Sommerforberedelse

Det er som bekendt ganske omfangsrigt i år. Men et fast punkt på de fleste sommerferieplanlægningslister er læsestof. Og der er jeg altså lidt blank i år. Så jeg har købt ind med lidt løs hånd. Det er blevet til en række fotobøger med hvert sit emne, lige fra blåtimefoto, over lavprisfoto (nu jeg har fået kompaktkamera) til gadefoto og lidt om komposition. Der kan jeg komme vidt omkring hvis jeg har “gid” til lidt faglitteratur.

Faglitteraturmappen rummer osse et eksemplar af vores overenskomst. Den skal jeg havde læst og helst ganske nøje når jeg kommer tilbage fra ferie, så jeg ved ca hvad der venter mig når dansen med chefen skal fortsætte. Og nej, hun taler stadig ikke til mig med mindre hun slet ikke kan blive fri. Det morer mig altså en smule at et voksent menneske kan blive så børnefornærmet og smide al professionalisme overbord. Jeg ved ikke hvilket lederkursus hun har været på, men jeg vil fraråde andre at gå på det samme.

Og så er der romanerne. Erfaringen siger mig at jeg høvler bøger igennem i højt tempo når jeg er afsted med kæresten til hendes familie, derude hvor kragerne er vendt forlængst.

Men hvad skal jeg dog kaste mig over?

Jeg har hentet Lene Kaaberbøl & Agnete Friis serien. Det er krimier og for en gangs skyld ikke med en politi-dame i hovedrollen, så vidt jeg er orienteret. Så er krimidelen dækket ind. 4 bøger. Håber det er nok?

Der skal osse være noget humor – bingo 1 – Den hundredeårige der kravlede ud af et vindue og forsvandt. Den har jeg aldrig fået læst så den røg osse på ordresedlen.

Kunsten at græde i kor har jeg fået anbefalet af et intelligent menneske der plejer at ramme ret præcist mht læsestof. Så den er osse med.

Ingen sommer uden et eller andet historie – det blev så Tom Buk Swientys 1864 serie, som jeg heller ikke har fået læst.

Og nu vi er ved historien har jeg begejstret pløjet mig igennem Jan Guillous Arn- og brobyggerserie, jeg har læst Follets historiske romaner, både de gamle og de nye (sidste bind i century-serien kommer til sept). Og hvad så nu?

Jeg prøver noget ganske ukendt og ikke anbefalet. Men det ser spændende ud. En for mig helt ukendt forfatter (der dog får noget blandede anmeldelser på amazon.

Robyn Young – Brethren trilogien. 

Den kunne købes på dansk, men hvorfor pokker skulle man gøre det når man kan få alle 3 bøger for ca 9 dollars og de oversatte for 3×149 dkr.

Det er stort set kun de danske bøger jeg køber på dansk – og fra saxo.com, der så vidt jeg kan vurdere er det bedste sted at købe e-bøger.

Nu håber jeg ikke at jeg kommer til at mangle læsestof på kindlen. Det tror jeg nu ikke. Men er en humørlæser og det nytter ikke noget bare at fylde den med krimier og humor hvis jeg er i humør til noget rigtig historie.

Men derfor må I altså gerne melde ind med gode ideer – der er altid plads til flere bøger. Jeg er nemlig aldeles blank for nye ideer.

Reklamer

Milde gaver

Jeg har sådan set lige haft fødselsdag og fik jo den der kindle af kæresten. Det var selvvalgt, højtønsket og på alle måder en dejlig gave. Drog derfor på sommerferie med en hel samling af min foretrukne sommerferielæsning – krimier. Og nu skulle det være… Sara Blædels formidable serie om Louise Rick og hendes irriterende og allestedsnærværende veninde. Havde læst den første for flere år siden da den kom ud (og nu hvor jeg tænker efter var det vist ca på samme tidspunkt jeg lærte min kæreste at kende – så det er nogle år siden). Jeg begyndte også at læse bog #2, men opgav undervejs og glemte lykkeligt alt om hvorfor. Nu er jeg i gang igen og fakta rammer mig som en forhammer midt mellem øjnene, om hvorfor jeg ikke læste særligt meget længere i den end de første ca 10 pct. Den er dælme godt skrevet. Præcis, kvalmende og forfærdelig uden at være udpenslende om kvinder der bliver udsat for en grim voldtægt og jagten på den mand der har den særlige vane at samle kvinder op fra nettet og date dem og til sidst voldtage dem.

