Virkning og bivirkning

Før jul havde jeg en lille snak med min læge om medicinen. At den på en eller anden måde bare ikke rigtigt virkede mere som vi havde håbet. Min læge er med egne ord “bare en der har forstand på forstuvede ankler og undersøgelser” og er altså slet ikke så meget ekspert på de alvorligere psykiske lidelser, som jeg jo så render rundt med. Så hun ville gerne bruge en af sine livliner… og helst den der hedder “ring til en ven”. Hun har nemlig en god ven, der er psykiater, og som derfor må formodes at have en noget mere opdateret viden på området. Den kontakt har hun brugt før og med rigtigt fornuftigt resultat, så det accepterede jeg. På den måde kunne jeg jo få en form for rådgivning pr standin. Lægen kender mig – psykiateren kender virkemidlerne, og sammen kan de vel for pokker komme op med noget der virker.

Her i januar fik jeg så besked om hvad de var kommet frem til – de to kloge hoveder.

Epilepsimedicin?!? Den skulle jeg altså lige overbevises om, men det viser sig at de vist er ganske gode til formålet og at den viden vist er ganske ny. Jammen, det prøver vi jo så. Altså efter en vis overvejelse og forsikringer om at de ikke har de forhadte røde trekanter, der gør mig mindre trafikduelig. Jeg vil helst ikke være på sådan noget skidt, og jeg vil slet ikke være afhængig af det. Det er vigtigt for mig at jeg kan køre bil, for ellers kan jeg ikke rigtigt passe min hverdag. Og i øvrigt kan jeg jo rigtigt godt lide at køre bil, så det vil jeg være ked af at undvære.

Nu har jeg været på de der piller i en måneds tid, og jeg må jo sige at de virker efter hensigten. Der er ikke længere de store udsving så det “stemningsstabiliserende”, som min læge kaldte det kan jeg sagtens skrive under på.

Så meget for virkningen. Den er i plus.

Men altså… bivirkningerne..  de er sgisme lidt sværere at leve med. Ja, de virker en lille smule sløvende, men hvad gør det når jeg skal tage dem om aftenen, og der gør det ærligt talt intet at jeg skvatter omkuld i sofaen og på alle måder virker småugidelig.

Noget helt andet er nedbruddet af mit omhyggeligt konstruerede forsvarsværk. Det er lidt mindre hensigtsmæssigt. Eller sådan føles det i hvert fald. Jeg får en masse kig ned i selve helvedes forgård. Ikke fordi jeg ønsker det men fordi jeg “tør”. Det er som om jeg ikke længere vender mig væk fra helvedet men faktisk tør se ind i alle oplevelserne. Mærke dem. Og det er altså ikke ubetinget bare godt. Jeg forstår helt fint hvorfor det sker nu hvor jeg samler en masse tråde sammen mentalt og hvorfor det på sin egen skæve vis bliver hjulpet på vej af den her nye medicin.

På en gang gør den mig mindre sart overfor angsten og mere sart over for nøjagtigt den samme angst. Det er møgsvært at forklare så det virker forståeligt, men tror at det handler om at turde se fordi konsekvenserne ved at se ikke er så voldsomme. Nu skal jeg altså bare vænne mig til at den lille angst er hyppigere men også lidt mere håndterbar.

Jeg ved faktisk ikke rigtigt om det her er en fordel for mig. Jeg kan have mine tvivl. Men det er i hvert fald noget jeg skal vænne mig rigtigt meget til.

At turde føle sin angst er altså lidt overvældende, osse selvom jeg ved at det er forbigående nu pga den der medicin.

Her er det tilladt at føle en lille forvirring – men vid at den forvirring føler jeg osse …  bare lidt 🙂

Og så må jeg da vist få genoptaget kontakten med psykologen, der har været sat lidt på standby blandt andet pga økonomisk usikkerhed. Den kontakt koster mig altså ca 1000 kr om måneden, så det er bestemt noget der kræver lidt overskud, og det har vi manglet en smule her i vinter. Håber at dén problemstilling også finder en løsning nu. For det er bestemt på tide at finde ud til hende igen. Så mange tanker kan virke helt uoverskueligt og jeg mangler hendes berømte lommelygte til at oplyse mørket og som kan fortælle mig at de farlige monstre ikke er rigtigt farlige men bare skygger fra fortiden.

Advertisements

6 comments on “Virkning og bivirkning

  1. Jeg bruger også selv epilepsimedicin (Lamotrigen) til forebyggelse af depression, og det virker rigtig godt. Jeg tager tabletterne om aftenen og mener ikke, at jeg har nogen bivirkninger.

    Det lyder som om, det vil være rigtig godt for dig at genoptage kontakten med psykologen. Pokkers også at det skal være så dyrt.

    • Lyder som noget jeg kender.. sær tanke men bare det virker med det der epilepsimedicin..

      Ja, det er dyrt, men nødvendigt.. og jeg har aldrig været stoppet, var bare nødt til lige at hive stikket for en stund.

  2. Jeg håber det er positivt at du bliver mindre bange for angsten, men det lyder også som om det er en god ide at genoptage besøgene hos psykologen, og få hendes hjælp til at navigere i angsten.

    • Det vil være en vældig god ide, derom er der slet ingen tvivl.. var bare lige nødt til at hive stikket for en stund på grund af usikkerhed rent økonomisk.
      Så jeg skal nok komme igen og tigge vejkaffe på vejen hjem 🙂

  3. Det med epilepsimedicinen fandt Johns datter jo for nylig ud af på den hårde måde, men faktisk er hun glad for, at hun har fået epilepsi! Forstået på den måde, at hun nu kun skal tage én medicin, som hjælper på både den bipolære og på epilepsien, så hun slår nu to fluer med ét smæk. Måske er hun også lidt ‘heldigere’ end dig, for hun er stort set sluppet af med alle tidligere bivirkninger her med den nye medicin … som jeg ikke kender navnet på.
    Jeg håber du finder penge til psykologen – du lægger jo ikke skjul på, at du godt kunne bruge hende lige nu.

    • Det er jo en god bekvem bivirkning ved den medicin, at den også virker på depressioner og som forebyggende for disse. Men derfor er det altså alligevel lidt overvældende at få den medicin når man nu ikke har epilepsi.
      Er glad på hendes vegne, at hun på den måde slår flere fluer med ét smæk.

      Det gør jeg.. det var et midlertidigt set back… som der naturligvis kommer styr på.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s