Forvirring

Nu må jeg altså spørge ud i rummet… indlægget du skal leve med det bliver læst helt vanvittigt i de her dage.

Jer, der læser og ikke kommenterer – kunne I ikke være søde at fortælle mig lidt om hvor I kommer fra. Jeg føler snart at jeg er blevet en eller anden casestudy i et eller andet særligt uddannelsesforløb eller et ganske særligt interessant tilfælde for nogen med hang til voldsporno.

Hvis I ikke vil kommentere offentligt kunne I så ikke være søde at stille min nysgerrighed og bruge kontaktformularen.

Jeg ved det – jeg har lagt den tekst ud til offentlig beskuelse, men jeg kan se at rigtigt mange skyder direkte ind på netop den side, og at de færreste bruger en søgemaskine. Jeg må leve med at den bliver læst og den er bestemt ikke hemmelig, men mønstret og måden det sker på undrer mig altså en del. Starter på en bestemt dag og så har det kørt lige siden med besøg, der går direkte til dén side.

Egentlig burde jeg være ligeglad med hvem og hvor mange der læser indlæg her. Og hvorfor, men lige præcis dét indlæg er det allermest følsomme og det sværeste indlæg jeg har skrevet. Så hvad bliver det egentlig brugt til?

 

Reklamer

20 comments on “Forvirring

  1. Jeg læser med … og kommenterer også … men ikke tit

    Jeg læser din blog, fordi jeg synes du skriver om mange forskellige interessante aspekter af livet. Og lidt af det kan jeg relatere til, men bestemt ikke alt og det vil jeg aldrig komme til, for jeg har ikke været igennem det samme som dig.

    Jeg synes, du skriver meget interessant og meget levende, og det er det, der gør, at jeg gerne følger dig i din kamp og hverdag.

    Når jeg vælger ikke at kommentere, er det nogen gange, fordi jeg lige skal tænke over det eller også er det fordi jeg ikke lige har ord, og i stedet for at skrive “læser med men har ingen ord”, så vil jeg hellere lade stå tom. Så det er ikke, fordi du er en case for mig, men mere fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive.

    • Det er sødt at dig at svare, men du skal ikke føle dig truffet her. Det, der undrer mig er et ganske særligt mønster, hvor en masse går efter en specifik side. Uden at søge og uden at starte andre steder. Og når de har læst dén side – læser de en del af det andet. Der foregår noget underligt noget, og det er dét jeg prøver at spørge om der er nogen der gider fortælle mig om.

      Jeg ved du læser med og er der… uanset om du kommenterer eller ej. 🙂

    • Nej, det kan kun de der er kommet til på den der lidt sære måde. Har lige kigget mine søgeord igennem, og det øger kun mystikken. Der er faktisk et par besøg, der er startet fra google med søgestrengen overleveren du skal leve med det i forskellige variationer. Er som om jeg er blevet omtalt et eller andet sted uden at der er linket. Og det tricker da i den grad min nysgerrighed. Er jo kvinde… på en måde 🙂

  2. Det er jo lidt svært at svare på.
    Jeg fandt din blog ved henvisning fra en anden. Det er en nem måde til at bevæge sig rundt i “bloggosfæren” på.
    Det at jeg vender tilbage? Du har jo nogle historier at fortælle, som drejer sig om mere end nye frisurer eller bagning af cupcakes. Nu kan man jo skrive næsten hvad man vil på en blog; men det virker sandt, det du skriver. Det drejer sig vel i bund og grund om en slags menneskelig nysgerrighed, det er trods alt ikke så ofte, at man får beskrevet, hvordan det føles indefra, at blive misbrugt, og det er sjældent at få beskrevet, hvordan det er, at leve med det som voksen.
    Det er lykkedes for dig, at beskrive dit liv, så det kan interessere en person som mig, der har levet et helt andet liv, og det er ret godt gået.

    • Tak for dine ord.. sidder i en bil så svaret bliver i første omgang lidt kort. Kan se du har tænkt meget over dine ord der gør mig lidt klogere på tingene..

