Eftersøgning

I har måske bemærket at der har været en lille smule tyst fra min side i et par dage. Sagen er at jeg mildest talt har haft andet i hovedet end bloggen, blogland eller dets dejlige indbyggere.

Sagen er at min kærestes rare mor døde i sidste uge, og at denne uge er gået med en masse praktiske detaljer vedrørende ny afrejse, ferie, finansiering af ferie, datoer for det ene og det andet og så en masse trøstende ord, samtaler og tanker. Hendes chef var heldigvis superforstående for denne nye pludselige ferie, så hun har ikke skullet tage hensyn til andre end sig selv eller sin familie i den her situation.

Nu er praktikaliteterne så faldet på plads og hun (altså kæresten) pakker sin kuffert og tager afsted igen i en lille uges tid. Jeg skal ikke med, da min tilstedeværelse hverken vil være nødvendig for andre end kæresten eller særligt passende – og det sidste heller ikke for kæresten. Så jeg bliver hjemme og passer hunden, hjemmet, vasketiderne og prøver også at huske at vande blomsterne.

Kæresten er naturligvis vældigt berørt af situationen, men det virker som om en vis lettelse er ved at indfinde sig i hende. Heldigvis. Men også forståeligt nok, da den her aggressive cancer har huseret nu i månedsvis og en afslutning måtte være det der skulle ske.

Eftersøgningen går nu på at lokalisere kassen med det tøj vi ellers aldrig anvender. Det pæne, sorte/grå tøj, der også er rimeligt fornuftigt at have på, efteråret taget i betragtning. Viser sig at denne kasse nægter at lade sig finde og for ca en time siden var kæresten ved at splitte indholdet af et pulterrum ad for at komme ind og se om de der bukser dog ikke skulle befinde sig helt inde i hjørnet.

Hun tager det dog med et vist humør, hvilket nok mest skyldes, at hun med store smil må konstatere at hun er gået mindst to størrelser ned siden tøjet blev pakket ned i sommer. Og er nu gået i gang med en eftersøgning/gennemgang i min del af garderoben. Knurrer.

Jeg må så til gengæld med knapt så store smil konstatere at mine størrelser bevæger sig den forkerte vej igen, hvilket jeg i en eller anden grad tilskriver den der møg-medicin der holder mig mentalt nogenlunde stabil og på den rette side af havnekajer mm. Seriøs observation på vægten er vist nødvendig hvis jeg skal ankomme til jul og være bare nogenlunde præsentabel. Altså i de bukser kæresten lige nu futter rundt i og prøver at finde ud af om de er passende nok.

Det er de.

Skjorte er fundet, vasket og strøget. Også passende til lejligheden og vejret.

Nu mangler vi bare at lokalisere et par sorte sko. De er nok også i pulterrummet. Som jeg lige har pakket sammen igen.

Det bliver godt når det bliver hverdag igen. Hverdagstøj, arbejdstøj, hyggetøj, grimt tøj – det ved man da lissom hvad er.

Nu skal jeg bare lige klare at være alene hjemme uden at lave andre ulykker end at falde i søvn foran fjernsynet med hunden ved fødderne og vågne kl 03.15 for at kravle i seng.

*opdatering*

Sorte sko fundet. Pulterrum pakket sammen igen. Pulterrum pakket ud. Skopudsningsremedier lokaliseret. Pulterrum pakket sammen. Pulterrum pakket ud. Større kuffert lokaliseret, befriet, tømt og sat frem til kæresten. Pulterrum pakket sammen igen. Pulterrum pakket ud. Pakket sammen. Døren mulig at lukke i anden omgang. Passende jakke lokaliseret på garderobestang inderst i pulterrum. Subsidiært passende jakke lokaliseret på garderobestang på mere tilgængelig plads. Passende jakke #2 puttet i vaskemaskine. 

Reklamer

10 comments on “Eftersøgning

  1. Så kan der vidst ikke vær flere overraskelser i jeres pulterrum. Jeg håber, at din kæreste kommer godt igennem det hele. Det er en hård tid.

    • Ork jo. Husk at vi har reduceret væsentligt i vores kvm da vi flyttede. Og alt hvad der skal stå frost/vand/fugt frit er stablet ind i et pulterrum på 3 kvm i lejligheden. Og rummet indholder alt fra forkert-sæson-tøj til boremaskiner og andet værktøj. Udstyr til bilvask mm bor også herinde. Overblikket kniber det en lille smule med.

      Jeg tror hun kommer igennem det hele og at det bliver godt at få en form for afslutning på det her tunge forløb.

  2. Jeg kondolerer med din kærestes mor. Det lyder som om moderen endelig fik fred – og det er det bedste der er at sige og tænke.

    Det er da et fantastisk pulterrum I har, sikke en masse ting det rummer. Godt at I langsom men sikkert finder det I skal bruge.

    Det er irriterende at din vægt bevæger sig den gale vej, men sådan er det med den medicin. Jeg kender det selv. Jeg tror, jeg har taget cirka 6 kilo på i alt, men jeg tænker: “Hellere fed end død”.

    • Tak, det har været hårdt og et meget forvirrende forløb. Og alle synes vist at det trods alt var det bedste, sygdommens forløb taget i betragtning.
      Ja, det er et ret godt pakket pulterrum. Ca 3 kvm med alt muligt, der helst ikke skal have frost, vand eller fugt… desværre havde vi ikke lige planlagt begravelsen så det passende tøj var havnet lidt for langt væk.

      Ja.. jeg vælger også at leve med det og prøve at begrænse skaden..

    • Suk ja. Men undgik da at få værktøjskasser, vinterstøvler mm i hovedet. Vi ved lidt mere om hvad der er derinde, men det samlede overblik mangler nok stadig lidt. Og de mange ompakninger gør jo så at jeg i hvert fald ikke ved hvor noget som helst er mere.

  3. Jeg sender varme tanker til din kæreste og dig, og håber at hun og du kommer godt igennem ugen selvom I ikke kan være sammen.:-(
    Mon ikke det skal hedde et “hulter til bulter” kammer i stedet for?..;-D

    • Jeg tror indholdet af pulterrummet bliver et emne i vores forlængede juleferie. Problemet er at de ganske få kvm tjener som garderobe, værktsted, reservedelslager mm. Og kravene strider lidt mod hinanden.

      Jeg har hilst og hun takker for alle tankerne… og jeg skal nok komme godt gennem de næste dage.

  4. Kondolerer. Men det var vist det bedste for moderen, tror jeg.
    Du må da have smidt mindst et par kilo med den pulterkammerøvelse … er der ikke noget mere, I ikke kan finde? Det virker som en ret effektiv slankekur 😉

    • Tak. Bringer jeres hilsner videre til hende senere i aften. Jeg ved at de vil glæde hende midt i alt det tunge.

      Desværre nej, så tror jeg nok at jeg skal tømme og fylde det adskillige gange til. Må vist i gang med den lidt mere strukturerede vægt-bevidsthed igen.
      (mener forresten at der ligger en ½ mio derinde – den kan vi ikke finde. Ind i mellem synes vi bestemt også vi har fået forlagt en butler, men han har osse gemt sig rigtigt godt.)

      At droppe pillerne falder mig dog ikke ind. Risikoen er for stor.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s