Der sker hele tiden noget nyt

Det er i sandhed en forvirret tid. Vi pakker, flytter, gør rent, passer hverdagen, job, hund, vasker, rydder op, laver bil, slæber, skændes, bliver gode venner igen, sover for lidt og laver alt for meget. Og det hele på én gang. Jeg tror det handler om at vi har gået og ventet siden begyndelsen af maj måned på at få de konkrete detajler på plads om den her flytning. Og nu er de der så, og så bliver en masse energier udløst – både de positive og de negative.

Jeg har slet ikke overskud til at skrive dét indlæg færdigt, der har ligget i kladdebunken alt for længe, så det får altså lov at ligge lidt mere.

På jobbet sker der ikke de store forandringer og jeg lusker stadig rundt uden at have fået den lovede samtale med chefen. Til gengæld krydsede vi klinger i går på parkeringspladsen. Ganske højlydt. Om arbejdstider, rådighedstillæg, rådighedstid- og vagter, løn, planlægning og arbejdstøj.

For nu at tage det sidste først. Det er ingen hemmelighed at jeg har et fysisk arbejde, og at vi derfor naturligvis optræder i arbejdstøj af den grovere slags. Der er bestemte farver og typer, alt efter funktion og rang og der skal stå firmanavn på alt. Men om sommeren skrider det altså, for ingen kan bruge de piratbukser til noget som er udleveret til de kvindelige ansatte. Der er ingen lommer i. Så stadig flere dukker op i andet tøj og enkelte er helt i civil for at udholde varmen. På andre tider af året er vi naturligvis i lange bukser – de fleste af os. Sådan som vi skal. Enkelte tager sig dog osse her et par frihedsgrader i valget af arbejdstøj uden korrekt farve, type eller påtrykt firmanavn. Det gør jeg ikke hvilket har betydet at mine to par bukser nu er slidt tyndt som papir. Det er naturligvis en vis behagelighed i varmen, men det ser ikke helt autoriseret ud når jeg trisser af sted med mine lasede bukseben, der hænger i trævler ved skoen. En forespørgsel om nyt tøj hos vores rekvisitions-dame endte med beskeden om at jeg bare kunne sy dem.

Enden på det blev naturligvis at jeg gjorde som alle de andre – indkøbte et par brugbare arbejdsshorts, med fornuftige lommer, diskret i farve og stillede i dem.

Til min chefs store fortrydelse. Jeg ved ikke rigtigt hvad der var galt, men det kan sagtens være at mine shorts var for korte ift de andres civile kluns. Og jeg er osse lige glad. Så længe der ikke findes andet beklædningsreglement end at vi skal være iklædt det firmaautoriserede arbejdstøj og jeg kan se at det ikke er noget ret mange går op i, så gør jeg altså heller ikke.

Og så har vi fået en præcisering af vores arbejdstid. Firmaet forventer at vi skal stå til rådighed betydeligt flere timer om ugen end vi får løn for. Og det skændes vi så lidt om og hver gang hun (altså chefen) prøvede at argumentere for hvorfor gennem eksempler mm afsluttede hun sætningen med:
– forstår du det?
– nej, det forstår jeg ikke. For det vil jeg ikke forstå.

Jeg kommer aldrig til at ville forstå, at jeg skal stå til rådighed for firmaet mht opgaver og at svare telefon i 40 timer om ugen, når jeg er ansat til 25 timers garanteret løn og oftest ligger på 32-33 timer om ugen, og at det kun er de aktive 32-33 timer jeg faktisk får løn for. Eller at det er aftalt i min ansættelse at jeg skal have ca 30 timer om ugen. Så skal jeg dælme ikke stå til rådighed i de resterende timer. Endsige meddele chefen hvis jeg har andre planer kl 15 en dag, hvor de har planlagt opgaver til mig til kl 14.

Hvad jeg foretager mig i min ulønnede fritid og hvornår – det kommer sgisme ikke dem ved. Men de opfatter desværre ikke-optaget tid som rådighedstid. Tid hvor jeg gratis står til rådighed og tid som de bare kan disponere over til kl 16 og ofte lidt længere.

