden jeg uploadede min blog. Det er da værd at fejre på en eller anden måde, selvom jeg stadig ikke helt aner hvordan. Så jeg nøjes med at sætte et mentalt flag for dette år, der har budt på så mange gode oplevelser med bloggere her og ude den virkeligere verden.
Tak for alle jeres gode ord, rare tanker og hang til smil og stille humor, når det var på sin plads.
Jeg har ikke ét sekund fortrudt at jeg satte mig en weekend for et år siden og skrev de første sider til bloggen, inden jeg uploadede den. Men havde aldrig forudset hvad indlæggene og kommentarerne, der fulgte, ville føre med sig.
Men her er lidt opsummering:
De mest læste indlæg er ikke overraskende:
- Kort fortalt
- Anonym
- Du skal leve med det
Har modtaget godt og vel 1500 kommentarer på ca 200 indlæg og 10 sider, hvilket er en del mere end forventet. Gode tænksomme debatter og spørgsmål og kommentarer. Skægge kommentarer og tankeprovokerende ord. Og så tror jeg faktisk at det er lykkedes mig at svare på ca det hele. Og har jeg glemt noget eller nogle så kan jeg ikke gøre noget ved det nu.
Og så er der jo søgeordene, der altid er gode for et skævt lille smil:
flydedok landskrona
kom ikke og sig at jeg ikke er alsidig som blogger
overleveren.blogspot.dk
hey – du har da vist fået forkert nr..
påskeovaler
nåehja, det var vist noget med en aprilsnar
lille kluntet skib
mystikken breder sig – hvem har et bud på hvordan sådan et ser ud?
billed uden tåge mørkt
den kan jeg slet ikke greje, men var det noget med en sort skærm?
fortrudt kæreste
jo et par gange, men bestemt ikke nu
det bliver bedre i morgen wordpress.com
mon det også er en blog? eller en opfordring til wordpress om at få løst sine kommentarproblemer
foto af vred svane
sådan et billede mangler jeg osse, gider du smide en kommentar hvis du finder et
rette tid på uåbnet mail
return to sender?
kage uden bagning
det hedder dej – alternativt en dessert
sjov historie om søstre
du har i den grad fået fat i den forkerte
hvad dato kan man pynte juletræet
ca kort efter den dato hvor man kan bringe juletræet ind – andet er for besværligt
er+180+gr+nok+til+en+kage+med+æg
der er en der ikke har den store forståelse for forholdet mellem grader og tid her
beskrivelse af projektfarver for børnehavebørn
øhhhh – har jeg skrevet om dét?
Inge reklamer
reklamer for Inge eller en opfordring til at hun skal klage – og over hvad?
expert rystet over barnedåb i møgeltønder
er det da forbudt?
gebis i vandglas
jeres bud er lige så gode som mine
15 årig finger
forhåbentlig er fingeren lige så gammel som resten af kroppen.
1 år! Og vi snupper nok et par mere…
Det taler vi ikke om
Nej vi gør ikke. Og så gør jeg det altså alligevel. Om alt muligt og bryder alskens små og store tabuer.
Sidst har jeg brudt et af de knapt så alvorlige, men dog ganske indgroede i blogland. Jeg har fortalt, at jeg ved hvad en besøgsstatistik er, og at jeg trods wordpress´s begrænsede statistiske muligheder alligevel har nogenlunde styr på de tal, og hvad de egentlig dækker over.
Jeg har ikke særligt imponerende besøgstal, og mit eneste besøg på top ti listen i dansk WP regi, var da jeg af vanvare kom til at udsende et indlæg nytårsaftensdag med titlen “nytårshilsner”. Nøeeeej hvor kom der mange og søgeordene var ganske morsomme, men rummede alle et element af jeg-vil-altså-vældig-gerne-ha-tips-til-at-skrive-nytårshilsner-og-statusser-på-facebook-og-det-haster. Og efter min nytårsfest på topti mellem Mommer og Kong Mor faldt jeg atter tilbage i min lille niche, hvor jeg stort set havde overblik over tallene. Og derfor behøvede jeg ikke interessere mig voldsomt for dem, så bare at det vist lå ret stabilt.
