Rustne tandhjul

Jeg har troet det før, men nu er det vist et faktum. Altså at jeg begynder at bevæge mig igen. Både mentalt og rent fysisk begynder der at ske noget i en mere positiv retning. Jeg tør komme ud og se mennesker, tør tage telefonen når den ringer. Det har været sådan i korte perioder hen over sommeren men nu har det holdt i mere end nogle få dage, og det tager jeg som et ret godt tegn.

Jeg har haft alverdens overvejelser mht bloggen her. Er den brugt op? Mangler jeg historier, der skal og kan fortælles. Skal den ændres til noget andet, eller? Savner at have kontakt med jer andre, der læser med, men magter ikke rigtigt at gøre noget ved det.

I mellemtiden har jeg så fået nye læsere, der giver udtryk for at de er glade for bloggen. At visse tekster rammer dem lige i plet og formulerer hvad de selv har haft svært ved.

Det gør det lidt sværere mht at slette bloggen eller gøre den privat. Eller bare lade den dø for den sags skyld.

Så nu hælder jeg en spand olie ud over motorens tandhjul og håber at de begynder at dreje igen. For min egen skyld, primært.

Om ikke andet så for at teste at hovedet stadig er sat rigtigt på – og nu er det helt uden medicin! Jeg har nemlig brugt helvedes-sommeren hvor alt andet osse gik galt til at udfase al medicin. Om det var klogt aner jeg ikke, men det skete nærmest af sig selv. Det gjorde ikke sommeren nemmere at bære, men jeg tror egentlig heller ikke at det gjorde det værre. Virkede som et absurd men ret ok valg at forsøge at gøre det i samme periode, hvor konkrete problemstillinger fyldte en hel del mere end mit betændte sind. Her 4-5 måneder senere er jeg defacto medicinfri og har det ok med det. Skal bare lære at føle hvad jeg føler og at det egentlig er ok.

Tandhjulene bevæger sig og der er fremdrift at spore. Stabil fremdrift forstås.

Jeg kan ikke længere skrive om min fagforeningssag, men kan kort melde at osse på det punkt er tandhjulene endelig og langt om længe sat i gang og vi kan se lys for enden af en tunnel der dog stadig forekommer at være så lang som den man kunne grave under selveste Atlanten. Men jeg har mægtige samarbejdspartnere nu.

Jeg har fået kontakt med andre PTSD-ramte, og det er en ret overvældende oplevelse for mig pludselig at se og høre om andres virkelige oplevelser – og ikke bare forsøge at spejle mig i film og bøger om hjemvendte krigsveteraner.

Det skubber osse i den rette retning.

Men det hele går langsomt. Alt for langsomt for min tålmodighed.

Har set at der i mellemtiden er blevet holdt et lille blog-træf hos Ellen og en mere som jeg ikke lige kan huske navnet på og må med en vis forbløffelse konstatere, at det faktisk ærgrer mig at jeg ikke nåede med der. Osse selvom det ville bringe mig lidt mere ud i åbenheden end hidtil. Håber at få chancen en anden god gang hvor konen så kan få æren af at passe hunden herhjemme.

Rent faktisk kan jeg mærke at det rykker lidt mere i retning af noget åbenhed.

Advertisements

21 comments on “Rustne tandhjul

    • Jeg håber det er for at blive denne gang. Men det har vitterligt været en forfærdelig sommer med alt for mange tilbagefald, u-mødte udfordringer og deraf følgende frustrationer og skamfølelse . Lystigt har det bestemt ikke været.

      Ja, jeg kan se lyset men ved desværre at der er meget langt til jeg står under lampen 🙂

  1. Rart at se dig på banen igen – håber du er returneret for at blive, men kan sagtens forstå, at det ikke ige har været det mest optimale sommer …

    • Nej det ville være synd at sige.. det med sommeren. Og har osse været der hvor vi to har en aftale om at jeg ikke skal være, og har konstateret at selvvalgt isolering og tavshed ikke er nogen god makker på dét sted.

      Håber at blive denne gang.. men du godeste hvor er der mange ting, løse ender og knuder at samle op på… har det som om jeg er en sæk garn mellem en flok dagplejebørn – bevæbnet med sakse.

  2. Hvor er det godt at høre fra dig igen. Det har været en hård sommer, jeg håber hjulene nød olien og at det giver dig lyst til at blogge igen.

