Nedlagt

I torsdags fik jeg en lille – og for mig ukendt – opgave. Jeg skulle køre nogle redskaber ud til nogle kolleger der gik på en lokal byggeplads. De var nemlig blevet bedt om at rydde op efter sig. Og da jeg havde lidt hul i min planlægning den dag fik jeg en såkaldt “intern opgave”. Så jeg fyldte en bil med koste, spande, affaldsposer, et par grov-støvsugere (med rør, ledninger og øvrigt tilbehør). en enkelt gulvmoppe fra lagerhallen og en stor pose rengøringsmidler og klude. Hyggede mig lidt over at drengene skulle bruge disee for dem så ukendte arbejdsredskaber, men min opgave var alene at levere dem på adressen.

Jeg troede jo i min naivitet at byggepladsen drejede sig om en lejlighed/kælder eller opgang der skulle repareres eller sådan noget og var derfor aldeles uforberedt på det syn, der mødte mig. Jeg er ikke vant til at komme i den bydel så jeg måtte jo bare køre på gps´en og den plejer da osse at sende mig de rigtige steder hen. Det gjorde den altså osse i torsdags. Uden problemer. Desværre er sådan en dims altså ikke helt opdateret på byggepladser størrelse ca Rådhuspladsen. Inde bag alle afspærringerne kunne jeg se de etageejendomme hvori mine kolleger forventedes at befinde sig. Men hvordan jeg kom derind med min ikke alt for lille bil, der i firmaet går under navnet busskuret (vi har osse en rotten, musen, møllen, stillen, tigeren for bare at nævne et par af bilerne på pladsen – og vores gaffellaster hedder slet og ret noma, tidligere norma) kunne jeg ærligt talt ikke regne ud. Min last taget i betragtning gjaldt det jo om at komme tættest muligt på adressen. Så jeg vælger det i min verden eneste rigtige, jeg følger gps´en, for den plejer at have ganske godt styr på hvor hvilke husnumre gemmer sig.

Parkerer et sted hvor jeg vist ikke må – mellem lifte, håndværkerbiler, skurvogne, læs med gitre og hvad ved jeg og er helt sikker på at jeg har luret, hvor den nødvendige opgang befinder sig.

Det havde jeg ikke og i mellemtiden har en venlig mand parkeret sin lift lige bag busskuret og vil gerne have lov til at stå dér i ca 20 minutter. Neeeeeeej.  Nå, men der er jo ikke andet for at end at gå på sine flade fødder ud og lede efter opgangen. På min tur rundt mellem de mange huse går det op for mig, at det der foregår er facaderenovering. Af alle huse. På en gang. Ved I hvad det betyder? Facader er skrællet af. Ved I så hvad dét betyder? Der er sgu ingen husnumre! Nogen steder! Så er det altså lige før man har lyst til at opgive. Ringer til kontoret og beder om at få et navn på adressen.

Stikker hovedet ind i den opgang jeg har størst tiltro til som den rette og har allermest lyst til at sætte mig ned og tude. De renoverer nemlig osse opgangene. Ved I hvad det så betyder? Ingen navneskilte eller postkasser. Og jeg skal på 4 sal. Hurtig optælling, 6 huse x 4 opgange x 5 etager. Og nej, der er naturligvis ingen elevatorer.

PIS !!!

Indleder godt irriteret jagten på mine kolleger og vandrer rundt mellem maskiner, gennem mudder, grinende håndværkere og hen over køreplader til deres tunge maskineri. Forcerer luskede trætrapper af mildest talt usikker karakter, bliver jagtet af en hidsig truck med tung last af stilladser og endelig finder jeg frem til den rette adresse og så er opgangsdøren blokeret og har et fint lille skilt. Døren er låst – indgang via kælderdør mod syd. Dvs den anden ende. Den længst væk fra bilen. Hele vejen tilbage og ned i kælder (som jeg btw er hundeangst for), men dernede har de da været så elskværdige at sætte opgangsnumre på dørene – desværre har de bare ikke sørget for ordentligt lys osse, men har da heldigvis en lille bitte lygte i nøglebundtet til busskuret. Den måtte jeg holde i tænderne for at sikre mig, at der hvor jeg agtede at sætte fødderne faktisk var gangbart. Lyse ned, lyse op, lyse ned, lyse op… er helt sikker på at lidt mere lys ville afsløre en gangart der mest af alt ville minde om en beruset stork.

Op med sagerne med et lille håb om at modtagerne faktisk var derinde og kunne hjælpe med at hente støvsugerne, der bestemt ikke var de letteste. Det var de selvfølgelig ikke og jeg er helt sikker på at jeg ville kunne finde dem på den lokale McD. Det var jo frokost-tid.

