Behov for ro

Det er hvad jeg har. Altså behovet for ro. Men det er ikke lige det jeg får mest af hverken hjemme eller på arbejde. Men forleden aften gik vi en tur ud i solnedgangen og fik lidt ro på det hele.

Det er ganske tiltrængt; heldigvis har weekenden også været præget af fredsommelighed og så lidt gæster, der var så yderst venlige at de selv tog maden med til os. Skulle bare lige sørge for at bage en omgang brownies til desserten. Det gik lige, selvom jeg jo har et lidt specielt problem med de der bageopskrifter. Her har jeg dog en vis rygmarvstræning i manøvren og behøver ikke at glo i opskriften hele tiden. Heldigvis endte de der gæster med at befri yndlingswhiskyen fra barskabet og hældte en del af det på mig, så jeg gik omkuld som en skudt ko i løbet af aftenen. Længe siden jeg har sovet så godt og så mareridtsfrit og jeg tror ikke, at jeg er ganske appelsinfri i dag.

Status er at jeg har det mindre godt og er bange for at jeg havner på en ny sygemelding igen, og det orker jeg faktisk ikke. Men hvis jeg ikke kan passe mit arbejde på tilfredssstillende måde, omgås kolleger uden at flå hovederne af dem ved bare det mindste forkerte ord – så er det jo sådan ca den vej det går. Håber bare ikke det ender med at jeg slet ikke har noget arbejde mere, uanset om det er antallet af sygedage der går amok eller fordi jeg taber hovedet over for nogle af de andre. Det er ikke lige i disse tider man har lyst til at stå uden job, det må jeg jo så indrømme. Gør mig faktisk en smule nervøs.

I en snak for et par uger siden, da jeg havde skrevet tabu indlægget, dukkede der et ord frem af de fjerneste afkroge af min hjerne. Knæk-grænse. At alle kan bringes så langt ud at de knækker – men at menneskers knæk-grænser ligger forskellige steder. På forskellige tidspunkter i deres liv. At det er dét der varierer.

Min knæk-grænse ligger vist desværre tættere på mig og mit liv i øjeblikket. Må være varsom med hvordan jeg udfordrer den. Har jo lissom ikke råd til at tabe.

Har kontakt med min læge, men en egentlig konsultation er ikke lige om hjørnet pga nogle praktiske ting jeg lige skal have styr på også. Det er skidt, men det kan ikke være anderledes lige nu. Det er ikke lægen der ikke tager det her alvorligt – det er nok nærmest mig. Og jeg burde vist vide bedre.

Men derfor kan jeg jo godt nyde en aftentur i solnedgangen med kæresten når farverne går amok. En pause fra problemerne. En kort pause, men dog en pause.

Advertisements

6 comments on “Behov for ro

  1. Fantastisk solnedgang, godt du havde kameraet med.
    Det er træls at du rykker tættere på din knæk-grænse, du må få styr på praktikken, så der bliver mulighed for et lægebesøg.
    Sender dig varme tanker..

    • Jeg har fået styr på praktikken så det kan lade sig gøre. Og tak for tankerne.

      Ja, solnedgangen, den fejlede ikke lige noget. Er ikke så tit man kan fange de der børnetegningsstreger på skyerne..

  2. Jeg er så ked af at høre at du har det sådan. Det er ikke rart at være så tæt på sin knækgrænse.
    Godt ord i øvrigt!!

    Jeg håber snart du får en krykke at holde fast i – for det ville være for træls også at miste sit job.
    Mange gode tanker herfra!

    • Det er nemlig et rigtigt godt ord, sådan mere eller mindre frit opfundet til lejligheden, men dejligt fri for forklaringsbehov. Tak for tankerne og det skal nu nok gå det hele alligevel. Er bare lidt træt af udsigten til en ny tur i det her helvedesland.

  3. Øv nej, det må ikke ske – det er rigtig skidt at miste arbejdet – af flere grunde, tror jeg.
    Knækgrænse er et godt ord for et kedeligt begreb. Jeg håber sådan for dig, at du hverken når den eller, endnu værre, overskrider den.

    Men solnedgangen var smuk! Og yderst behagelige gæster med et koncept, som jeg også godt kunne tænke mig at prøve engang.

    • Var en rigtig fin solnedgang, som jeg slet ikke ydede retfærdighed. Men der er flere billeder fra den aften.. de kommer nok på senere.

      Gæstekonceptet var rigtigt godt og det fungerede aldeles glimrende, da jeg ikke lige havde overskud til at stå i køkkenet. Så den aftale havde kæresten lavet smart.

      Mht arbejdet vil det være rigtigt skidt for mig, ser mig jo om efter noget andet, men vil godt selv sætte tidspunktet. Både pga det der med selvtilliden men så sandelig også pga økonomi.

      Ordet knækgrænse er tilsyneladende faldet i god jord. Og det bliver hermed indført i min personlige ordbog. Den med de lidt større frihedsgrader end det retskrivningen lige prædiker. Der kan det stå sammen med irrationale, uklæde og alle de andre pjatterier jeg fyrer afsted..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s