Fejlretning

8871430783006Så har vi fået os nogenlunde indrettet på vores sært beskårne lille altan. Der er sikkert plads til forbedringer endnu, men det virker da nu. Sådan ca. Vi har spurgt os lidt for mht MidterFruens glimrende forslag om at få sat en markise op, og det kan ikke lade sig gøre, da konstruktionen slet ikke kan bære sådan en når den er slået ud. Den stedlige vicevært så nærmest ud som om at han frygtede at taget dermed ville baske væk i den mindste lille sommerbrise. Så nej – det måtte vi ikke. Desværre. Vi har taget konsekvensen og har bestilt en til altanbrug egnet parasolfod, Den kan stå hvor som helst og vil kun i begrænset omfang være i vejen. Godt det samme for den vejer vist ganske godt til sådan en støbejernsdims og er ikke sådan lige at flytte rundt med.

Men der er jo flere problemstillinger med den altan. Vi vil gerne have at døren står åben, men vi bryder os faktisk ikke om at fluer, hvepse og andet skrammel kan komme ind i stuen når den tid kommer. Og det gør den altså snart – har smidt den første kæmpehveps ud af køkkenet. Den var i størrelse “man skal næsten have jagttegn” for at fange den. Men der er vist noget med at det er dronninger der fistrer rundt i øjeblikket eller sådan noget. Jeg aner det ikke, for jeg har ikke den store entomologiske indsigt.

IMG_0154Men vi gider i hvert fald ikke have dem indenfor. Slut.

Så på den lokale harald nyborg faldt vi over et insektnet til døre, som kunne monteres uden brug af værktøj. Det kostede i praksis nærmest ingenting så det vil jeg prøve at sætte op på døren, og så håbe at hunden kan lære at gå ind og ud af det.

Der var naturligvis en brugsvejledning med – og den var et enkelt sted lidt mere udførlig end jeg havde forventet. Er sikker på at I osse vil hygge jer lidt over den (burde det være) overflødige oplysning i nederste højre hjørne. (klik evt billedet lidt større for at læse). Man kan osse her undre sig lidt over brugen af ordet kan (?).

Jeg vil næsten vædde på at dette produkt er amerikansk – uden at kigge mere på emballagen i øvrigt. .

Og så er vi næsten klar til at nyde pinsen i næste uge – har hørt noget om temperaturer op til 25 grader, hvilket jeg bestemt ikke har tænkt mig at protestere over.

*** noget er slettet… det annoncerede indlægs tid skal nok komme – bare ikke nu***

Reklamer

12 comments on “Fejlretning

  1. Puha, jeg er godt nok lige kommet bagud her – du har både fået planlagt ferien i detaljer, fået ordnet terrasse og købt sandaler og regnjakker til de næste mange år 🙂
    Jeg håber pinsevejret holder, hvad man lover – og at det også gælder for England …
    Skøøøn tekst på vejledningen … kunne meget vel være af amerikansk oprindelse 😉

    • Sådan kan det jo gå ind i mellem – men velkommen tilbage og jeg kan berolige dig med at du har været ganske savnet 🙂

      Ja.. vi er ved at få styr på nogle udenoms-praktiske ting her og det føles egentlig ret godt.

      Netdøren er nu monteret og er faktisk ret imponerende behagelig i brug. Det net kan godt anbefales herfra.. vi overvejer at købe et til – til køkkenvinduet..

    • Ja, det giver altså meget at man har sat den der holder hen til kanten og ikke at den står på midten som vores nuværende.

      (ps.. nogen der vil have en blank granitsten-fod.. vægt ca 35 kg – gratis?)

  2. Øv, at I ikke lige kunne få en markise. Men den halve parasolfod ser da praktisk ud. Og nej tak, til en granitfod. Vi har arvet Farmors, det er rigeligt 😉

    PS: Nu er det igen med bare at huske, at du selv bestemmer hvad og hvornår, du skal skrive. Det er DIN blog.

    • Den parasolfod er praktisk – betydelig mere praktisk en den knapt 1 kvm store granitsten med en pind i midten som vi tidligere har brugt. (en rest fra den gang vi havde partystørrelse-altan og en parasol, der var så stor at vi kunne overdække det hele). Men her dur den bare ikke og skal derfor væk.

      Jeg prøver at huske det… og så vil jeg helst ikke mere ind i dét lige nu.

  3. Nåda – nu er der ligefrem kødannelse … vi ville ellers gerne have sat os på den parasolfod, men det hedder vel først til mølle 😉

    • Jeg kan ikke få øje på nogen kø.. ikke til granitstenen i hvert fald 🙂

      Så hvis I vil have den i lettere brugt tilstand så er den jeres…

    • Jeg ved det faktisk ikke. Vi fik den gennem svenske venner der købte den i Malmø.. Men tilsvarende kan vist fås her i Danmark. Eller på nettet.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s