      Min nysgerrighed går ikke på læsere som dig, men de læsere der på mystisk vis starter deres besøg på min blog via ét særligt indlæg der er flere måneder gammelt. Hvor pokker kommer de fra?

    • Også velkommen til til dig – og tak for at du stikker hovedet frem selvom du heller ikke løser mysteriet på det mystiske fænomen på min blogs besøgslister.

    • Tak for hjælpen. Jeg tror du har løst mysteriet hvilket jeg er glad for. Er måske lidt for let at forbløffe og måske endda småskræmme, men jeg tror du har peget nøjagtigt på det jeg ledte efter… og undrede mig over. Forstår hvorfor tallene ser ud som de gør, nu.

      Tak igen. Og nu kan jeg tage det her lidt mere afslappet.

      Kan dog ikke helt finde ud af om det er mig der bliver kaldt lige lovlig melodramatisk.. men det er egentlig heller ikke så vigtigt.

      Bare lidt spøjst at jeg ikke selv kunne google det frem. Har nemlig forsøgt en del.

      • Godt jeg kunne hjælpe. Følger med i både din og Skribleriers blog og der ringede altså lige en klokke! Det er ikke dig, hun kalder melodramatisk, men skribleren – i en sammenligning af din og hendes situation. Situationer jeg så slet ikke synes man kan sidestille/sammenligne, men det er en anden sag.

        Ikke at jeg ved noget om det, men tror kommentarer ligger mere “gemt bagi” og måske derfor er svære at google frem.

        • Mht at google, noget kan tyde på at du har ret, for jeg har prøvet at google lidt rundt for at hitte kilden til den utrolige opmærksomhed dét indlæg pludselig fik. Jeg er taknemmelig for at du reagerede på min efterlysning og gav mig det link.
          Jeg har i øvrigt aldrig troet på at man kunne sammenligne smerter og traumer.. de ting vi hver især render rundt med er svære og afgørende for hver enkelt, og jeg negligerer aldrig andres oplevelser bare fordi min egen (udefra set) ser ud til at kunne trumfe det. Det handler om at tage andre mennesker alvorligt, synes jeg.
          Set i det lys er det måske lidt forkert at det netop er mig der bliver brugt på den måde, men det må stå for kommentatorens egen regning.

          Har læst lidt rundt på skriblerier nu og tror det er en blog jeg osse skal følge 🙂

          • Jeg er ike en af dem du efterlyser, men jeg kan bidrage med endnu en fællesnævner.
            Jeg fandt din i Jacobies blogroll ( http://jacobinesblog.wordpress.com/ ) og på samme blog kommenterer Bille også..
            Derudover må jeg tilstå, at jeg ikke læser alle dine indlæg -faktisk kommer jeg ikke forbi særlig tit. Jeg læser kun om din barndom/ ungdom og de indlæg der er direkte forbundet dertil. Det er ikke fordi jeg har hang til voldsporno, men fordi du giver et sjældent og ærligt indblik i en verden, som jeg ikke kender til, men som jeg skal til at arbejde ud fra. Jeg bliver pædagog lige om lidt og uanset, hvor mange teoribøger jeg pløjer mig igennem, er der ikke nogen der har kunnet beskrive traumers opståen samt deres indvirken på handlinger, refkleksioner og ræsonnementer. Jeg beklager, hvis min faglige nysgerrighed er besnærende, men jeg håber, at det bliver opvejet af, at det hjælper mig til at hjælpe andre.
            -Louise

          • Jammen velkommen til dig også. Jeg er en smule benovet over at du kan bruge mine ord på den der faglige måde, og det er du altså mere end velkommen til. Ordene er offentlige, og da jeg startede bloggen valgte jeg aktivt at gøre den offentlig og dermed også noget der var frit at forholde sig til og bruge. Det eneste lille problem jeg havde var med netop det omtalte indlæg, fordi det er så utroligt tæt på, fordi det kunne misbruges på grimmeste vis og fordi det ubetinget er det sværeste jeg har skrevet. Så da jeg over nogle dage kunne se at det blev besøgt efter at have ligget glemt og gemt i flere måneder blev jeg faktisk lidt forundret, forvirret og en smule bekymret.

