Raw foto – den gratis udgave

Dette bliver sidste indlæg i min lille forsvarstale-serie om at bruge Raw-formatet i stedet for at stole på Jpeg. Nu har jeg pint jer nok med det her.

Jeg har fundet et lille gratis program, der fungerer rimeligt godt med Raw-billederne: Det kan hentes her og hedder RawTherapee. Det er et skægt program, der så vidt jeg kan se kan håndtere alle de nødvendige Rawformater. Dvs også det sære Nef fra Nikon kameraerne.

Det er gratis, det er bedre end picasa, bedre end de programmer jeg har set fra canon og nikon er egentlig et ganske omgængeligt stykke software.

Man downloader det fra siden, pakker det ud og installerer. Det er helt normal procedure for freeware programmer, og man bør jo også altid scanne for virus og andet godt. Jeg fandt dog intet, hvilket ikke er en garanti for at der ikke er noget. Så scan hellere selv, også.

Jeg leger med dette billede:

IMG_1698-j

Hvad kan man sige andet end… ak ja. Gider ikke engang tælle fejlene.

Åbner programmet og fedter lidt rundt med filbrowserdelen for at finde mit billede igen. Det fungerer lidt anderledes men er nu ganske letforståeligt når man lige fanger systemet. Filbrowseren klikker man sig frem til oppe i øverste venstre hjørne. Der er et preview vindue i midten og værktøjskasse og histogram til højre. Klassisk opsætning som de fleste hurtigt finder sig til rette i. Og så er det forresten på næsten-dansk. Men også kun næsten.

RawTherapee-4.0.9.50-23-09-2012-115801

Det sorte på billedet er naturligvis den udbrændte grå himmel. Det er faktisk den jeg primært vil forsøge at redde hjem.

RawTherapee-4.0.9.50-23-09-2012-124725

Det er i praksis de kendte kontroller der findes her til højre. Dog med den fine lille tilføjelse af en lille fortrydpil til højre for hver skyder. Sæt tilbage til standard. Rigtigt god at have når man lærer det her at kende, da man ellers kan få de mest mystiske resultater og at det kan være svært at finde tilbage til udgangspunktet igen. Også her er værktøjskassen opdelt i faneblade, og de minder i væsentlig grad om dem der er i photoshop. Her er billedet vist med den første om eksponering mm.

På faneblad nr to findes skarphed og støjreducering. Og på nr tre er hvidbalance-indstillingen.

Jeg håber, at nogen synes at det her har været en god udfordring til at være lidt mere nysgerrige med deres kamera og computer. Jeg svarer gerne på spørgsmål om de to programmer, så godt jeg formår, men her er i hvert fald lidt af det væsentlige. Men husk nu – det er en værre tidsrøver hvis man først begiver sig ind i detaljerne. Men handler det blot om at redde en udbrændt himmel eller et silhuet træ, så er det rigtigt godt at kunne.

Og forresten. Det færdige billede:

IMG_1698-f

Jeg vil til hver en tid foretrække photoshops udgave, men dette kan bruges. Og det er altså bedre end andet jeg har set på. Det er sikkert fordi jeg er så vant til photoshop, at jeg foretrækker at arbejde i det, for det ser ud som om kontrollerne i dette program er fuldt på højde med hvad jeg er vant til. Bruger bare lidt mere tid på at finde dem.

Starter man sin Raw-karriere her tror jeg dog ikke der er de store problemer med at få fine resultater.

Reklamer

6 comments on “Raw foto – den gratis udgave

  1. TAK.. 🙂 jeg er overbevist.
    Vil ændre indstillingerne så jeg både tager RAW og JPEG, og skal nok også ha fat i et 16GB kort, det fylder jo rigtig meget.. 🙂
    Jeg går lidt i sort over alle mulighederne i ps, og min hjerne lukker ned.. Nu mangler jeg bare at finde et program der kan give mine jpeg billeder alle RAW informationerne..
    Tak for indsatsen.

    • Jeg kører altså stadig med 2 4gb kort og har aldrig haft pladsproblemer på dagture. Hvis jeg er længere tid væk lægger jeg billederne over på den bærbare (hovsa – den har vi jo ikke mere – problem!).

      Dine tidligere Jpeg billeder kan ikke laves om, for informationerne er allerede gået tabt. Men har du et Raw af de fremtidige så kan de da i hvert fald laves om.

      • Nu har jeg i hvert fald hentet programmet, har dog ikke nogen RAW billeder at lege med.. 🙂 Ja jeg ved selvfølgelig godt info er væk på JPEG billederne.. Men du må da indrømme netop sådan et program ville være genialt.. 😉
        Jeg kan have godt 200 billeder på kortet, når jeg både har RAW og JPEG aktiv..

        • Det ville have været genialt, men måtte altså læse din kommentar et par gange for at prøve at lure om du lavede skæg med mig og skulle have et skægt svar, et arrogant svar, et drillesvar eller et korrekt svar 😀

          Jeg bruger det selektivt, så jeg kan have lidt flere billeder på mit 4 gb kort. Dvs visse motiver tager jeg kun som Jpeg. Men det kommer med erfaringen.

  2. Du har overbevist mig, og jeg tror, at RawTherapee er lettere for mig at gå til end PhotoShop. Nu skal jeg bare have taget nogle billeder i RAW-format, så jeg kan komme til at lege. Tusind tak for dine tutorials, det er sådan internettet er bedst; det er simpelthen genialt til videndeling.

    • Ja, man lærer meget rundt omkring. Især her i blogland (endnu er der dog ingen der har haft held af at lære mig at strikke).

      At det ene skulle være bedre end det andet forstår jeg ikke, når du nu har photoshop. Er det ikke forvirrende at have flere fotoprogrammer igang? Det er derfor jeg er så glad for min photoshop, om end den er lidt forældet, at den kan det hele. Og at de ting jeg gør tit efterhånden er lavet som “actions”, der automatiserer det for mig.

      Mit bedste råd til dig er at sætte kameraet på dobbeltformat, dvs både jpeg og nef, og så gå ud og tag billeder af ting med himmelbaggrund, træer, silhuetter og sådan noget. Det er dér du kommer til at se den store forskel. Og så er der noget med at du også fotograferer gravstene og kirkegårde. Der tror jeg også det her bliver praktisk, da man kan hente mere kontrast på eksempelvis en grå sten med udhuggede bogstaver, godt slørede af tidens vind og vejr – her tror jeg ofte jpeg tolker det det meste som ca samme farve, grå, selvom det ligger i mellemtonerne.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s