Jeg aner ikke hvorfor, for jeg er normalt ganske hårdfør overfor fiktion der på en eller anden måde krydser min egen historie, men så er der pludselig et eller andet der lige rammer i plet og så dur det bare ikke for mig. Der er nogle film jeg ikke har set færdig og så er der et par bøger jeg heller ikke fik læst færdig. Havde dog glemt Blædels input på listen.

Den er jeg i gang med nu.. og håber at jeg kommer bare lidt videre end sidst. Det ville jeg egentlig tage som et godt tegn hvis jeg kunne. Det ville da være rart hvis jeg kunne komme videre på listen, nu min kære kvinde har påfyldt kindlen med Blædel og et par andre af samme kaliber. Jeg prøver Blædel af igen og håber det bedste. Stilen kan jeg dog godt lide – femi-krimier. Dem må der være nogle flere af – men behøver de handle om overgreb på kvinder og børn?

Og min far altså… han kunne ikke lige nøjes med at deltage i fællesgaverne så jeg fik stukket en seddel i hånden med besked om at finde mig et par udefinerede fotodimser af en sober kvalitet som jeg ønskede mig. Det endte med en lille kompakt monopod (inkl kuglehoved og såkaldt quick release), et sæt extension tubes samt et (tak til Ellen for inspiration) ND filter til mit primære objektiv. Det sidste glæder jeg mig til at lege med, med alle de nye og kreative muligheder sådan et rummer, og de første bliver ganske behageligt da det faktisk kan lade sig gøre at slæbe med på skovtur. Og extension tubes er en af de tingester, der populært går under navnet fattigmands-makro. Det er et sæt plastikringe, der passer til kameraets fatning som flytter et objektiv længere væk fra kamerahuset, og dermed formindsker objektivets mindste fokus-afstand betragteligt, uden at det i øvrigt ændrer på skarpheden. Det laver lidt vignettering og kræver vist nok manuel fokus og indstillinger. Det sidste er ikke noget problem, og det første kan beskæres. Og 6-8.000 kr for en ægte makro – det overstiger i nogen grad budgettet og vil også være vildt overdrevet til mit gamle slidte canon. Men jeg glæder mig ærligt talt til at kunne plaske kameraet helt op i motivet for at tage et pseudo-makrobillede. Det kan kun blive bedre.

Og det ville jeg naturligvis gerne bringe et billede af – men der var ikke lige et nogle gratis på nettet, så jeg vil (særligt ondskabsfuldt) henvise til en side som min far fandt og som han forgæves prøvede at indvie mig i over en times tid over et par glas rødvin. Helt ærligt – jeg fattede absolut intet. Altså bortset fra at det var billigt, at det virkede og at jeg kunne komme tættere på og få bedre detaljer.  Men har I mod på matematikken og fysikken så kig her. Min far er udpræget tekniker og har indsigter i slige sager. Jeg gør det bare og håber det bedste. Men hans “bud” om at det var mellemringe jeg skulle have fat i – det lystrer jeg.

Alt det ville der ikke lige have været penge til hvis det ikke lige var for amazon. Så prisen for at spare en dælens masse penge er desværre ventetid, og jeg håber at tingesterne kommer frem i løbet af juli. Nok snarere i slutningen af juli.

Men jeg kan jo ikke vente så længe med at lege med blomster og planter. Så her kan I se en lille bitte smule af vores forvandlede stenbrosaltan til en sær blanding af drivhus og driver-hus. Det er blevet vores foretrukne hyggekrog, da der næsten altid er en fin varme selvom vejret uden for kan være lidt for efterårsagtigt.

IMG_2261

Vi kan lege “find agurken” på øverste hylde langs den ene væg. Heppe på tomaterne op af vinduerne og skåle med en baby-peberfrugt der er endt på vores altanbord. Den holder vi skarpt øje med, og den har heldigvis flere små søskende på vej.

IMG_2262IMG_2266

Pandekager, biler og dæmoner

Jeg har en formiddag helt for mig selv i dag. For jeg gad ikke hvad de andre skulle og sendte dem afsted alene. Kæresten, hendes bror og hans kæreste er kørt afsted for at købe en bil. En lidt særlig bil, som de har fundet til salg et par hundrede km væk, så de lettede herfra i morges og jeg håber at de ikke kører turen forgæves og kommer hjem i to biler. Min svoger og hans kæreste skal nemlig også på langfart her i sommer, og de behøvede en bil, der kunne klare mosten og fragte dem rimeligt bekvemt ned til Italien. Audi A8 – det må da siges at være bekvemt. De havde heldigvis indset det formålsløse i at spørge os om de måtte låne vores bil som jo ikke skal bruges før senere på sommeren, så det gjorde de ikke. De må købe deres egen fine bil.