            Jeg er vidende om at visse i behandlingsdelen af de her emner læser med hos mig og at du bestemt ikke er den eneste pædagog i og med at jeg får rigtigt mange kommentarer og spørgsmål via kontaktformularen, hvor folk er nervøse for at deres spørgsmål måske går for tæt på til at jeg vil svare – så spørger de derovre. Og de fleste får altså de ærlige svar de efterspørger.

            Jeg vil i øvrigt anbefale dig og dine medstuderende at prøve at finde Pernille Gyldensøes sider og måske prøve at få et af hendes foredrag til jeres uddannelsesinstitution. Hun giver efter sigende et fantastisk indblik i netop de her ting. Du finder link til hendes blog her (peger til højre).

    • Naeh, ikke lettere paranoid, snarere lidt forbløffet og en lille smule nervøs for hvad lige netop det indlæg egentlig blev brugt til. For et eller andet måtte det jo være – og det var det så også. Men ganske harmløst som eksempel.

      Det er lidt “no go” at kommentere på besøgstallene.. men her var de så sære at jeg var nødt til at spørge om nogen ville fortælle mig HVOR det indlæg egentlig blev omtalt.

  3. Godt at det blev opklaret og melodramatisk synes jeg absolut ikke at man kan kalde dig, du fortæller på en måde så det gyser i en, ikke som i en krimi, men i forfærdelse over at nogle mennesker kan behandle andre på så grumsom en måde. 😦

    • Ja, jeg er også glad for at et kvikt hoved kunne fortælle mig hvor det indlæg blev brugt. Det er klart at min forbløffelse over det handlede ganske meget om at det var netop dét indlæg, som jeg havde så store overvejelser om inden det blev lagt ud.

      Prøver ikke at være melodramatisk og har en god stemme siddende et sted syd for Jyllinge, der siger soberhed, soberhed og endnu mere soberhed… 🙂 Det er i øvrigt sært, for jeg gyser ikke på samme måde, men har jo osse levet med det på en anden måde. Ved jo godt at når jeg lægger et af de tunge indlæg ud, så er der nogen der får lidt ondt i maven. Men det er nu ikke det der er formålet med at gøre det.

  4. Jeg er rimelig ny her på bloggen og har ikke læst det nævnte indlæg før nu hvor du skrev om det. Ville jo næsten ønske at jeg ikke havde læst det……
    Kommenterer når jeg syntes at jeg har noget at sige der kan bruges, eller ikke kan lade være.
    Tænkte på at der måske er nogen der studerer et eller andet relevant hvor der er brug for førstehåndsviden om misbrug, der har været inde og læse indlægget. Måske har de snakket om din blog og bruger den i deres opgaver?

    • Du var så heller ikke målgruppen for mit spørgsmål, men jeg er superglad for at du svarer alligevel 🙂

      Jeg ved at netop dét indlæg er lidt omstyrtende, og jeg havde de allerstørste overvejelser inden jeg skrev det færdigt (Det tog lang tid. Dage. Måneder), og jeg valgte osse at få en “forlæser” på det, netop fordi det er så forbandet tæt på.

      Jeg ved der er rigtigt mange som dig, og det har jeg ikke nogen som helst problemer med, men havde lidt et problem med at det her gamle indlæg pludselig tiltrak ca 10 x så mange besøgende som alle andre indlæg/sider/forside til sammen. Og jeg var helt sikker på at det indlæg blev brugt i en sammenhæng men at jeg ikke kunne gennemskue hvilken og om det var godt eller skidt. Jeg ejer som sådan ikke mine indlæg og folk må bruge dem som de vil inden for de sædvanlige rettighedsregler – i princippet, men jeg vil tillade mig en vis forbløffelse når sådan noget sker. Og så med dét indlæg, af alle. Kunne se at det blev brugt i en sammenhæng. Hvad det så også blev, viste det sig, for et kvikt hoved opdagede hvor, hvorfor og hvordan. Og så er jeg mere rolig igen.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s