Tilståelse

Det er en god dag i dag. For i dag udkom den der nye bog af Dan Brown. Man kan mene hvad man vil om hans noget kreative omgang med historier og myter og at han bestemt ikke lader sig distrahere af irriterende fakta. Men bøgerne er spændende og jeg tilstår gerne – jeg skal bare læse med. Og gerne fra dag 1. 

Og hvad er nu mere passende end at bruge hans bog Inferno til at få gang i elæseren på ipaden igen. Den har ligget lidt glemt og gemt en tid mens jeg huggede mig igennem nogle af de mere gammeldags bøger. I ved dem af papir – og hvor lyset skal være tændt for at man kan læse i sengen. 

Det behøver man jo heldigvis ikke når det er en ipad – den sørger glad og gerne for sit eget lys. 

Problemet er så desværre bare at husstanden kun er beriget med én ipad og at der derfor kan opstå lidt fnidder om hvem der lige skal have brugsretten til den. Og når jeg bruger den til at læse Dan Brown – så er den altså optaget ganske længe af gangen. Alternativet er at jeg begynder at læse på iphonen i stedet. Men der er skærmen altså bare for lille. Så det gider jeg ikke. Eller på computeren – men der sidder jeg jo ikke ligefrem bekvemt på min – om end efter forholdene komfortable – kontorstol. En compiterskærm er altså heller ikke god at læse lange tekster på.

Så nu kigger jeg priser på og vurderer Kindle. Hvis jeg finder tilbage i rytmen med at læse ebøger, så er det absolut værd at overveje. Har set at den – sendt til dk – vil koste ca 200 USD inkl fragt og moms. Det er altså ikke helt tosset for den nye kindle med eget lys i skærmen og det hele. Vi tænker… jeg tænker, hedder det nok snarere. 

Apropos lys. I får lige en tilståelse til. Kom lige til at tænke på en veninde jeg har – der har nogle børn – der skulle beskrive sin søns aldersniveau og udvikling for mig, og en af de faktorer der blev nævnt til uanende mig var at han sover stadig med lyset tændt om natten!   

Jeg ved ikke helt hvad det betyder når man er et barn – det der med lyset. Er det for at holde mareridt væk eller sådan noget? Det ville da være mit bedste og mest kvalificerede bud – for sådan virker det i hvert fald på mig. Jeg har faktisk osse perioder hvor jeg har svært ved at forholde mig til det mørke i natten og derfor pure nægter at slukke sengelampen. Til kærestens store fortrydelse, men nu har hun da valgt at sætte en LED-pære i lampen og tager det lidt mere let nu. 

Tilbage til den der kindle – set i dét lys kan jeg godt se at det nok egentlig ikke er så vildt nødvendigt med en kindle der har sit eget lys. Men hey.. det er jo den store og den fineste af dem, så det skal da være den jeg skal have, ikk? Jeg kan da ikke nøjes med den næstbedste løsning. Hvis jeg nu skal have en.

Når jeg altså lige har bevist overfor mig selv at jeg er i gang med ebogslæseren og kindle-appen igen. Der er nemlig flere ulæste bøger i mit kindle-bibliotek som jeg mangler at fordybe mig i.  

Og jo – der er for mig slet ingen tvivl om at det skal være en kindle. Den kan sagtens bruges til andre bøger i andre formater da mindreårige gigs, ældre krølhårede nørder med grimme briller og visse opensource bureauer har leveret så mange løsninger på hvordan man får almindelige epub bøger ind på sin kindle. Den er slet ikke så tæt forbundet med amazon som man går og tror. Men det er klart at alt fungerer bedst med deres bøger, der ikke skal tygges igennem af en konverteringsmaskine. Og så er der jo lige det kindle kan som altid duperer mig – den husker hvor jeg er kommet til – fra alle enheder til alle enheder. Og spørger pænt om den må bladre frem til dét sted jeg er kommet til da jeg sad og smålæste lidt på telefonen i bussen fordi en eller anden idiot foran den (altså bussen) havde valgt at køre ind i en lygtepæl og dermed bragte trafikken til standsning i ganske lang tid. Så er det man smålæser lidt. Fordriver tiden med noget og så kedeligt som det var at sidde fast i bussen var der ingen af mine WF´ere der kunne følge med – så jeg spillede fine ord – men fik intet svar. Ergo… i gang med den virtuelle bogreol. 

Og når jeg kommer hjem og sætter mig på altanen for at nyde en kop kaffe og den her bog – så er det at ipaden helt af sig selv kører frem til det sted jeg nåede til på telefonen. Det er da smart. Og det kan saxo-læseren vist ikke finde ud af.

En anden ting jeg godt kan lide ved kindle er at muligheden for at lave et intensivt note- og understregningscirkus. En god ting når man osse gerne læser faglitteratur. Og så er der jo lige det direkte opslag på google, wikipedia og sådan noget. Det kan jeg nu osse godt lide. Men aner slet ikke om man osse kan det på de andre læsere. 