Vores er ikke en A8, men helt ærligt, jeg vil nu ikke bytte, benzinomkostningerne taget i betragtning når man skal køre 5-7000 km. Og så ville jeg egentlig være dybt utryg ved at køre sådan en tur i en ny-indkøbt brugt bil. Osse selvom det er en bil i luksusklassen.

Så jeg sidder her for mig selv og drikker kaffe og læser blogs og sådan noget. Og når de sms´er, at de er på vej hjem skal jeg i gang med at fabrikere den største bunke pandekager jeg kan – godt jeg har flere og til formålet egnede pander at svinge. Der er dømt hygge og bilsnak på hattehylden i eftermiddag.

Men endnu kan jeg slappe af og tænke på andre ting og nyde roen og lyden af regnvejr på ruderne.

Og det er nødvendigt, for jeg tog en gevaldig dæmon-dans i går. Der sker nemlig ind i mellem det at jeg går rundt og virker enormt sund og velfungerende og det i en sådan grad at selv kæresten glemmer sin viden og sin erfaring. Og gør et eller andet umådeligt banalt, der udløser en gevaldig angst, vrede og tristhed i mig. Jeg ved godt at det er umuligt at undgå og jeg forstår, men konsekvenserne er store for mig. Så nu har jeg brug for ro – bare i et par timer. Ro og stilhed og forudsigelige hændelser. Jeg håber ikke telefonen ringer eller at nogen ringer på døren. For de to ting kan alene sende mig på utur igen. Lige nu. Så er det at jeg bliver mindet om at rask, det er jeg bestemt ikke. Men jeg prøver, alt hvad jeg kan.

Og bagefter en bunke pandekager. Mon de virker lige så godt som de piller jeg ikke tager mere? Og ja, jeg ved godt at de bestemt feder en del mere, så det behøver I ikke fortælle mig. Men det er jo lørdag – så må man godt, ikk?

Jeg kunne vist godt have sat et billede ind her af nogle pandekager. Men dem ved I jo hvordan ser ud, så jeg vil bare nøjes med at fortælle at mængden af dejen taget i betragtning ender bunken med at blive godt og vel 12 cm høj.. normal størrelse pandekager. For hvis det går som det plejer dukker der flere op når de hører, at der bliver lavet pandekager på hattehylden.

IMG_0167Forresten.. jeg fik min kindle. Lidt før tid ift fødselsdagen, men det er ok. Og jeg kan lige så godt afsløre at dén bliver jeg meget, meget glad for. Det er altså noget helt andet at læse på den end på ipadden.. i sollys, i kunstigt og stærkt lys, i halvdunkelt lys på altanen om aftenen eller i totalt mørke i soveværelset, hvor man bare tænder for dens eget diskrete læselys i skærmen. Perfekt lille læse-dims til prisen, der endte på 1250 kr. Ca.

Se lige alle de dumme reflekser jeg slipper for – og her er billedet i øvrigt taget på en regnvejrsdag uden direkte sollys og alligevel spejler den ipad alt hvad den kan. Og så vejer kindlen altså kun en tredjedel.

Derfor kan jeg godt lide både at have en ipad og en kindle. Ipaden er rigtig god til at være tablet – kindlen er derimod en dedikeret femstjernet e-reader.

UPDATE:

Kan godt se at billedet foroven virker lidt manipulerende.. så her er den ægte vare (der kan klikkes større) med en reel sammenligning af reflekser:

IMG_0168

Nørderier

Som I måske ved har jeg det sådan med computere mm at hvis jeg vil noget skal virke, så må det jo bare være et spørgsmål om hvordan andre har gjort – og så gøre det samme. Kunsten er at finde ud af hvad andre har gjort.

Jeg er lidt i ebogsland i øjeblikket, og det har medført en del udenoms-bloglige debatter for og imod kindle og diverse ebogslæsere og apps.

Der bliver nævnt flere problemer:

  • kindle er kun til amazon
  • kindle er kun engelske bøger
  • erolen.dk kræver sin egen reader
  • kindle kan kun med sit eget format
  • epub formatet er det vi bruger i danmark
  • saxoreaderen kan bruges men er en dårlig kopi.

Nu har jeg leget med det i en times tid og svarene er klare.

Kindle er ikke kun til amazon, da man sagtens kan læse epub bøger fra saxo mfl på appen – eller på kindlen selv. Og så er kindle ovenikøbet så elskværdig at synkronisere i modsætning til saxoreaderen, der bruger epub formatet.