Og så skete det her underlige med et gammelt indlæg (fra januar så vidt jeg husker) der pludselig fik det hele til at gå lidt amok. Og så måtte jeg jo interessere mig lidt for hvad pokker det var, der foregik. Dette ene indlæg fik ca 10 x så mange besøg som alle de andre sider/indlæg/forside til sammen. Hver dag. Så der var slet ingen tvivl om, at der var nogen der havde det direkte link og at det var nogen der i øvrigt ikke kendte min blog (for så havde de nok læst indlægget eller noget af det andet).
Min naturlige konklusion var at det indlæg blev brugt i en sammenhæng og indlæggets natur taget i betragtning kunne jeg ikke rigtigt gennemskue om det var godt eller skidt. Så jeg spørger – helt offentligt. Og fik også mit svar i kommentarerne, og det viste sig heldigvis at det var helt harmløst.
Jeg vil gerne igen pointere, at jeg ikke føler at jeg ejer mine ord. De må læses, de er offentlige, der er ingen kodeordsbeskyttelse og det er ikke for en lukket kreds af særligt udvalgte. De er frit tilgængelige og jeg kan derfor ikke sortere i hvordan de bliver brugt eller af hvem, så længe credit gives. Men prøv at forstå at lige netop dét indlæg, det handlede om, gav mig lidt bekymringer og at jeg derfor gerne ville vide hvor pokker jeg og det blev omtalt og i hvilken forbindelse.
Nysgerrighed, forundring, bekymring, forbløffelse og forvirring. Det sidste nok over at jeg slet ikke kunne spore kilden til alle disse besøg.
Jeg undskylder, hvis nogen har følt det provokerende at jeg spurgte, og jeg undskylder endnu mere, hvis nogen har været kede af at føle sig presset til at svare selvom de slet ikke havde noget med det at gøre, og egentlig helst ville forblive en af de anonyme læsere.
Jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg har presset nogen til at luske ud af deres skjul for at bekendtgøre for alverden at de også læste med her.
Det var ikke meningen og jeg undskylder.
Forvirring
Nu må jeg altså spørge ud i rummet… indlægget du skal leve med det bliver læst helt vanvittigt i de her dage.
Jer, der læser og ikke kommenterer – kunne I ikke være søde at fortælle mig lidt om hvor I kommer fra. Jeg føler snart at jeg er blevet en eller anden casestudy i et eller andet særligt uddannelsesforløb eller et ganske særligt interessant tilfælde for nogen med hang til voldsporno.
Hvis I ikke vil kommentere offentligt kunne I så ikke være søde at stille min nysgerrighed og bruge kontaktformularen.
Jeg ved det – jeg har lagt den tekst ud til offentlig beskuelse, men jeg kan se at rigtigt mange skyder direkte ind på netop den side, og at de færreste bruger en søgemaskine. Jeg må leve med at den bliver læst og den er bestemt ikke hemmelig, men mønstret og måden det sker på undrer mig altså en del. Starter på en bestemt dag og så har det kørt lige siden med besøg, der går direkte til dén side.
Egentlig burde jeg være ligeglad med hvem og hvor mange der læser indlæg her. Og hvorfor, men lige præcis dét indlæg er det allermest følsomme og det sværeste indlæg jeg har skrevet. Så hvad bliver det egentlig brugt til?
Melder mig under fanen
Altså den for CAPTCHA – haderne.

Jeg har lige været igennem 14 forsøg for at komme til at lægge en enkelt kommentar på en blog. Det plejer altså ikke at drille så meget, synes jeg, men tror de har ændret lidt i CAPTCHA designet så det er blevet endnu vanskeligere at læse bogstaverne. Sikkert fordi computerne er begyndt at kunne læse koderne, så nu skal det altså være sværere.
Så kære venner, fremover skal jeg virkelig, virkelig brænde for en kommentar for at jeg orker at bruge tid på at klikke mig igennem den her robotkontrol. Og gentage det – så mange gange. I det mindste var den ikke så ondsindet at den slettede min kommentar hver gang, men nøjedes med at slette navn/URL.
Jeg er ingen robot, men jeg kan altså ikke læse de tegn. Og jeg er sikker på, at det bare er et spørgsmål om tid før computerne har lært det.