Ok, nu ved jeg da i det mindste hvor tingene skulle hen og så var det jo bare at gå i gang. Det gik fint med støvsugerne (der bliver fragtet på en sækkevogn) selv om jeg efterhånden følte mig lidt asymmetrisk i armene. Men helt ærligt – sækkevogne gennem mudder, op af trætrapper, ned i kælder og op af trapper, det er bare ikke for sjov. Øv.

Fornuftigvis havde jeg gemt de lidt lettere sager til sidst. Et par koste og den der moppe, som de øvrige lagerfolk sikkert manglede nu. Glædede mig til at tage terrænløbet uden at slæbe mig i stykker og let om hjertet sprang jeg afsted. Lige indtil stængerne saksede og kilede sig ind mellem trægelændere og trappetrin hvormed de lavede en fin lille forhindring for mine fødder og sendte mig i en uelegant flikflak hen over et gitter. Jeg endte i en mudderpøl med de nu lidt mindre rene rengøringsredskaber.

Kan høre håndværkernes latter endnu.

Klarede en lettere humpende arbejdsdag i fredags, har taget det lidt roligt i weekend. Humpede afsted igen i går. I dag har jeg givet op og sidder med et løftet ben og skriver dette. Et stks forvredet knæled er sat ind på kontoen og jeg tvivler lidt på at jeg kommer mere på arbejde i denne uge.

Næste gang siger jeg altså nej tak til sådan en opgave.

Reklamer

12 comments on “Nedlagt

  1. Ej altså 😦 Utak er verdens løn. Jeg har bare et spørgsmål: Kunne du ikke have ringet til dine kolleger, så de kunne have guidet dig? – Og hjulpet dig?? Næste gang bliver du siddende i bilen, til de finder dig og ikke omvendt.

    God bedring med knæet. Kan du så heller ikke gå tur med hunden?

    • Jo, men de var der jo ikke. De havde jo frokostpause. Og jeg var da helt sikker på at den adresse skulle jeg da nok lige finde. Og jeg har sådan noget underlig dumstædig ærefølelse. At hvis jeg har sagt ja til at gøre noget – så gør jeg det osse. Alt inkl. Flikflakken kunne jeg dog godt ha undværet.

      Jeg har en støtteforbinding på knæet med bløde skinner i. Jeg kan næsten gå, men ikke bevæge knæet ret meget. Så hunden bliver luftet på mindre ture.

  2. Øv da, sikke en masse mas og så får du kun en skade ud af det. Håber du kommer hurtigt, du skal jo snart til Sverige og se på traner…God bedring

    • Ja, det var sgu noget mas. Tror jeg oksede rundt på den byggeplads i en halv times tid. Hvor jeg jo så endte i et mudderhul.

      Ja, men det skal nu nok gå, men ikke som det er i dag, for jeg kan da vist ikke forsvare at køre en bil. Jo køre kan jeg godt – det er nok nærmest det der med at bremse det kommer til at knibe med.

  3. Ej, altså – jeg tænkte præcis det samme som Fruen … de må da have telefoner, de mennesker?
    Det der var ikke i orden, var det ej – heller ikke selv om du valgte at beskrive situationen med den humoristiske pen, og der blev trukket på smilebåndet undervejs.
    Rigtig god bedring med knæet!

    • Ja, altså. Øv. Jeg har desværre ikke nummeret på dem.. vi er jo mange ansatte og vi kan kun kende hinanden på tøjet. Ved ikke engang hvad hinanden hedder på tværs af afdelingerne (og ikke helt indenfor dem).

      Tak.. og ja, er det ikke pragtfuldt.. vi fik 2 uger ca uden sygdom. (knurrer og brummer og bruffer)

  4. Der er simpelthen ingen retfærdighed til.. så meget bøvl, leden, slid og slæb og så ender du med et forvredet knæ.. Din stakkel.. Helbredende pust til knæet.. 🙂

    • Ja, det er dyb uretfærdighed af værste skuffe. Øv og mere øv. Kan du huske den eftermiddag jeg var forbi dig med knæproblemer – og hvor du nærmest skulle have høreværn på for at kunne udholde knirke- og knaselydene fra knæet.. det er ca det samme i dag. Bortset fra at jeg nu har valgt at blive hjemme og ikke være på arbejde, endsige køre bil.

  5. Nej altså. Så forstår jeg bedre dine ord i går. Pas nu godt på dig selv. Påskeferien lurer lige rundt om hjørnet, og den skal forhåbentlig ikke præges af dårligt knæ.

    • Den kan slet ikke ødelægges af sådan noget, for denne gang er jeg hurtigere til at give det ro end jeg var sidst, så jeg regner egentlig med at være klar til en stille start på skånekost på jobbet senest fredag.. bare for at teste at det er ok

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s