Dermed kan man læse bøger på et hvilket som helst sprog på kindle. Men amazons bøger skal købes på amazon,com.

ereolen.dk – ja, suk. Den kræver en særlig reader pga copyrightproblemstillinger. Take it or leave it – eller køb i stedet for at låne!

Kindle fungerer kun med sit format – det er korrekt. Til gengæld kan epub nemt konverteres til det format. Det er et normalt format, der bliver brugt meget – og derfor er der venlige sjæle der har beriget ebogslæserne med konverteringsværktøjer.

Saxo-readeren er dødfødt. I min verden. Den synkroniserer ikke som den skal og burde – dvs læser man via den på ipad, så nytter det altså ikke at tro at man kan fortsætte på en smartphone fra samme sted. Den gemmer ikke engang bogmærker på tværs.

Til de nysgerrige på hvorfor jeg sværger til kindle kommer løsningen på¨konvertingsknuden, så man kan få danske epub bøger over på kindle samt få synkroniseringen og bogmærker med osse.

Så kan man da slagte en af readerne på sin ipad.. og nøjes med den medfødte iBooks, som jeg ikke engang gider beskæftige mig med, ereolen.dk readeren og kindle – sidstnævnte kan det meste.

Hent calibre og installer, og hvis det er kindle appen du vil bruge primært så vælg det format – ellers vælg den ebogslæser du lige har så programmet konverterer bedst muligt. Jeg går ud fra kindle her:

calibre

Giv programmet en mail adresse – og gerne den der er knyttet til din amazonkonto.calibre2

Hent ebogen som epub hos saxo.com – helt som du plejer. Ned på computeren eller hvor du nu gør af den.

Her har jeg lidt for sjovt købt en Sara Blædel bog på saxo.com. Den kan læses i deres reader – men det gider jeg da ikke.

Trykker på tilføj bøger og finder den epubfil på computeren som jeg har hentet – den ligger og griner mellem overførsler/hentede filer. Om det er pga adobe digital editions som jeg blev bedt om at installere på min pc eller hvad, aner jeg ikke. Men der er den i hvert fald.

Untitled-3

Og så trykker jeg på konverter bøger. Computeren arbejder i et minuts tid og har så gemt en version i et kindlevenligt format. Det ligger i den mappe man har valgt eller oprettet under installationen af calibre.

Så futter jeg videre i systemet – for nu skal den der bog jo over på min kindle enhed. Dvs min ipad.

Der er en rigtig og en forkert måde at gøre det på. Jeg vil nøjes med at beskrive den rigtige.

Gå til http://www.amazon.com/gp/sendtokindle og installer den lille programudvidelse til windows via “desktop”. Og så kan jeg lige så godt forberede jer på at der sker intet.

Sagen er at send to kindle bliver tilføjet i din højrekliksmenu – lige ved siden af send til skrivebord og som mail og hvad ved jeg. Så når du klikker på en fil kan man simpelthen vælge send to kindle. Jeg tror at det er nødvendigt at forbinde ipad til computeren – men ved det faktisk ikke. Min var koblet på, da jeg lavede det her.

2 minutter efter ligger bogen på kindleappen. Med cover, bogmærker, synkroniseringsautomatik og hvad ved jeg. Lige som amazons egne bøger.

Hele manøvren har taget (inkl installationer og test) ca 15 minutter. Den næste bog bliver garanteret klaret på 2 minutter nu jeg ved hvordan.

Keine Hexerei – nur Behändigkeit

Saxoreaderen levede en kort tilværelse på min ipad.. 3 dage. Tror jeg. Mage til møglæser skal man da lede længe efter. Jeg tror, at jeg kan nøjes med to readere – og så selvfølgelig iBooks som jeg ikke bruger til en pind.

Kindle appen er dejlig. Men at læse på ipad er ikke så dejligt. Men det er jo en helt anden sag. Og da vores amazonkonto står i mit navn her – så ved jeg godt hvad jeg får i fødselsdagsgave… hun har ikke gjort meget for at skjule dét indkøb – hende kæresten. Så får hun nemlig osse ipaden næsten for sig selv om aftenen.

Tilståelse

Det er en god dag i dag. For i dag udkom den der nye bog af Dan Brown. Man kan mene hvad man vil om hans noget kreative omgang med historier og myter og at han bestemt ikke lader sig distrahere af irriterende fakta. Men bøgerne er spændende og jeg tilstår gerne – jeg skal bare læse med. Og gerne fra dag 1. 

Og hvad er nu mere passende end at bruge hans bog Inferno til at få gang i elæseren på ipaden igen. Den har ligget lidt glemt og gemt en tid mens jeg huggede mig igennem nogle af de mere gammeldags bøger. I ved dem af papir – og hvor lyset skal være tændt for at man kan læse i sengen. 

