Afgang

Taskerne er pakket, lejligheden er blevet bragt i en stand der passer sig for fremvisning når vi kommer hjem. For vi tager nemlig gæster med tilbage, hvilket bidrager en smule til bilpakkeriets udfordringer. For det skal der jo osse være plads til – den anden vej. Og selvom vores elskede designikon er en ganske rummelig bil, har den altså sine begrænsninger og det er vores faste plan ikke at pakke mere end at det kan være i bagagerummet – med hattehylden på plads og tom kabine i øvrigt. Så er den heller ikke så interessant når vi overnatter rundt omkring.

Vi glæder os rigtigt meget til at komme afsted og få tilbagelagt en masse km i en fart. Vi klipper turen over i tre dele med et par overnatninger undervejs og vi har fået anbefalet den geniale app Expredia hvor man kan se de rigtige priser på hoteller i nærheden af aktuel position og se hvad de i øvrigt tilbyder – og her er der altså rigtigt meget fokus på de fire små bogstaver w-i-f-i. Hva faen.. lidt nørdet er man jo og jeg ville nægte at opholde mig et sted, hvor jeg skulle slappe af uden det der net tilgængeligt. Skulle jo osse gerne kunne skrive et par rejsebreve undervejs, ikke? App´en gør det i øvrigt osse muligt at bestille værelset online, så vi slipper for at ævle-bævle på det sære tyske som ingen af os behersker i nødvendig grad.

Jeg har virkelig glædet mig til at få ferie og komme afsted fra hverdagens trummerum. Og især væk fra arbejdets pres og krav. Jeg fik rigtigt meget ud af at snakke med psykologen om hvorfor denne underlige lille banale situation på arbejdet har fået lov til at fylde så meget. Ikke at den ikke må fylde, men det var rart at få forståelsen af hvorfor. Måske bliver det så nemmere at håndtere det efterfølgende.

Ironien er så at tv2 i denne uge faktisk havde et program om pyramidespil og jeg grinede mig nærmest igennem udsendelsen og den lille hævngerrige mig tænkte.. ha.. jeg kan ikke få hende ud på sidelinjen – men fortsætter hun med at rekruttere sælgere under sig mellem kollegerne, så sker det jo nok helt automatisk. Det gav mig en masse gode tanker om hvad det egentlig er for en slags mennesker der falder for sådanne koncepter og tre ord går igen i mine tanker. Selvcentrerethed, grådighed og naivitet. Det er dét jeg skal fortælle mig selv hele tiden når hun tromler sin kampagne hen over mig. At hun er et grådigt, naivt og selvcentreret menneske der taler 10 gange mere end hun lytter og så bare vente på at andre end mig bliver trætte af det. Sådan må overlevelsesstrategien være indtil der sker ændringer i min arbejdssituation. Selv dét kan vel blive en vane og en fast rutine.

Så meget for planer for arbejde og job – nu tager vi på ferie…

Hit the road, Jack…

Reklamer

12 comments on “Afgang

  1. Endnu en gang ønskes I rigtig god ferie.
    Du mangler et ord til dem, der går med på pyramidespillene: dum. For det synes jeg også de er. Måske ikke i starten, men nu har man da efterhånden hørt så meget om dem, at der ikke er nogen undskyldning for at gå ind i det. Andre end dem, du nævner – men det er mere forklaringer end undskyldninger 😉

    • Ja, de kræver vist lidt dumhed osse. Især når man begynder at rekruttere kolleger og venner. Men det fatter de der vel ikke. Eller osse er de bare for grådige.

      Tak for gode ønsker… vi er nået godt frem.

    • Har ikke tænkt nævneværdigt på dem i et par dage.. det er som om de er blevet udskiftet med andre og mere nærværende problemstillinger så som at finde den næste rasteplads.. finde et hotel… finde rundt i en by man ikke kender og alt sådan noget.

  2. rigtig god ferie, og forhåbentlig får du så mange oplevelser at du holder op med at tænke på arbejdet og grådig, selvcentreret naiv og dum kollega. ;-D

    • Tak og ja, endelig blev det vores tur til at komme afsted og få lidt luftforandring.

      Har næsten ikke tænkt på fjolset på arbejde i et par dage. Heldigvis.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s