Fortid – Nutid – Fremtid
Jeg er en kvinde i starten af 40´erne, og mit liv har været præget af overgreb, der fandt sted i min barndom – og som formentlig lagde bunden til et voldeligt parforhold, jeg befandt mig i som voksen – og som endte med et overfald i den grummere afdeling. Det sendte mig mange år senere hovedkulds gennem det danske sociale system, via lægen i terapi og på medicin. Tror ikke man kan tilskrive barndommens overgreb hele ansvaret for hvordan livet blev senere – men det spiller uden tvivl en rolle.
Men her er mit alternative CV:
- 6-12 år: misbrugt af min 10 år ældre bror
- 18-20 år: i et voldeligt forhold
- 21 år: voldtægt og skamfering af underlivet
- 21-30 år: mørke år, der er mere eller mindre slettet af hukommelsen
- 30-35 år: de vilde år, hvor jeg lod som om at der slet ikke var sket noget som helst, og prøvede at indhente de 9 mørke års manglende oplevelser på meget kort tid.
- 35 år: møder min nuværende samlever.
- 39 år: overfald, røveri, der åbner for alle de gamle traumer
- 39-41 år: sygemeldt fra jobbet, i behandling med terapi og medicin og på vej på førtidspension med PTSD og angst
- 41 år: totalt oprør mod systemet og min situation, et jobtilbud og ansættelse på trods af min baggrund.
I dag:
- stadig i job
- dårlig hukommelse og koncentrationsevne – det arbejder jeg med, men accepterer som en konsekvens af PTSD
- støjfølsomheden er der også endnu, den har jeg opgivet at komme af med, og er blevet god til at undgå støj, der kan udløse angst og aggression
- har vist de helt sædvanlige og normale op- og nedture (hvornår mon den der overgangsalder sætter ind for alvor?)
- får stadig god hjælp og støtte fra læge, psykolog og er sendt til sexolog.
Alt dette bliver uddybet på siderne, der hænger i menubjælken.
Men der er også visse almindelige blogindlæg som jeg har mærket af som “de vigtige”. Se til højre under tags og klik på “de vigtige indlæg”, så finder bloggen selv de indlæg frem, hvor jeg uddyber endnu mere i nogle mere biografiske indlæg. Eller klik her.
Overleveren 
Puuhhha – du har sgu ikke haft det nemt.
Tror det er en god ting at du kan skrive om det. Forstår godt anonymiteten.
Godt at du får hjælp!
Nøeh, tjaeh og tak.. 🙂
Jeg tror at det at jeg holder godt fast i anonymiteten betyder, at jeg kan formidle ting, der ellers ville falde selvcensuren – men som er vigtige nok alligevel.
Kære overleveren.
Jeg kan kun tilføje at jeg er glad for at du stadigvæk er til stede, dvs at du er ved at finde vejen tilbage til livet og ikke har givet helt op, selvom det er svært.
Jeg selv kan kun følge med i en lille del i dit livs cv, og jeg synes at bare det har og er hårdt.
Tak for din hilsen på min hjemmeside og vil også følge med på din.
Du er ikke alene og jeg vil bestemt være ved din side.
Kram fra Hanne
Hej Hanne,
Jeg er mig sørgeligt bevidst om at jeg langt fra er alene, og det er altid dejligt at få respons fra mennesker, der har været der selv og/eller arbejder med de her ting på den ene eller den anden måde.
Og tak for at du stiller op ved siden af de andre og mange mennesker ved min side og for at du respekterer mit behov for at holde lidt på min anonymitet, selvom du jo selv har magtet at gå den anden vej. 🙂
Har lagt et link til din side. Kunne jo være andre fandt derind og fik lidt mere håndfast information.
/overleveren
Jeg græder indeni og føler dyb sorg med dig – hvor har dit liv dog været ufatteligt uretfærdigt! Du skal have en stor krammer herfra og et skulderklap, fordi du er så sej at 1) kunne skrive om tingene, der er hændt dig og 2) dermed er med til at få alles øjne op for, hvilke rædsler der sker nogle steder omkring os i det skjulte.
Jeg er sikker på, at dét at få det ud i det åbne kan være med til at bekæmpe den slags ting.
