Den er nu altså ret skæg

… at fotografere, den der trappe:

trappe_4

Også, som her, i landskabsformat.

Og så tre tanker, der slet ikke har noget med trapper, skygger og sollys at gøre, men som fylder en del i dag:

  1. Jeg er blevet spurgt på en anden blog – hvad gør mig lykkelig/hvor er mine lykkestunder og dér jeg henter min energi til at forcere de her store og små knolde på min tilværelses vej?
  2. Og hvad var det lige der gik op for mig i fredags da vi var til samtale hos den der sexolog. Og er det overhovedet noget jeg kan skrive om – hvor vigtigt det end er?
  3. Og hvad vil jer der faktisk kender mig og ved hvem jeg er – tænke om det? Er jo ikke ligefrem normalt tanker man deler ud af – sådan halv-offentligt.

Jeg tænker videre …

Reklamer

14 comments on “Den er nu altså ret skæg

  1. Det er altså en suveræn trappe.. Kan godt forstå du er fascineret af lys og skygger lige der.
    Og når du har tænkt, så deler du det du har lyst til.. 🙂

    • Ja, og jeg håber et eller andet sted at jeg en dag kan tage mig sammen til at tage et aftenbillede af den også.

      Tænker stadig og skal nok også nå frem til et resultat.

  2. Ja, der er noget med den der trappe. Hvad skete der med duen – det er måske ikke dens trappe?

    Og når (og hvis), du har tænkt færdig, så ved du sikkert også, hvad du vil dele. Og så er det sådan, det bliver, for det er jo dit valg 🙂

    • Duen er der skam endnu, men den forstyrrede det stramme linje/mønster motiv jeg ville vise denne gang – så jeg rettede søgeren mod afsatsen nedenunder i stedet.

      Men de er forresten holdt op med at åbne vinduet lige over reden – så kontorpersonalet tager lidt hensyn til den idiotiske due.

    • Den er i hvert fald sjov at tage billeder af. Og nok også fordi det er et motiv jeg kender rigtigt godt og ser i alle slags lys og vejrforhold.

      Har et særligt tag jeg kalder “tvivleri” – og det dækker rigtigt godt her. Jeg ved at jeg selv bestemmer og skal finde ud af det, men er jo lidt i tvivl alligevel. Men mon ikke det kommer en dag alligevel.

  3. Superflot trappe; jeg kan forstå, at du har haft delt andre billeder af den, men det er, før jeg er begyndt at følge din blog.

    Man kan have lange overvejelser om, hvad man vil dele på sin blog; det har jeg tit. Jeg synes mine indlæg skal være vedkommende og nærværende, og så bliver de jo også personlige. Jeg har bare aldrig rigtig fundet ud af hvor grænsen for det personlige går.

    • Det har jeg ja, det er en trappe jeg ser hver dag så jeg kender den fra alle sider. Bortset fra at jeg aldrig har været inde i huset og derfor ikke kender den oppefra.

      Hvis du vil se andre billeder på min blog så prøv at klikke på tag´et Foto.. det er vist med på alle mine indlæg med billeder.

      Min grænse satte jeg meget tidligt – at jeg skulle kunne dele og skrive om alt, så længe det ikke går ind i min kærestes privatsfære. Og problemet er jo lige netop her – at emnet forhold til sex gør det. Men det er også en væsentlig del af min historie, da det er et af de steder for senfølgerne ved misbruget og konsekvenserne af voldtægten bliver allermest grumme. Derfor er det lidt svært bare at lade som om at det er “halleluja hvor det går”.
      Og så havde jeg altså ikke helt forudset de her skønne bloggere som jeg har lært at kende – og dem jeg mangler at lære at kende… mine verdener støder en lille smule sammen når vi mødes i det virkelige liv og drikker kaffe og sådan noget.

