Der sker noget

Det er ikke særligt meget jeg har fortalt om min kæreste, og det er jo egentlig helt bevidst, for hun må, synes jeg jo, fortælle sin egen historie den dag hun føler for det. Og der er ganske givet nok at tage af, selvom den nok er lidt anderledes end min. Ikke mindre interessant – men givetvis anderledes.

Nogen kan måske huske hende som kæresten, der stak mig en stegepande i stedet for en buket blomster efter et gevaldigt følelsesudbrud. Eller som støtten, der bare altid er der for mig. Altid tænker på mig og mine behov og vores behov før sine egne.

Men nu har hun sat sin vilje igennem. Hun har taget en beslutning, der får afgørende betydning for os, for mig og for hende. Vi flytter fra hjemmet ved skoven og ind til byen. Og vi gør det nu – i juni. Jeg elskede skoven, vandet, naturen og dyrene, elskede at tage billeder af det. Nu skal jeg til at lære at tage billeder af stenbroen, ghettoen, bilerne, bylivet og vandpytterne i stedet. Det bliver i sandhed en stor forandring for mig. Angstfyldt, nervøst og risikabelt.

Men jeg elsker hende for det. Elsker at hun, der ellers har levet så mange år i “skal gøre det bedste for dig” pludselig har valgt “nu gør vi det bedste for mig” i stedet. Elsker at hun skar igennem og bare ville afsted, nu. Da muligheden viste sig.

Tror nemlig at hendes behov er fuldt lige så gyldige som mine og at vores fælles behov består af hendes lige så vel som mine. Og hun vil ind til byen nu. Ind til vennerne, familien, bylivet, kulturen til et sted hvor to kvinder sammen ikke er noget særligt. Hvor vi er nu nærmest er landsby-tosserne.

Derfor glæder jeg mig mere end jeg frygter det. Tror det bliver en ændring til det bedre.

Reklamer

13 comments on “Der sker noget

  1. Det lyder spændende, håber at du kommer til at trives med det, men det lyder til at du er lige så spændt som kæresten. Så vil jeg glæde mig til at se billeder fra byen, men hvad mon hunden siger til at blive byhund?…..;-D

    • Det er rigtigt spændende, og der er mange fordele ved det her, og det er jeg ikke blind for.
      Hunden vil bare være hvor vi er og har aldrig reageret negativt på forandringer. Der er heldigvis store grønne områder inden for gåafstand.

  2. Velkommen til stenbroen! Bylivet har en masse fordele; man skal bare lære at se dem, men jeg kan se på dine fototanker, at du allerede er i gang med at øve dig. Det er skønt at være et sted, hvor to kvinder sammen ikke er et særsyn! (Jeg kender det fra mig selv.)

    • Motiverne bliver jo nok lidt anderledes, men spændende at lære noget nyt.

      Og ja, det bliver nu meget rart ikke længere at være landsby-lebberne 🙂 men bare 2 i mængden. Tror at man skal have prøvet følelsen for rigtigt at kunne forholde sig til det. Som jeg så kan se at du jo nok kan.

  3. Held og lykke med flytningen. Jeg håber, at det kommer til at blive rigtig godt for jer. Jeg har læst din historie i småbidder, og har ikke rigtig ord for det, jeg har tænkt og følt. Jeg synes, at det er stærkt, at du deler, og jeg vil rigtig gerne være med på sidelinien.

    • Jo tak, det får vi brug for. Altså gode ønsker om held og lykke.

      Jeg er mig meget bevidst om at jeg ind imellem skriver ting det kan være svært at kommentere på, selv for mennesker der kender mig bedre, så det er helt ok. Du er mere end velkommen til at blive hængende. Hver en læser glæder mig og støtter i processen.

  4. Der er jo også grønne områder i byen, og du får vand i spil.. 🙂
    Kæresten tager gode beslutninger, mon ikke også denne er en af dem.

  5. Det kan være du bliver superglad for stenbroens anonymitet. Og så byder byen jo på en masse spændende ting – plus muligheden for at komme ud på landet i løbet af næsten ingen tid.

    Glæder mig til at følge ‘projektet’ 😉

  6. Det er så nemt, bare at blive hvor man er i alle livets gøremål, fordi det er svært at overskue, ikke mindst når man søger tryghed. Du har jo taget de positive briller på, kan jeg læse, så det skal nok blive godt. Held og lykke med flytteprojektet 🙂

    • Ja, det kendte og det trygge er altid let at vælge til. Men ind i mellem må man vist også se på hvad man så vælger fra. Og det var vist dét der gjorde udslaget.

      Jeg er nødt til at møde de her mentale bjergtoppe der skal bestiges med en vis optimisme og humør, for ellers skvatter jeg altså ganske langt ned af dem. Og det har jeg mentalt ikke så godt råd til.

      Tak for ønsket om held og lykke – vi får brug for det 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s