Er her endnu

Men ikke så længe, for på lørdag stikker vi af på et par ugers biltur i Østeuropa.

Tænkte at jeg lige ville give lidt livstegn fra mig, så ingen bliver unødvendigt bekymrede. Jeg lider en del på arbejde under drillerier over at være blevet forbigået men bider tænderne sammen og ignorerer det meste omkring mig og bare passer det arbejde jeg er ansat til.

Det er heldigvis meget lang tid siden jeg fortalte min chef at jeg ikke havde den mindste intention om at stille op som SR når den tid kom. Allerede der erkendte jeg at jeg nok ville komme ud hvor der var lidt dybere end jeg havde lyst til. Den post må røvslikkeren og pyramidespilleren gerne få hvis hun vil have den. Jeps – det er en og samme kollega, der nu fører an i drillerierne. Humøret er grumt, motivationen er i bund og skyklapperne er monteret. Ser kun arbejdsopgaverne og lader som om alt andet er non-eksisterende.

Nå, det er bare et arbejde – selv for mig. Og mon ikke jeg osse overlever den her periode i nogenlunde god stil.

Vi ser frem mod ferien og glæder os til at komme afsted. Først skal jeg dog lige have overstået et besøg hos psykologen (typisk timing), men det går nok osse. Der bliver vist nok at snakke om med den genopdagede sarthed, jeg åbenbart skal trækkes med altid.

Vi har sørget for en bærbar computer som kommer med på turen, så nu kan jeg stadig både skrive på bloggen, lægge billeder op og kommentere hos jer andre (og beklager at det har manglet lidt i en uges tid). Noget der ikke havde været muligt med den oprindelige plan med ipad/iphone bloggeri. En god ændring til pakkeplanerne, der dog er ved at være så omfattende at bilen ikke synes at være helt stor nok. Spændende tetris-projekt vi skal igang med der.

Reklamer

8 comments on “Er her endnu

  1. Hvad jeg slet ikke forstår her (for jeg forstår nemlig godt, at du lader dig gå på og bliver både sur og ked) er, at bemeldte kollega overhovedet har behov for at drille og/eller hovere, hvis hun har fået det, som hun ville. Hun er da mærkelig 😦 Jeg håber, din chef kan lægge sig i mellem, hvis det fortsætter efter ferien. Held og lykke med tetris-projektet. Jeg vil enormt gerne læse og se billeder fra jeres ferie 🙂

    • Mon ikke der kommer lidt rejseberetninger og billeder fra vores tur – der starter i morgen lørdag! 🙂

      Jeg ved faktisk ikke om jeg vil involvere min chef i det her – men det kan være at der sker noget som gør at hun selv ønsker at involvere sig. For hun er sådan en der vil have fred i sin baggård. Og jeg har nogenlunde styr på hvad jeg vil sige hvis jeg bliver spurgt direkte.

      Sad og så operation x i går om det der pyramidespil og grinede lidt for mig selv for pludselig dukkede der ord op som passede på den her kollega; egocentrisk, gridsk og stupid. Det er lige de tre ting der gjorde hendes til min mobber – og de samme tre ting der sendte hende direkte i armene på pyramide-bagmændene… og som jo så medførte at der skulle rekrutteres blandt kollegerne.

  2. Som Fruen siger: Nogle mennesker er bare mærkelige og fortjener at blive overset; alternativt mødt med kulde og rikochetterende sarkastiske bemærkninger, men det er nok lettere sagt end gjort.
    Håber du kan glemme alt om kolleger, gode som dårlige, i jeres ferie, som jeg ønsker for jer må blive rigtig god.

    • Jeg kan ikke svare igen, så jeg må nøjes med skyklapperne og den glædelige detalje at det jo ikke er kollega jeg skal arbejde sammen med men kun mødes med over morgenkaffen.

      Tak for gode ønsker.. vi skal gøre alt hvad vi kan for at nyde det.

  3. Det er da bare for dum en kollega, hun burde have et los i r…. ;-D Håber det går godt hos psykologen og med at få bilen pakket. ;-D

    • Det gik fint og var meget lærerigt hos psykologen – og mon ikke jeg lige får vendt det i et senere indlæg.

      Og ja – det er fristende at losse.. men jeg tror faktisk ikke det er tilladt at sparke kolleger.. 🙂

  4. Tror ikke, du er mere sart end alle andre, der skal forholde sig til en røvslikkende kollega, der gør sig selv interessant ved voksenmobning.
    Det er jo ikke til at holde ud – og der skal nok være flere på dit arbejde, der er bange for hende.
    Dit valg med skyklapper og fokus er i mine øjne fed.
    Den type mennesker som “pyramiderøven” fortjener ingen opmærksomhed.

    Livet er en boomerang-
    det vi sender ud, får vi igen.
    Det gælder også hende.

    • Jeg prøver jo bare at få lov til at være i fred, og hvis jeg ikke reagerer mere på hendes små-spydigheder så finder hun vel andre ofre…

      Den slags er nemlig ikke til at holde ud.. slikker direktøren i røven det ene øjeblik og står og brokker sig højlydt over sine arbejdsforhold og løn det næste..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s