    • Tror at de nød det..er begyndt at tanke-træne igen. Så jeg kan tænke struktureret og huske lidt bedre… og har sammen med konen lagt en fin plan med masser af luft til tilbagefald så jeg kommer ud over skamfølelsen over fiaskoen, hvis det går galt. Men det er mere konstruktivt nu.

      … og så bliver der nok lidt at blogge om igen.. når der sker lidt mere og jeg ikke bare vender ryggen til verden i timer, dage og uger.

  3. Godt at se dig her igen. Sommeren lyder på alle måder som en træls en af slagsen. Håber at de gode perioder kommer i overtal igen.

  4. Selvom jeg kun kender dig fra bloggen, så har tankerne jævnligt gået i din retning, så det er rart at se livstegn fra dig. Jeg ville ønske, at der lige nøjagtig i sådan en situation som din, ikke skulle tages trin baglæns, men udelukkende fremad. Desværre ved jeg godt at sådan er det virkelige liv ikke. Jeg håber tålmodigheden til du formår at komme helt op til den store lampe med lyset.

    • Det første håber jeg faktisk vi kan få rettet op på en dag, for det er da vist en fejl.

      Det ville være skønt at kunne sige til sig selv og andre at her var bunden så – og at det herfra kun kan gå en vej. Men der er dælme mange falske gulve/bunde i det her hul. Altid et sted – lige nedenunder.

      Det er lettere at finde lampen når man kan se lyset – og det kan jeg i øjeblikket.

  5. Hvor er det dejligt at se/høre dig igen 🙂 Jeg har kigget forbi med jævne mellemrum hele sommeren og håbet, at du kom retur. Selvom medicinfri lyder lidt for spændende for en aldeles ikke-kender, så håber jeg, det er vejen frem for dig lige nu. Jeg krydser fingre og sender masser af gode tanker – og, husk at lytte til konen, ig’å?

    • Er ret berørt over at du har kigget efter mig – forgæves.

      Medicinfri var ikke et aktivt valg som sådan, situationen blev bare sådan at alt kunne være lige meget, og det kunne medicinen også. Jeg tror ikke den havde været til nogen særlig hjælp for mig som det så ud, og at stoppe den kunne umuligt stille mig værre end jeg var. Og det viste sig at holde, og jeg mangler den ikke nu. Indlysende at jeg ikke har det godt, men tvivler på at medicinen kan hjælpe. Det er helt andre faktorer der skal i spil her.

      Jeg kunne ikke have undværet den støttende medicin – men nu føles det ikke som rette løsning at gå tilbage til den. Jeg skal selv nu.

      Jeg lytter altid til konen. Ikke altid jeg gør som hun siger, men jeg lytter! 😉

      • ikke helt forgæves – jeg tror, du har kunnet mærke, at vi har tænkt på dig 🙂
        Næste skridt er nu at gøre en lille smule mere, som konen siger 🙂

  6. hej overleveren

    du fortjener en kæmpe buket blomster

    så stor den kræver den største vase du eje

    så dejligt og høre fra dig igen

    det varmer mig så meget alle din fremskridt hold op noget skridt du har taget frem ad og uden medicin tillykke så flot

    ja jeg er en af dine blog læser der har gjort brugt af din blog og dine vandvittige godt måder og formuler dig på

    undskylde men du kom faktisk med mig til læge!!!!

    er du klar over hvor stor elefant man skal sluge når man tager en anden med til læge

    (grin bare)

    så du var med ved læge og så fatte læge mig, det jeg sagde og med alvorlig samtale nu skal jeg have behandling

    selv læge i alvorlig samtale kom smilet i din formulering så vi var meget alvorlig men alligevel en smil det løsende meget om den dag

    så nej du ikke bare fortjener blomster du skal have en buket blomster
    når du sådan bliver taget med på læge besøg uden af blive spurgt

    • Jeg er glad for at høre at du kunne bruge alt det her til noget konstruktivt og for at lægen forstod, at der var behov for mere konkret handling og behandling i dit tilfælde. Somme tider er det bare nemmere at låne andres ord end at formulere sine egne – lige når man sidder i den rette (eller forkerte) situation. Så det har jeg det helt ok. Og forær blomsterne til dig selv – du fortjener dem selv en hel del mere 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s