Tyst morgen

Det er søndag morgen og klokken er nok lidt mere tidligt end godt er på en normal søndag morgen. Men jeg er oppe og nyder freden. Selv hunden vendte ryggen til mig inde i sin hule og gad slet ikke ud, kæresten ligger stadig og putter sig.

Jeg har sat mig på kontoret og får endelig checket mails, læst lidt rundt på blogs, ryddet lidt op i diverse dokumenter og nu har jeg ro til at skrive lidt.

Ugen har været hektisk med en masse køren frem og tilbage mellem hjemmet ved skoven og hattehylden inde i byen. Der er blevet flyttet ting, der på en eller anden måde er skæve eller ukurante i et almindeligt flyttelæs. Kørt gentagne ture til genbrugspladsen. I drillebilen. For det er nemlig den, der har det største bagagerum og som er besjælet med en trækkrog.

Fredag eftermiddag havde vi pakket det sidste fra kælderen, der skulle til genbrug. Bilen var stoppet godt og grundigt og kæresten måtte sidde lidt skævt på sædet for at give plads til en lang stang af en slags, der ragede ind mellem os og ville have forhindret et gearskifte til 5. gear. Det mente jeg dog ikke var noget særligt problem i og med at pladsen ligger 1200 meter fra vores hoveddør.

Til gengæld nægtede bilen at starte. Ikke som en kold vinter, hvor de fleste biler kan lokkes i igang. Den var død. Helt død. Jeg har slet ikke ord for de lyde vi udstødte. pluspol-i-rødtMen jeg har tidligere været den lykkelige indehaver af en bil med lidt starthalløj, så jeg har naturligvis kabler. Og kæresten har jo sin bil. Designikonet. Godt så. Designikonet bliver lirket tæt på min bil, vi åbner motorhjelme og skal til at lege med kabler og batterier. Og løfter øjenbrynene i forbløffelse. For hvor pokker har de gemt pluspolen på designikonets batteri? Den har jo en rød hætte på?!? Hvorfor? Vi læser på kabelposens beskrivelse (den må være for blondiner) om hvordan man gør sådan noget – men kan stadig ikke rigtigt regne den der med pluspolen ud, det kræver nemlig værktøj at få den af, hvilket plejer at betyde, at dét bør man ikke gøre.

Mens vi står og fægter med kabler og ser forvirrede ud kommer vores yndlings-næsten-nabo hjem. En kørelærer, som vi i øvrigt har lidt under mistanke for også at have en kvindelig sambo. Og hun deltager gerne i blondine-stuntet og ser heldigvis lige så forbløffet ud som os, da hun nærstuderer designikonets batterikonstruktion. Tilbyder naturligvis at hente sin noget mere konventionelle golf, men tager så en hurtig beslutning – forbinder bilerne og bingo… drillebilen starter. Vi takker pænt for hjælpen og får samtidig meddelt hende at vi flytter, en nyhed hun ikke modtog med store smil.

Ok, så langt så godt. Nu skal vi dælme på genbrugspladsen og have tømt den der bil, men jeg vil altså ud og køre ladetur først. Så vi kører en omvej på ca 25 km, og jeg mener at det må være nok. Kæresten er ikke overbevist så hun lokker mig til at parkere på midten på pladsen, så vi kan gå til det hele med alt vores møg, hvis nu bilen nægter at starte igen. Til gengæld står vi så osse placeret så samtlige på pladsen bliver vidner til to kvinder, der endnu en gang står med deres aldeles døde bil. Og bander. Og vifter med kabler. Og bander lidt mere. Bilen er død – som i helt og aldeles død.