  4. Aj, man spørger da for pokker ikke til dit besøg hos sexologen – ikke engang selv om du selv berørte det periferisk … det er da at gå lige tæt nok på og være en tand for nysgerrig, synes jeg.
    Nå, men du bestemmer heldigvis selv, hvad du vil offentliggøre 🙂 – og billedet er superflot!

    • Men man spørger til besøget hos lægen? Eller tandlægen? Fodterapeuten? Og i mit tilfælde til besøget hos psykologen. Men du har ret – det er bare så meget tabu, det der. Og det er egentlig lidt synd og lidt ærgerligt -især når det er en så kompetent udøver af faget som jeg er blevet henvist til. Personligt er jeg utroligt taknemmelig for den ekstra chance jeg har fået på den der konto, men ved også at det vil generere et utroligt antal løftede øjenbryn hvis jeg eksempelvis skrev om det på facebook 😉

      Men det sære er – faktisk synes jeg ikke det er noget jeg nødvendigvis behøver at skamme mig over. Min historie taget i betragtning.

      Og I bestemmer jo heldigvis også selv hvad I vil læse om og kommentere..
      Det går nok – jeg finder en balance en dag.

      .. og tak 🙂

  5. Uha, det er jo et lidt prekært emne – skal man dele ud af sine inderste tanker, synspunkter og diverse lægebesøg på sin blog?
    Lige det her sexolog besøg skal nok overvejes godt og grundigt. Det kan godt være jeg er helt forkert på den og måske jokker i spinaten osv osv. (undskyld på forhånd) – men kan man ikke nemt som forhenværende offer – og dermed fast besøgende i behandlingssystemet, retssystemet og alle de andre systemer – have en tendens til at tro at man skal dele ud af alle de mest intime oplysninger om sig selv? Måske fordi man bliver vant til at alle skal vide det hele for at kunne behandle, men også fordi man tror at det er en del at skulle “please” systemerne? Noget med automatisk at lire en remse af diagnoser for at spare tid?
    Det jeg prøver at sige er nok at det er helt fantastisk hvordan du er i stand til at fortælle om dig selv. Men at du kun skal dele ud af dig selv hvis det er godt for dig, hvis du får noget positivt ud af at fortælle de ting om dig selv, hvis det får dig videre i livet på en sund måde. Ikke for dine læseres skyld. For dig.

    Og så kan du lige få lidt mere at tænke på med den trappe 😉
    Hvorfor er du optaget af et skyggespil – af noget der er virkeligt og noget der kun er en skygge (forvrængelse?) af virkeligheden? Hvem er du? Trappen eller skyggen, er du nogen gange den ene og nogen gange den anden? Gemmer du dig en gang i mellem som en skygge bag noget andet?

    • Du jokker overhovedet ikke i nogen spinat, men det er derimod tydeligt at dit svar er særdeles gennemtænkt og ikke ord fra en Rasmus Klump.
      Jeg kan sagtens følge din kloge analyse af offerrollens opførsel og remsen sygejournaler op. Meget bedre end du aner og det er noget jeg har spekuleret rigtigt meget over, og har derfor valgt at den her blog skal hele vejen rundt. Lige fra de dybe traumer i væmmelige detaljer til en irriterende bil, der ikke gider starte bare fordi der står en politimand og sir at jeg skal køre frem – og som starter netop som manden er på vej over til mig og befinder sig 30 cm foran bilen. (hvorefter jeg blir bedt om at vise kørekort og blæse alkometer, naturligvis). Det er hverdag, fortid og nutid og det er blandet rigtigt godt sammen her.

      Men vær ikke i tvivl – jeg passer ret godt på mig selv. På alle måder.

      Uha – din trappefortolkning (som på min blogs billeder lige så godt kunne handle om myretuer, træer og sten) om skygger er vist lige i overkanten. Jeg tror bare, at jeg er motivfotograf, der elsker linjer og kontraster. De eneste forvrængninger jeg kan se, er når skygger og hovedmotiv blandes sammen og laver et fælles motiv med dybde og perspektiv.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s