Det taler vi ikke om

Nej vi gør ikke. Og så gør jeg det altså alligevel. Om alt muligt og bryder alskens små og store tabuer.

Sidst har jeg brudt et af de knapt så alvorlige, men dog ganske indgroede i blogland. Jeg har fortalt, at jeg ved hvad en besøgsstatistik er, og at jeg trods wordpress´s begrænsede statistiske muligheder alligevel har nogenlunde styr på de tal, og hvad de egentlig dækker over.

Jeg har ikke særligt imponerende besøgstal, og mit eneste besøg på top ti listen i dansk WP regi, var da jeg af vanvare kom til at udsende et indlæg nytårsaftensdag med titlen “nytårshilsner”. Nøeeeej hvor kom der mange og søgeordene var ganske morsomme, men rummede alle et element af jeg-vil-altså-vældig-gerne-ha-tips-til-at-skrive-nytårshilsner-og-statusser-på-facebook-og-det-haster. Og efter min nytårsfest på topti mellem Mommer og Kong Mor faldt jeg atter tilbage i min lille niche, hvor jeg stort set havde overblik over tallene. Og derfor behøvede jeg ikke interessere mig voldsomt for dem, så bare at det vist lå ret stabilt.

Og så skete det her underlige med et gammelt indlæg (fra januar så vidt jeg husker) der pludselig fik det hele til at gå lidt amok. Og så måtte jeg jo interessere mig lidt for hvad pokker det var, der foregik. Dette ene indlæg fik ca 10 x så mange besøg som alle de andre sider/indlæg/forside til sammen. Hver dag. Så der var slet ingen tvivl om, at der var nogen der havde det direkte link og at det var nogen der i øvrigt ikke kendte min blog (for så havde de nok læst indlægget eller noget af det andet).

Min naturlige konklusion var at det indlæg blev brugt i en sammenhæng og indlæggets natur taget i betragtning kunne jeg ikke rigtigt gennemskue om det var godt eller skidt. Så jeg spørger – helt offentligt. Og fik også mit svar i kommentarerne, og det viste sig heldigvis at det var helt harmløst.

Jeg vil gerne igen pointere, at jeg ikke føler at jeg ejer mine ord. De må læses, de er offentlige, der er ingen kodeordsbeskyttelse og det er ikke for en lukket kreds af særligt udvalgte. De er frit tilgængelige og jeg kan derfor ikke sortere i hvordan de bliver brugt eller af hvem, så længe credit gives. Men prøv at forstå at lige netop dét indlæg, det handlede om, gav mig lidt bekymringer og at jeg derfor gerne ville vide hvor pokker jeg og det blev omtalt og i hvilken forbindelse.

Nysgerrighed, forundring, bekymring, forbløffelse og forvirring. Det sidste nok over at jeg slet ikke kunne spore kilden til alle disse besøg.

Jeg undskylder, hvis nogen har følt det provokerende at jeg spurgte, og jeg undskylder endnu mere, hvis nogen har været kede af at føle sig presset til at svare selvom de slet ikke havde noget med det at gøre, og egentlig helst ville forblive en af de anonyme læsere.

Jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg har presset nogen til at luske ud af deres skjul for at bekendtgøre for alverden at de også læste med her.

Det var ikke meningen og jeg undskylder.

Reklamer

13 comments on “Det taler vi ikke om

  1. Jeg synes ikke du behøver at undskylde noget som helst.. Du undrede dig og spurgte ud i rummet.. I min verden har man altid lov at spørge, og det er din blog, du kan sige, skrive og spørge om lige præcis det der passer dig.

    Den eneste regel jeg har omkring spørgsmål, og det er helt generelt, og har ikke noget at gøre med dit indlæg.. men min regel er, at hvis man spørger skal man være klar til at lytte til svaret. Du lytter og reflekterer over de svar / kommentarer du får på dine indlæg, det kan jeg lide.. 🙂

    • Det har du ret i – at man skal være parat til at både at lytte og måske blive lidt klogere af de svar man får. Jeg har en tillægsregel der er at hvis man spørger om noget skal man også være parat til at acceptere et nej 🙂

  2. Jeg er helt enig med Inge! Man kan spørge til hvad som helst i blogland, og jeg kan virkelig godt forstå at du undrede dig meget – hvem ville ikke gøre det? Og det da i sær når det var lige præcis det indlæg, som det drejede sig om.

    Jeg synes, at blogland har så kolossalt mange fordele og en af dem er, at man på sin blog kan skrive om lige det, der passer en.

