Tabu

Ved en tidligere lejlighed refererede jeg en ekstern kildes beskrivelse af PTSD symptomerne. Og rigtigt mange af punkterne på dén liste er noget jeg kan hakke af som noget der enten har været relevant for mig eller som stadig er aktuelt. Et af punkterne sprang jeg let og elegant over. Ikke fordi det er irrelevant men fordi det er tabu. Og sådan noget man ikke taler om.

Selvmordstanker. Jo, har været der men nøjedes med at tænke og ikke tale særligt meget om det. Og kun til de professionelle, der må antages bedre at kunne håndtere det i forhold til venner og familie. Hvis man taler om sådan noget med dem, mister man dem, og det er jo egentligt forståeligt nok. Jeg ville selv reagere på den måde. Trods alt. Men de professionelle, de skal jo kunne klare sådan noget. Det gjorde de nu osse pænt, og jeg tror der undervejs har været en vis og ganske berettiget dyb bekymring for mig; om jeg ville give op, få held af det og stige af halvvejs i tilværelsen. Rent faktisk var min psykolog på et tidspunkt så ganske bekymret at hun talte med min læge om at hun ville have mig indlagt. At nu gik den ikke længere for mig. En løsning som lægen dog ikke fandt brugbar for mig. Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle tænke og mene om det, men i dag er jeg taknemmelig for den is i maven lægen lige havde der. Jeg tror ikke der havde været en returbillet til dén tur, og at jeg var endt med at sidde godt fast i systemet, hvis jeg først var kommet ind i det.

Selvmordstankerne kommer ind imellem tilbage. Kunsten er ikke at tænke dem for tit. Det er ikke nok ikke at gøre noget ved det. Tankerne skal helst slet ikke tænkes. For tænker man dem for tit, åbnes porten til helvede påny og min tilværelse er dødsdømt. Jeg tror ikke på nogen ny chance så jeg må holde fast i det jeg har. I de sejre jeg har, osse selvom de er så bittesmå – set udefra.

Jeg tror at rigtigt mange kan nikke genkendende til tanker om at give op, om at det hele kan være så “pisseligemeget”. Om ikke andet så i blålige humørhjørner fra teenageårene. Det føles bare meget anderledes som voksen. Det er mere en kold kalkule på et liv. En kalkule der ender med at gå i minus eller tæt på minus. Og så kommer tankerne tilbage. Og det må de egentlig ikke. De spørger bare ikke om lov.

Håber ikke jeg skal leve med dét. Håber ikke jeg skal bekæmpe det hele tiden. For jeg må og skal vinde over det. Fra tidligere ved jeg heldigvis, at der er forskel på at have selvmordstanker og selvmordstrang. Tankerne kan være der på trods af et ønske, trangen er et ønske/et indre krav . Tankerne er bare svære nok i sig selv, også selvom man ved hvad det er, hvor det kommer fra og at det i sig selv ikke er farligt. At det er en del af selve PTSD´en  og den medfølgende og somme tider dybe depression. Og nok også det, der gør at det til stadighed er noget man skal være obs på. Være parat til at behandle og skride ind overfor.

Jeg skal lære at styre PTSD´en. Den skal ikke styre mig. Men slipper af med den gør jeg nu nok aldrig.

Reklamer

9 comments on “Tabu

    • Tak, og ja det er et tabu af de større. Det har store sociale konsekvenser at tale om det her.

      Jeg gør hvad jeg kan – mere kan ingen med rette forvente af mig.

  1. Et meget tabubelagt emne fordi det er så ømtåleligt og sårbart.

    Men du har vundet kampen indtil videre og du vil blive ved med at kæmpe er jeg overbevist om.

    • Jeg gør hvad jeg kan. Og som tidligere nævnt så er det her emne det værste at tale om. De sociale konsekvenser er voldsomme. Men typisk mig, så vader jeg direkte ud i det uden at tage særligt hensyn til mine omgivelser.

  2. Det er et rigtigt svært emne, og derfor går de fleste også udenom. Det er ikke specielt rart når vennerne bakker ud og bliver væk, men prøv at se sådan på det, at dem der er tilbage er de RIGTIGE venner, og de er bare guld værd.

    • Dem der er tilbage er de rigtige .. tjaeeeh måske?… men det er nu stadig ikke noget jeg sådan lige lufter over vennemiddagene fredag aften ej heller i mere fortroligt selskab over en kop kaffe.

  3. Pingback: Behov for ro « Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s