Måneders usikkerhed er overstået nu. Jeg tænker på planlægning og flytning. Vi har fået en dato, der er passende koordineret med dem, der er så søde at hjælpe os. Det bliver i midten af august mellem ferieplaner, fødselsdage, Pride i København og en masse andre sære planer, der truede med at komme på tværs. Jeg besøgte hattehylden i byen i går og fik mig en lille snak med de to håndværkere, der er sat på opgaven med at renovere den og bibringe et vist moderne islæt. Den har tidligere været beboet af en gammel dame, der modsatte sig enhver modernisering eller malerarbejde. Og det bliver der så rådet bod på nu. Vi kan se på mærkerne på gulvet at hjemmet snarere har været en militær træningsbane end et hjem hvor en syg gammel dame har kunnet bevæge sig rundt. Hvorfor er det lige at de ældre indretter sig på den måde, at det ikke handler om hvordan et hjem indrettes godt og praktisk, men snarere om hvor meget skrammel man kan undgå at kassere?
Det bliver lidt anderledes med os. Vi har kasseret med hård hånd den sidste uges tid.
I slutningen af denne uge er lejligheden klar og vi kan stille og roligt rykke lidt af gangen så der bliver færre kasser til det store ryk. Om alt går vel når vi at flytte alle kasser, samt at pakke diverse køkkendimseri ud FØR selve flytningen. Dét er i hvert fald planen. Som vi dog med vanlig realisme ikke regner med holder – vi har jo drillebilen som makker, ikk?
Hjælperne er på plads, selvom et par stykker mere havde været at foretrække, men det er svært i sommerferien, så det tager vi med oprejst pande – og formentlig svedig en af slagsen til den tid.
Nu skal der laves noget, og jeg forventer ikke at få tid til ret meget andet end det. Godt, at vi har forberedt det så godt.
Overleveren 
Lyder rigtig godt at I har fået en dato sat på..
Jeg misunder jer ikke flytteriet, men det bliver helt sikkert godt, når I er kommet på plads på hattehylden.. 🙂
Det har været svært ikke at have den dato. Men i det mindste vidste vi jo hvad deadline var.
Vi er sikre på at mange ting bliver rigtigt meget bedre.. og jeg er desværre osse sikker på at jeg kommer til at savne skoven.
Jeg er ikke misundelig!! 🙂 Er selv ved at flytte min mors bøger ud pt. Var træt af min stue!
Men det er godt at I har fået styr på dato osv.
Lyder som et tungt arbejde, men du skal nok klare det.. stædighed er vejen frem.
Ja, det gør altså planlægningen noget nemmere og meget mere konkret. Som det er nu har vi jo opereret med en stribe scenarier alt efter hvornår hvad skulle ske. Nu er datoen der og så plukker vi den plan ned af hylden der passer dét scenarie bedst.
Det bliver godt når det er helt overstået, også dejligt at få ryddet ud i en masse ting..;-D
Ja – det er dejligt. Det er underligt at noget der er så “let” at gøre, er så dejligt at få gjort kan tage så lang tid før man gør det 🙂
Hehe – hattehylden 🙂 Herligt navn … er den så lille?
Minder, minder, minder … tror jeg det handler om. Jeg har oplevet flere ældre mennesker, der ikke kan smide noget som helst ud; heller ikke når de skal flytte til noget mindre. De føler det som om der bliver revet en lille smule ud af dem selv.
Gad vide, hvordan vi selv bliver?
Den er mindre men ikke så lille. Bare mig der føler det lidt som en blanding af en hattehylde og en skotøjsæske mellem andre skotøjsæsker. Det der lokker er udover byen, nærhed til job og lavere husleje er at selve indretningen er ganske god og passer vores behov. Og at vi får en større – og inddækket – altan.
Jeg tror vi bliver lidt på samme måde, det ligger vist i menneskets natur at når andre ting forsvinder og forfalder så vil man have det uforanderlige omkring sig og det der minder om de mennesker der ikke længere er.
Men det kan virke uforståeligt når man kommer ind i sådan et hjem og det er jo osse derfor det ind i mellem går galt mellem hjemmehjælpernes arbejdsmiljøkrav og de ældres ret til at indrette deres eget hjem. I øvrigt et dilemma det er vanskeligt at løse op på tilfredsstillende vis.
Dejligt med dato. Det skal nok blive godt, når I en gang kan sige, at det er jeres hjem og ikke den gamle dames aflagte lejlighed. Men skal I flytte det hele selv (med venners hjælp)? Hvad med flyttefolk til det tunge slæb. Det er (som regel) en fornøjelse at se professionelle tumle de tunge, uhåndterbare ting, og de behøver ikke at være vildt dyre.
Det er så lidt vi har der kan være for stort og uhåndterbart for os og to stærke mænd, så det går nok uden proff’er. Og bliver selve flytningen uden kasser er problemet nok begrænset.
Og de penge vil vi godt spare. Og de stærke mænd kan godt li maden vi serverer og stiller altid op hvis vi behøver hjælp.
Har set lejligheden i dag – med vores tapeter. Nu er det vores lejlighed… Og i weekenden tager vi hunden med ind og lader den snuse sig til at det allerede dufter af mig, har nemlig gået og gjort rent i den i dag og svedt godt 🙂
Det er dejligt når tingene lidt efter lidt falder på plads. Jeg synes det er spændende at flytte, men har dog ikke selv nogen planer i den retning mere, men har hjulpet med flytning flere gange. Når og hvis det engang bliver aktuelt for mig, har jeg sikkert skiftet mening 🙂
Rigtig god arbejdslyst 🙂
Jeg synes overhovedet ikke at det er spor spændende, men kan godt strække mig så langt at jeg finder det ganske behageligt at vide at nu er der seriøst ryddet ud og ryddet op i alt. Har osse hjulpet flere med flytninger og så er det til gengæld smaddersjovt at gå til den, slæbe sig halvt i døden for så at falde om på en klapstol med en kold øl, godt selskab og en masse grin. Og at kunne gå derfra med alt indenfor døren velvidende at på den anden side af den dør er arbejdet først lige gået i gang for staklerne man har hjulpet. Og at de må sove mellem kasser og lodrette sofaer, usamlede reoler, løse sære genstande der ikke lige passede nogen steder mm.