Er forresten også sikker på at en robot ville finde megen tilfredsstillelse ved denne ensidige, gentagne øvelse. Men jeg er ingen robot. Jeg bliver bare irritabel og i brummehumør.
Hvis jeg vil sige noget må jeg bruge mail. For det der gider jeg ikke rigtigt mere. Gør I andre?
Offline !
Nej jeg lukker ikke bloggen. Det er slet ikke det, det handler om.
Men har fået en lille mail fra en jeg kender, som gerne ville læse det hele, men synes det var så uoverskueligt på bloggen. Og at hun forresten gerne ville kunne læse det på sin ebogslæser, der ikke var online udenfor hjemmet. Om det var noget jeg lige kunne hjælpe med.
Egentlig havde jeg lyst til at sige nej. Nej, fordi det gider jeg faktisk ikke. Jeg har jo ikke gemt en selvstændig kopi af alt hvad jeg har skrevet og da slet ikke af kommentarerne, for jeg synes jo, at det står pænt nok som det gør – her.
Men ok, det var da et forsøg værd. Om det overhovedet kunne lade sig gøre at eksportere det hele til et læsbart format. Uden at det altså koster mig noget som helst. Der findes betalte services der kan konvertere indholdet af et site til almindeligt ebogsformat. Men jeg vil jo netop ikke betale, så glem bare det.
Lidt heftig googling rundt på nettet og en masse forsøg senere ender jeg hos blogbooker.com, som gratis kan konvertere en WP blog (og Blogger mm) til et acceptabelt pdf format. Bingo. Det kan da bruges til noget.
Men desværre sker der ikke en dyt på det site. Den konverterer, tygger og tænker sig godt om og så… en blank hvid side. Og intet andet. Forsøger et par gange med samme resultat. Indtil gammel lærdom dukker op i de hjerneceller, der gemmer på viden, der vist egentlig burde være forældet. Prøver derfor at gøre nøjagtigt det samme som jeg gjorde før; nu i Explorer og ikke i Firefox, der ellers er min favoritbrowser. Og så virker skidtet sgu.
Et stks blog konverteret til pdf med billeder, kommentarer, sider og indlæg i pæn datoordnet rækkefølge og pakket med indholdsfortegnelse. Fornemt. Jeg håber damen bliver tilfreds og selv kan finde ud af at få pdf-bloggen puttet ind på sin ebogslæser. For det ved jeg altså ikke særligt meget om.
Smart trick. Hvad man så iøvrigt skal bruge dét til.
Forskellen
Fik den her på facebook og synes altså der mangler noget.
Nogen der har noget bud på hvad der skulle stå på listen om blogging.
Her er vi – og vi spiser donuts – sammen ?
650 ord om hvordan det er at spise donuts ?
Et billede, tre ord og så 30 tags ?
Kom med et bud… de kan kun blive bedre end mine..
Reklamer
Så fik jeg også en mail om at få reklamer på min side. Et eller andet onlinecasino, der skrev på en bemærkelsesværdig blanding af dansk og engelsk og efterlyste en site-administrator, som man kunne diskutere muligheder med.
Det lyder jo lokkende, men der er jo lige et par problemstillinger at tage med i betragtningerne her.
For det første, det indlysende, gider jeg overhovedet have blinkende flash reklamer for et et casino, her?
For det andet, vil det ikke bare lukke min blog, da det vist ikke lige er i overensstemmelse med WP betingelserne for den gratis blog-funktion?
For det tredje, hvor seriøst skal man overhovedet tage mails, med tekst på en blanding af engelsk og dansk; det sidste tydeligvis maskinoversat?
Svarene er: nej, det gider jeg ikke, ja de vil lukke bloggen ganske hurtigt og endelig, den slags mails skal arkiveres lodret, og gerne i anmeld spam mappen. Så dér havnede den.
Det er ikke og bliver aldrig aktuelt for mig med reklamer på den her blog. Lidt produktanmeldelser måske, men der må folk altså selv google sig til resten og vælge om de evt vil prøve de samme ting og vælge hvad de vil betale for dem. Her kan man med fordel markere produktnavnet, som jeg jo ofte angiver, højreklik og vælge “søg på google” eller hvad det nu lige er for en standardsøgemaskine man har angivet i sin browser. Tættere på reklamer kommer jeg nok aldrig.