… og nu vil jeg i gang med næste kapitel af den der nye og ikke særligt politisk korrekte Dan Brown bog. Det er lidt yt i dag – tror jeg. Og hvad så.

 

 

Reklamer

12 comments on “Tilståelse

  1. Jeg har også tænkt mig at købe hans nye bog som e-bog. Kan se den er rørende billig på engesk.
    Hvad med en iPad mini, der kan du også læse bøger.. 🙂

    • Jeps.. men den koster næsten 3 x så meget. Og jeg har jo en ipad.. synes bare ikke det er helt så behageligt at læse på den som på en dedikeret e-bogslæser.

  2. Tænk at Inferno allerede er udkommet som e-bog, men jeg gætter på, at det kun er på engelsk. Jeg ville også meget gerne læse den med det samme, men mit engleske er ikke godt nok, eller rettere min tålmodighed slår ikke til til at læse en bog på engelsk. Jeg bliver for irriteret over alle de ord, jeg ikke kender.

    Jeg sværger jo til Bebook Pure som e-bogslæser, den er rigtig god og stabil, men den har ikke indbygget lys, som åbenbart er vigtigt for dig.

    • Nej ikke kun på engelsk, men på flere sprog. Har dog ikke undersøgt om den osse er på dansk, da det for mig ikke spiller nogen særlig rolle om det er engelsk eller dansk (har læst romaner på engelsk siden 5. klasse hvor jeg startede med Animal Farm), og har jo siden tygget mig igennem mængder af udenlandsk studielitteratur.

      Lyset er faktisk ikke vigtigt – ikke nær så vigtigt som den mentale tilfredsstillelse i at have topmodellen. Der i øvrigt har en betydelig højere opløsning og derfor er bedre at læse på end de andre.

  3. Jeg har også en tilståelse. Jeg har aldrig læst Dan Brown. Faktisk får jeg næsten ikke læst andet end ugens lokalavis og sådan. Jeg har lovet mig selv, at det skal være anderledes, for det er altså hyggelige at dykke ind i en bog og lukke verden ude for en stund.

    • Øj – det er sgisme lidt af en tilståelse.. gemmer du det til dit otium? For så får du dælme travlt med alle de dejlige bøger og historier der er derude.

  4. Fint, så kan du fortælle, om den – bogen – er god. Jeg har læst de fleste Dan Brown, men gik dog død i en af de første. Bøgerne er god underholdning. Slut prut. 🙂 Til gengæld kan jeg slet slet ikke klare filmene. Tom Hanks er helt utålelig i den rolle!

    • Bøgerne er geniale og god underholdning. Filmene er i min verden blot underholdning og ikke noget særligt. Men dog underholdende.

      Jeg skal nok give mit besyv med i DB snakken når folk lissom jeg har fået læst bogen.

  5. Jamen altså … jeg er jo aldeles enig med dig hele vejen igennem – bortset fra, at jeg endnu ikke er nået til at overveje at købe en Kindle – John og jeg har jo hver en iPad 🙂
    Også jeg indrømmer blankt, at jeg sluger DBs bøger og lige om lidt har jeg købt hans nyeste … det var undgået min opmærksomhed, at det var NU, den kom.
    Var det det, vi talte om, da du besøgte os? At vi ikke kun bliver forhindret i at købe bøger gennem .co.uk? Men at det også gælder selve læseren? Siden du nævner prisen i USD? Det er altså noget pjat, men prisen lyder heldigvis som om den er det samme i pund og dollars, når man omregner til DKK – der er så bare lige det med tolden, som du ikke nødvendigvis kan undgå, når du får en fysisk pakke fra USA – og det kan godt blive ret dyrt; med mindre de kan finde ud af at samarbejde, så den ser ud til at komme fra UK. Det kunne de dog ikke, dengang jeg ved en fejl købte et par (papir)bøger gennem .com. De blev dæleme dyre at få lov til at afhente på posthuset.

    • Jeg vil gerne have en kindle af flere grunde, den skal oplades sjældnere (ca hver 6-8 uge). Den har et mere læsevenligt display, opløsningen er specifikt rettet mod tekst og bogstaver, og så kan den være en passende sengebords-kammerat. Fast. Ipaden er jo en jeg ofte har med mig.. bruger til meget andet.
      At jeg så falder for kindle er jo det der med at den helt af sig selv synkronisere bogmærker mm på tværs af enheder.

      Jeg tror saxo.com har den på tilbud lige nu. Altså den der inferno bog – som jeg allerede er godt i gang med.

      Læseren skal købes fra den amerikanske butik. Så der løber både fragt og moms på. Men de er så venlige at trække den på forhånd så regnestykket ser ca sådan her ud.. 139$ for læseren, 20$ for fragt og moms er jo sådan ca 139$ x 1,25. Det giver samlet ca 200 usd.. alt i alt. Men der er sikkert overraskelser i vente. Men dem jeg kender der har købt kindle fra usa har betalt det hele på en gang til amazon.

      Der venter en fødselsdag lige om hjørnet.. og det ku jo være 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s