Uautoriserede øvelser i grænsesætning

På mit arbejde er der en mand, der af sind, statur, humor og gestikuleren minder rigtigt meget om min bror. Han skræmmer mig og jeg forvandler mig til lille pige ca 6 år når han er i nærheden. Han er berygtet, fordi han tillige er en vred mand, der skælder meget ud og er aggressiv, og ingen af mine andre kolleger gider bokse med ham. Eller tør.

Jeg tør faktisk heller ikke, men ser lige netop ham som min case. Det er ham jeg skal øve mig på, så jeg bliver bedre rustet til et opgør med min bror. Jeg skal øve mig i at sætte grænser, at kræve respekt og sige fra overfor urimelige krav og forventninger. Og viste det sig, lære at skælde ud med særdeles store bogstaver.

Jeg har i denne uge  bestået min første eksamen hvad det angår. Har stået overfor denne lidt store mand og prikket ham i brystet og sagt “at nu er det nok,  gider ikke finde mig i mere af dit pis” og en masse andet i vældigt højt tempo. Han, der ellers aldrig opgiver at få det sidste ord, enten med trusler, hån eller stemmevolumen endte med at forlade “mit område”. Men kom tilbage lidt senere, for at prøve om han ikke kunne tryne mig. Ny ordkrig, hvor stemmevolumen blev hævet til det urimelige, fulgte. Og han gik igen.

Han dummede sig, han udfordrede mig på den helt forkerte dag, hvor jeg havde oparbejdet en vis grund-vrede i løbet af dagen. Og han tabte.

Jeg vandt ikke på teknik, jeg vandt på mod. Og jeg er temmelig stolt af mig selv.

Og hvad kan man så lære af det; at skælde en forholdsvis uskyldig, omend temmelig provokerende, mand ud blot fordi han ligner min bror. Det er jo dybest set en absurditet.

Men han har gjort sig fortjent til, at en eller anden en dag gav ham tilbage med samme mønt. Og det blev mig, og som bonus fik jeg lidt træning til grænsesætning. Og guderne skal vide at det har været et problem for mig. Måden var måske bare lidt mindre hensigtsmæssig.

Desværre er der langt herfra og så til min bror. Historien er en anden. Men jeg øver mig og træner.  Stakkels ham.

Håber jeg har et job i morgen når rygtet om skænderiet når frem til chefgangen.

Reklamer

6 comments on “Uautoriserede øvelser i grænsesætning

  1. Tænker på den gode gamle: at livet giver os lige præcis hvad vi har brug for, for at deale med vores issues eller smerter. Og det lyder som om du her virkelig fik chancen for at sætte grænser så eftertrykkeligt at han blev blæst omkuld – nu har du så den evne med dig!
    fandme godt…. og du gjorde det endda trods at det kunne koste dig noget, du sætter pris på… fandme endnu bedre.
    Og han fik da også hvad han bad om og havde brug for – en klar respons på at hans opførsel ikke er elsket og respekteret.
    Fandme bare trippelgodt! 😉

    Jeg tænker også at mange små sejre udenom din bror altsammen bygger et fundament til der hvor det virkelig betyder noget for dig… der er jo ligesom steder man ikke kan starte med, men må gå hen når man har samlet forråd, våben og usærlighed fra andre udfordringer, ligesom i et computerspil. Hver eneste sejr gør dig stærkere – selvom man ikke lige ser sammenhængen med de steder, hvor man føler det virkelig brænder.

    Spændt på om ham aggressoren har et job i morgen… 😉

    • Ham sker der nu ingen ændringer med. Og for mit vedkommende tror jeg ikke rygtet nåede frem. Og om nogle dage er det jo bare old news.
      Men tror jeg trængte SÅ meget til at få lov at skælde ud – og han var en oplagt modtager pga hans egen opførsel. Hvem ved – måske en dag kan jeg osse skælde dem ud som faktisk er de rette modtagere. Det må tiden vise, og indtil da øver jeg mig, når lejlighed byder sig.

      Er stadig stolt og tilfreds med mig selv.

  2. Pingback: Programmer i reprise « Overleveren

  3. Pingback: På plussiden « Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s