Jeg tror også at det vil genere læserne med sådanne reklamer. Det er nok ikke lige derfor man kommer forbi hos mig. Det vil ihvertfald genere mig.
Og så vil jeg altså lige lave lidt reklame for adblock funktionen i firefox og chrome. Det er et addon man bare installerer under tilføjelser og så klarer den næsten resten, dvs fjerner de der blinkende dimser, der dukker op på nyhedssider mm. Skulle der dukke en reklame op på skærmen alligevel har den påmonteret en lille vinge oppe i højre hjørne hvor der står bloker. Den trykker man på og får en boks på skærmen hvor man kan blokere denne reklame. Jeg plejer at lave mine egne filtre til de der. Det vil sige vælge “tilpasset” og så erstatte alt hvad der ser unikt ud med en * som joker. Eksempelvis bliver http://i.cdn.turner.com/cnn/cnnintl_adspaces/2.0/creatives/2012/1/3/21214300X250_LUXURY_CNN.swf til http://i.cdn.turner.com* og således sorterer den alt fra, der har den begyndelsestekst. Kan være jeg går glip af lidt, men jeg slipper for en del mere.
Når uoriginalitet belønnes
Jeg har tilbragt min blog-nytårsaften i smaddergodt selskab i år.
Kom nemlig, og nærmest af vanvare, til at give mit #100 indlæg verdens mindst originale titel – Nytårshilsner. Det viste sig at være et hit på google, og jeg var slet ikke klar over hvor mange, der søger efter nytårshilsner diverse. Nævner i flæng:
- nytårshilsen til kæresten
- nytårshilsen på facebook formuler
- nytårshilsner kort
- mytårshilsener (ak ja)
- må det nye år bringe jer
- gode nytårshilsner tekst
- osv osv osv
Der skete altså et eller andet underligt med tælleren igår, så derfor belønnede wordpress mig med en placering mellem to skønne damer på deres topblogs liste:

Der har jeg sgisme aldrig været før – og kommer det nok heller ikke igen. Så jeg måtte jo tage et screendump af denne særlige begivenhed.
Sære tal
Når jeg kigger på site stats for den her blog dukker der et markant mønster op. Det er klart at selve hovedsiden er den mest besøgte, og det er i sig selv ikke særligt overraskende. Det er jo den der bliver linket til fra alle mulige steder og kommentarer.
Det er de sider, der ligger lige under, der forundrer mig en smule. De følges meget godt ad i statistikken (+/- 1) og har gjort det hver gang jeg har kigget på tallene.
Lige nu fører “kort fortalt” med 1 over “anonym”. I morgen er det sikkert omvendt. Og de to sider har hver for sig dobbelt så mange hits som de efterfølgende sider i statistikken.
Kort fortalt er jo min about me side, så det forstår jeg til fulde – det er jo det hurtige overblik over hvad man kan forvente, at den her blog egentlig handler om. Den type sider vil altid være godt besøgt, men det kommer altså ganske meget bag på mig, at det er så interessant, hvorfor jeg holder mig tilbage fra at stå frem med navn og billede og sådan noget. Ca dobbelt så interessant som alt det andet.
Det kan være fordi det er en svækkelse af min historie og min blog, at jeg ikke vil stå frem med min historie. Eller det kan være almindelig nysgerrighed, der bliver udløst ad den lidt skæve vej. Som om nogen tænker, at de måske kan regne ud, hvem jeg er. Opgiv bare, for jeg er egentlig ikke særligt interessant. Min historie kan være interessant, men jeg som person er det bestemt ikke. Er bare et dybt almindeligt menneske. Men det er åbenbart ganske spændende i sig selv.
Men nu har jeg jo åbnet verdens mindste luge i min higen efter at være anonym. Der er nogen i blogland, der faktisk har mødt mig. Måske kommer der flere til en dag. Det må tiden vise.
Herinde og på skrift vil jeg dog stadig fastholde at mit navn, min detaljerede (og søgbare såsom job, uddannelse og bopæl) baggrund er noget jeg vil holde for mig selv. Men tror det er vigtigt, at anonymsiden findes, så jeg begrunder dette særlige ønske.