Varmt klem fra mig
Tak for skulderklap og gode tanker og tak fordi du fanger pointen, at det nogen ved aldrig kan eller skal glemmes igen. Men at tillægge mine ord og min historie den betydning at det skulle være med til at bekæmpe den slags er trods alt nok at give det for meget betydning, trods alt. Men hver en lille historie bliver jo samlet sammen og bliver et stærkt fælles fundament. Rigtigt mange har historier der er stærkere end min, og de tør også stå frem. Jeg er bare en kryster…
Du er ikke en kryster – du er sej, fordi du tør fortælle en masse fremmede (os) din frygtelige historie og dermed forholde dig til den på den måde, du gør. Det ER faktisk sejt. Også selvom du ikke føler dig sådan 🙂 Jeg tror, dit nick name/blognavn passer rigtigt godt på dig.
Søndagsklem fra mig
stikker dig et skævt smil – og hvisker, at det bliver en stor dag den dag jeg skifter nick fra overleveren til leveren.. men det sker nok ikke, alene af den grund at leveren har en sær klang af et organ, hvis problemstillinger ofte forbindes med indtagelse af lidt for meget sprut og lidt for mange piller. Og det har jeg i øvrigt med stort held undgået hele mit liv.
Men er glad for at blive kaldt sej – og nej – sådan føler jeg det bestemt ikke. Jeg har bare en historie jeg har behov for at fortælle… lyt og læs med, hvem der vil, kan og tør.
Kære du!
Jeg prøver i småbider at læse med her på bloggen, da større bider gør alt for ondt, men tak fordi jeg må kigge med.
Jeg ved at du er en Lever, hvor dumt det ord end lyder. Men din måde at leve på har du valgt at leve og ikke være et offer! Det er for mig en stor forskel. Så måske kan man være en overlever der vælger at leve?
Kram
Kære Monika, det betyder også noget at du læser med. Så det er jeg glad for. At du må tage den i mindre bidder er helt ok, og det fine ved det her system er jo netop at tingene stadig “ligger derude på nettet” og via arkiv/tags/kategorier er nemme at finde.
At det gør ondt viser mig jo at du er et menneske fuldt af omsorg og empati, og det skal du være stolt af.
Jeg gør hvad jeg kan for at leve – mens jeg også overlever. For min egen skyld, men også for mine omgivelser …
… goe tanker herfra
Jeg har lige siddet og læst om din barndom, ungdom, voksen mv.
Jeg er mundlam og ked af hvordan livet har behandlet dig, og jeg er rasende over, hvordan din storebror og ex-kæreste har kunnet finde på at behandle dig.
Med jeg taget hatten af for dig, fordi
– du kæmper
– du vil livet
– du tør fortælle om dit liv
og ikke mindst fordi du er en overlever.
Velkommen til 🙂
Jeg gør hvad jeg kan for at leve og overleve, og det at skrive og fortælle om det hjælper egentlig en del. Også. Men jeg var ikke hvor jeg er i dag hvis jeg ikke havde haft en god kæreste, en læge der reagerede prompte og rigtigt og gode venner til at støtte. Og så en masse held, naturligvis. Ellers tror jeg bare ikke man overlever dét der. Jeg ved at mit liv aldrig bliver som mange andres, så jeg har lært ikke at fordre hvad andre har, og være glad for dét jeg har.
Hej Overlever,
Har læst en hel masse, men er stadig ikke færdig. Så jeg fortsætter. Er rystet over, hvad du har været udsat for. Og samtidig enormt imponeret over, hvad du – ja – overlever.
Jeg følger med herfra.
Velkommen til.
Nye læsere er altid velkomne, og jeg ved godt der måske er lidt at læse op på som ny. Men du er velkommen til at spørge og/eller kommentere så svarer jeg så godt jeg kan.
Jeg ved ikke om det er egentlig er egnet til at imponere, jeg tror at mennesker overlever en del af sig selv, hvis de ikke har noget andet valg.
Kære dig
Vil ikke forsøge mig med trøstende ord eller opmuntringer. Blot sige tak for en usædvanlig stærk og ærlig blog der med garanti er livsvigtig læsning for andre som er blevet misbrugt og mishandlet. Blid i tone, rå i indhold.
Venlig hilsen
Jakob
Velkommen til og tak for dine store ord.
Hvis det er sådan du opfatter min blog har jeg ramt helt rigtigt i tonen og indholdet, og det gør mig glad.
Trøstende ord er gode men ikke altid nok – jeg er glad for at have dig med som læser.