Glem det. Har jeg fri – så har jeg altså fri. Det er derfor jeg har det arbejde jeg har – fordi jeg vil have fri. Fordi jeg vil have tider jeg kan regne med og aldrig behøver tage noget som helst med hjem og arbejde videre med.

Og slet ikke uden at få løn. Det vil jeg ikke forstå.

Hun blev noget mut, da jeg meddelte hende at jeg havde læst overenskomsten og havde sat mig ind i reglerne om rådighedstjeneste. Forventer dog, at skænderiet bliver genoptaget til den samtale, men det kan være hun mener, at den hermed er afholdt.

Jeg er glad for mit arbejde, jeg er glad for min chef og jeg vil super-gerne yde alle de fleksible ekstraindsatser jeg kan og magter. Men de skal som minimum kende og overholde den der overenskomst. Det er det eneste jeg ikke kan være fleksibel med. Jeg har aldrig krævet mere end det, men lige præcis ved den går min grænse altså.

Så jeg gik hjem og lavede et lønregnskab (elsker at arbejde i regneark), nøjagtigt med timer og sat op på den rigtige måde mht. hvordan man regner garanti timetallet ud, og så håber jeg at få dokumentation for at jeg ikke engang er i nærheden af det tal, og derfor næppe kommer og kræver G-løn for timer, blot fordi jeg ikke tager ekstra opgaver ind, og dermed kommer under det garanterede timetal.

Håber så bare ikke hendes modtræk er at kræve, at jeg skal op i garanteret timetal. For så kan jeg ikke mere, min grænse for hvad jeg kan holde til går et eller andet udefinerbart sted mellem 29 og 32 timer. Har nemlig skrevet lidt dagbogsnotater ind om gode og dårlige dage, og kan se nu at der er mange rigtigt dårlige dage i de perioder med mange opgaver eller flere ukendte opgaver. Sammenhængen er skræmmende tydelig.

Men den gode nyhed er – jeg sagde faktisk fra overfor hvad jeg oplevede som en urimelighed.

Og nu vil vi pakke drillebilen med nogle kasser, en støvsuger, en hund og lidt andre sager og sætte kursen mod byen. Hattehylden skal have den sidste rengøring inden vi begynder at sætte kasser ind. Og hunden skal forsigtigt præsenteres for stedet og tilbydes en god plads.

Reklamer

4 comments on “Der sker hele tiden noget nyt

  1. Godt du fik sagt fra, og så må I altså snart have den snak.. jeg synes det lyder som om I trænger til at få genaftalt spillereglerne.. ordet “I” dækker faktisk kun over din chef lige her.. 🙂
    Håber hunden synes om sit kommende hjem.

    • Ja, men jeg tror faktisk ikke på at den snak kommer. På trods af løfter.. Men agter at minde hende om det i den kommende uge, for hendes næste ferie nærmer sig jo.

      Genaftalt spillereglerne? – hvilken præcis formulering af situationen! Den bliver noteret.

      Hunden kedede sig bravt men fandt så en solstribe og accepterede stilstanden – liggende på maven med hovedet på forpoterne.

  2. Det er sgu ikke i orden at få serveret sådan en behandling! Jeg håber du får overskud til at tage fat i damen.
    Der er godt nok meget stor forskel på landets chefer og/eller arbejdsgivere, kan jeg hermed konstatere.
    Jeg krydser fingre for dig.

    • Jeg har en rigtig god chef, der desværre ikke er direktør, men mellemleder. Vores direktør har garanteret stukket et nyt direktiv ud inden han gik på ferie, og så må hun prøve at redde dén hjem. Jeg misunder hende ikke den opgave, når hun så står overfor sådan en stædig rad som jeg. Som faktisk har læst overenskomsten. Men her holder jeg fast, og så må vi se om det ender med at jeg bliver kylet ud på røv og albuer.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s