Det behøver man jo heldigvis ikke når det er en ipad – den sørger glad og gerne for sit eget lys. 

Problemet er så desværre bare at husstanden kun er beriget med én ipad og at der derfor kan opstå lidt fnidder om hvem der lige skal have brugsretten til den. Og når jeg bruger den til at læse Dan Brown – så er den altså optaget ganske længe af gangen. Alternativet er at jeg begynder at læse på iphonen i stedet. Men der er skærmen altså bare for lille. Så det gider jeg ikke. Eller på computeren – men der sidder jeg jo ikke ligefrem bekvemt på min – om end efter forholdene komfortable – kontorstol. En compiterskærm er altså heller ikke god at læse lange tekster på.

Så nu kigger jeg priser på og vurderer Kindle. Hvis jeg finder tilbage i rytmen med at læse ebøger, så er det absolut værd at overveje. Har set at den – sendt til dk – vil koste ca 200 USD inkl fragt og moms. Det er altså ikke helt tosset for den nye kindle med eget lys i skærmen og det hele. Vi tænker… jeg tænker, hedder det nok snarere. 

Apropos lys. I får lige en tilståelse til. Kom lige til at tænke på en veninde jeg har – der har nogle børn – der skulle beskrive sin søns aldersniveau og udvikling for mig, og en af de faktorer der blev nævnt til uanende mig var at han sover stadig med lyset tændt om natten!   

Jeg ved ikke helt hvad det betyder når man er et barn – det der med lyset. Er det for at holde mareridt væk eller sådan noget? Det ville da være mit bedste og mest kvalificerede bud – for sådan virker det i hvert fald på mig. Jeg har faktisk osse perioder hvor jeg har svært ved at forholde mig til det mørke i natten og derfor pure nægter at slukke sengelampen. Til kærestens store fortrydelse, men nu har hun da valgt at sætte en LED-pære i lampen og tager det lidt mere let nu. 

Tilbage til den der kindle – set i dét lys kan jeg godt se at det nok egentlig ikke er så vildt nødvendigt med en kindle der har sit eget lys. Men hey.. det er jo den store og den fineste af dem, så det skal da være den jeg skal have, ikk? Jeg kan da ikke nøjes med den næstbedste løsning. Hvis jeg nu skal have en.

Når jeg altså lige har bevist overfor mig selv at jeg er i gang med ebogslæseren og kindle-appen igen. Der er nemlig flere ulæste bøger i mit kindle-bibliotek som jeg mangler at fordybe mig i.  

Og jo – der er for mig slet ingen tvivl om at det skal være en kindle. Den kan sagtens bruges til andre bøger i andre formater da mindreårige gigs, ældre krølhårede nørder med grimme briller og visse opensource bureauer har leveret så mange løsninger på hvordan man får almindelige epub bøger ind på sin kindle. Den er slet ikke så tæt forbundet med amazon som man går og tror. Men det er klart at alt fungerer bedst med deres bøger, der ikke skal tygges igennem af en konverteringsmaskine. Og så er der jo lige det kindle kan som altid duperer mig – den husker hvor jeg er kommet til – fra alle enheder til alle enheder. Og spørger pænt om den må bladre frem til dét sted jeg er kommet til da jeg sad og smålæste lidt på telefonen i bussen fordi en eller anden idiot foran den (altså bussen) havde valgt at køre ind i en lygtepæl og dermed bragte trafikken til standsning i ganske lang tid. Så er det man smålæser lidt. Fordriver tiden med noget og så kedeligt som det var at sidde fast i bussen var der ingen af mine WF´ere der kunne følge med – så jeg spillede fine ord – men fik intet svar. Ergo… i gang med den virtuelle bogreol. 

Og når jeg kommer hjem og sætter mig på altanen for at nyde en kop kaffe og den her bog – så er det at ipaden helt af sig selv kører frem til det sted jeg nåede til på telefonen. Det er da smart. Og det kan saxo-læseren vist ikke finde ud af.

En anden ting jeg godt kan lide ved kindle er at muligheden for at lave et intensivt note- og understregningscirkus. En god ting når man osse gerne læser faglitteratur. Og så er der jo lige det direkte opslag på google, wikipedia og sådan noget. Det kan jeg nu osse godt lide. Men aner slet ikke om man osse kan det på de andre læsere. 

… og nu vil jeg i gang med næste kapitel af den der nye og ikke særligt politisk korrekte Dan Brown bog. Det er lidt yt i dag – tror jeg. Og hvad så.