Kender I det?

Jeg har min egen iPad. Og en android telefon, som jeg ihærdigt prøver at overbevise kæresten om bør udskiftes snarest. Og kæresten har en iPhone og en iMac. Det er ca vores setup, sådan rent teknisk. Og så har vi haft et mildest talt irriterende problem. Kærestens telefon tager glimrende billeder, og hun gør det gerne og har iøvrigt et glimrende blik for dagligdagens små sjove motiver. Og somme tider låner jeg den for at tage billeder som min android ville gruse til i støj og slør.

Og så starter komikken, for det officielle råd angående flytning af billeder fra den til min iPad eller telefon går via en fælles mappe på iTunes. Det vil sige, at vi skal slutte iphone til iMac, importere billeder og vælge hvilke, der skal lægges i fælles mappen. Så skal jeg forbinde iPad med min iTunes konto og hente billederne fra fælles mappe.

Det gider jeg ikke for et par billeder.

Tænker, jamen hvor svært kan det være – enhederne har jo Bluetooth. Glem det, det virker kun når vinden står i nordøst og på tredjedagen før fuldmåne.

Det er altså tit endt med at jeg er blevet småsur og bare har sendt billederne som mail i stedet.

Upraktisk af h****** til.

Så jeg indledte vanen tro en kampagne på Google. Jeg vidste hvad jeg ville have; et program, der kunne installeres på alle tre enheder, som gjorde det nemt at flytte fra det ene til det andet sted, som var gratis og som osse virkede de dage hvor vinden ikke var i nordøst og når det faktisk var fuldmåne – og alle andre månefaser i øvrigt.

Jeg er nemlig sådan en der går ud fra at lige præcis det jeg har behov for kan lade sig gøre, men at man bare skal finde løsningen. Det lykkes altså ikke altid, men jeg prøver hver gang.

Resultatet af søgningen blev hoccer.

Hvis I derude har samme behov for let at kunne dele billeder mellem telefoner og iPads.. Giv det lige en chance.

Man installerer appen på alle enheder, og når man vil overføre billeder eller andet starter man appen på begge enheder, lægger dem ved siden af hinanden og swiper blot billedet fra den ene skærm til den anden. Intuitivt og superenkelt. Man behøver ikke engang en konto eller en registrering – det kører bare.

Der er er osse en mulighed for at kaste filer mellem hinandens telefoner.. Et sjovt gimmick som næppe er helt sundt for telefonerne, med mindre de er forsynet med håndledsrem.

Reklamer

10 comments on “Kender I det?

  1. Nej det kender jeg ikke.. 🙂

    Aktiver Fotostream i iCloud på alle iEnhederne, så synkroniserer alle billeder helt automatisk hver gang enhederne er på WLAN, og de, altså billederne, er tilgængelige fra alle enheder..

    Og når du får skiftet din android ud med en iPhone, så slipper du helt af med ekstra programmer.

    • Jeg ved det, men vi har to iTunes konti i gang her. Og det kan jeg ikke få til at køre rigtigt godt. Faktisk slet ikke.

      Og så kræver det jo at vi er hjemme og ikke sidder ude i byen et sted.

      Og det virker heller ikke hvis jeg tager et billede af svoger, som han vil bruge på facebook og der for vil have overført til sin android…

      Hoccer virker til det hele – uden bøvl….

  2. Hoccer lyder genialt. Godt fundet på det store internet.

    Du har ret i, at det er en god idé at gå til opgaven med det udgangspunkt, at der findes en løsning, for det gør der typisk altid. Jeg kan bare mærke, at jeg ikke er særligt god til at google. Jeg indsnævrer mine søgeord for meget og er for lidt kreativ i mine søgninger. Øv.

    • Det er værd at lære – det der googlesøgninger. Det er rigtigt meget teknik mht at vælge de rette søgeformuleringer.

      Jeg har altid løst problemer på den måde mht computere. Går udfra at alt kan lade sig gøre indtil det er modbevist.

  3. Det kunne være godt at besidde noget af den tekniske stædighed, tror jeg. Jeg er så ultra feminin på det punkt, at jeg klynker over, at skidtet ikke virker, og så håber jeg på at blive reddet. Ikke charmerende. Jeg kan godt høre det 😉

    • Der har du altså lidt til fælles med min kæreste, som jeg osse må redde ind i mellem. Og det er da meget charmerende, men kan da være lidt af en tålmodighedsopgave ind i mellem.

  4. Jeg bøjer mig i næsegrus beundring for din tekniske viden! 🙂

    Bliver snart ejer af en Ipad og nok også en form for avanceret phone af en slags – og er ved at få et nervøst sammenbrud ved tanken om alt det jeg skal lære. Og over hvordan mine frække unger vil brække sig af grin over min ubehjælpsomhed – som i virkeligheden kun stammer fra usikkerheden om egne evner.
    Det værste vil alligevel være, at jeg ved jeg vil få alle mulige hysteriske anfald af angst for at gå glip af en eller anden app som er virkelig fantastisk – og som jeg ikke ved eksisterer 😉

    • Håber du har rejst dig igen inden du fik problemer med ryggen. Her dagen efter.

      Jeg tror du bliver glad for både ipad og smartphone, selvom du nok lige skal hjælpes igang med alle de nye ting, som du slet ikke vidste at du ikke kunne undvære.

      Jeg tror på at vi finder de apps vi behøver – sådan i almindelighed. At jeg fremhæver denne her er blot fordi mange måske ikke har fantasi til at forestille sig at noget så enkelt og så smart fungerer og findes. Jeg er helt sikker på at du bliver en rigtig haj til at bruge dem.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s