    Selv bruger jeg min blog som et sted at få tankerne tømt ud – og det kan være om både små og store ting. Jeg synes selv, jeg har et relativt pænt besøgstal på ca. 200 besøgende pr. dag (tror nu ikke det er det unikke antal) nogle af dem er nok nogle, der kommer tilbage for at se, om jeg har svaret på deres kommentar. Jeg svarer altid, for det, synes jeg, er det mindste, man kan gøre, når folk har været så søde at lægge en kommentar. Det er dejligt at blive læst 😎

    • Ja, de er mange fordele og ofte får man faktisk hjælp til at opklare de der små og store problemstillinger man render rundt med. Hvad enten det handler om helt konkrete (hvor finder jeg dette eller hint) eller de lidt større (ferieideer eftersøges med følgende krav) og sådan noget. Kan jo se at andre gør det i stor stil, og er også gerne deltager i svarene hvis det er noget jeg kan snuse mig frem til, som andre har opgivet. (vinker til Ellen).

      Tror en del af dit besøgstal også handler om at du skal godkende hver enkelt kommentar og jeg har i hvert fald ind i mellem vendt tilbage for at se om du havde trykket godkend på min 🙂 Men det er vist et nogenlunde pænt og stabilt tal og det er klart at du i og med du også lader dine venner læse med kan holde det så stabilt. Det kan jeg ikke, da stort set ingen af mine venner kender til denne blog. At der så er læsere der efterfølgende bliver betragtet som venner, det er noget andet.

  3. åh!…. ingen tvivl: sp¢rgsmål og svar er den charmerende del af at blogge.
    T¢mme tanker kan man jo på egen computer. Men at læse andes tanker, fordybe sig i sp¢rgsmål og svar – og få levende genlyd – det er opbyggende 🙂
    Desværre er vi ikke alle så dybsindige at læse, og har ikke fundet ud af at brede os (@stegem¢ller: sagde du 200?? jeg har måske 2! lol).
    Håber at I fortsætter!

    • Ja jeg sagde 200; men jeg gør også det, at jeg deler hver blogpost på Facebook, og det kan jeg se også giver nogle besøgende. Jeg har bygget på min blog i mange år, og de faste læsere kommer med tiden. Herudover bruger jeg meget tid på at læse og kommentere andres blogposter, og det giver også en del faste læsere.

    • Det er nemlig det, det er… så dejligt at man kan sende tanker ud i rummet og få en masse respons. Og oftest er det altså rigtig god respons, uanset om det er støttende enigt eller udfordrende uenigt. Eller som her – at jeg fik svar på et meget konkret spørgsmål om hvor pokker visse besøg kom fra, for de kom jo bestemt ikke fra de sædvanlige kilder og jeg kunne ikke spore dem.

      Tror en af måderne at få aktivitet på sin blog er at give aktivitet på andre blogs. Kommentere på god og relevant måde, og ikke bare for at få links tilbage til sig selv.

  4. Ej du skal da ikke undskylde!! Det er da naturligt at blive nervøs over en pludselig aktivitet på lige netop den post!!!
    Du har ikke stødt mig!! 😉

    • Det er jeg glad for, men det havde jeg nu heller ikke ventet mht dig…

      Nervøs ja, og lidt forvirret og egentlig nok mest over at jeg ikke selv kunne spore kilden. Jeg der ellers kan finde ALT med mine usportslige og småhemmelige google-secrets…

  5. Jeg har været lidt bagud med læsningen, men da jeg læste indlægget “Forvirring” og ikke mindst kommentarerne, blev jeg helt rørt, da forklaringen dukkede op, og mindst lige så rørt, da da jeg læste svaret fra den kommende pædagogmedhjælper. Hvor er det dejligt, når nogen prøver at suge viden til sig, så de forhåbentlig bliver bedre til at hjælpe andre i lignende situationer. Det er noget der kan gøre mig glad.

    • Jeg kommer osse bagud ind i mellem, så det skal du ikke undskylde her. Det skyldes naturligvis at vi har lidt travlt med andre ting og at jeg ikke bruger så meget tid på computeren som hidtil.
      Jeg var og er også utroligt glad for de svar jeg fik, blev bare lidt usikker på om jeg havde presset nogen til at svare, som faktisk ikke havde lyst.
      Det er meget nødvendigt at pædagoger og lærere og tilsvarende bliver bedre til at opfange de der signaler der tyder på at der er noget galt, og lige så vigtigt at de lærer at sortere lidt i tingene, så vi ikke får en kultur med lavtflyvende beskyldninger rettet mod en masse uskyldige. Og kan jeg med mit lille beskedne bidrag hjælpe til der – så er det godt. Men andre er bedre til dét end jeg.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s