En venlig mand kommer naturligvis til stede med sin bil og tilbyder starthjælp. Skønt. Nu ved vi jo selv hvordan man gør – og vil gerne vise os lidt handlekraftige. Men så kommer en alt andet end venlig mand i grøn kedeldragt og skælder ud. Man må ikke give starthjælp på pladsen af sikkerhedsgrunde. Bilen skal skubbes igang. Fra midten. Hvor alle nu kan se os – og gør det. Pis. Jeg har skubbet utallige biler i gang. Men må jo indrømme, at jeg aldrig har siddet bag rattet i en bil, der fik den behandling. Og nu var jeg lige dér. Med en flok midaldrende mænd, der råbte kommandoer (modstridende, naturligvis) om gear, kobling og en der mente at det var nødvendigt at fortælle mig, at jeg ikke måtte ramme en container (mjaeeh – men det havde jeg nu heller ikke tænkt mig – den fyldte ca 2/3 af mit udsyn). Var heldigvis forberedt på at servoen ikke var på og fik lirket bilen fri og ud til skubbetur. Bingo. Bilen starter igen. Kloge af skade kørte vi hjem, og jeg valgte at bakke ind i parkeringen, således at det er betydeligt nemmere at komme til med hjælpebilen, der skal til for at drillebilen agter at flytte sig igen.

Flytningsmanøvrene er midlertidig indstillet. I dag får vi besøg af kærestens bror, der vil hjælpe os med vores tåbelige bil. Vi skal have målt på den, er batteriet dødt, er generatoren stået af eller er det den ledning der går fra generator til batteri, der har forladt de levendes land? Vi håber på batteriet, og har allerede anskaffet frisk batteri.

Ja, bilen skal sælges.. men den skal først køre flyttelæs. Det kan bedre betale sig for os at lade den gøre arbejdet end at leje varevogne. Og nu kan den så sælges med frisk batteri, håber vi.

Men vi har været heldige. Vi har kørt på ferie i den bil, uden problemer, vi kunne have stået på alverdens mystiske steder med den som død. Steder hvor der ikke lige var hjælp til den. Den har ikke falckabonnement mere, den kunne være død inde ved den nye lejlighed (og det ville så være historien om hvordan vi lærte vores nye naboer at kende), eller ude i skovene, hvor ingen af os havde telefon med – men den vælger heldigvis at dø hjemme. Ved siden af designikonet. Og kørelæreren.

Held i uheld – trods alt.

Reklamer

10 comments on “Tyst morgen

  1. Jeg kan altså ikke lade være med at trække på smilebåndet over din fortælling 🙂

    Men hvor er det godt, at drillebilen artede sig, imens I var på ferie …

    • Der må gerne grines og smiles. Vi har sådan et had-kærlighedsagtigt forhold til den bil, som tager alt slæbet men desværre uden den store trofasthed.

      Ja.. det havde været aldeles yndigt at stå på en rasteplads, i et sommerhusområde eller hvad ved jeg med en død bil.

  2. Det var da tiltrængt med en stille morgen, efter hele det bilcirkus.. Kunne I slet ikke se det morsomme i situationen, da I stod der midt på pladsen mellem alle de kloge mænd.. med en død bil.. 🙂

    • Vi kunne afgjort se det morsomme i situationen, både under og efter, men ville jo på den anden side også godt hjem, inden nogen fandt på at skubbe den hen i afdelingen for skrot og gammelt jern.

  3. Godt at I fik liv i bilen både her og der, men er lidt pinligt når mange folk står og kigger ! Håber bror får liv i den så den klarer det sidste slæb for jer…;-D

    • Jeg opdagede ikke at det var pinligt, jeg havde det bare lidt sådan… problem, løs problem, løs problem permanent. Og ved du hvad… alle dem der står og kigger på at nogen skubber en bil igang, det er da dem der er pinlige. Jeg hjælper da altid hvis nogen har brug for et par ekstra hænder på en bagsmæk. (ups – det ser skægt ud den sætning – vi snakker biler her).

      Den lever igen – kæreste og svoger fik gang i den og vi regner med at den kan køre de sidste 3-4 uger for os, hvorefter han overtager for at sælge den (hans kræmmergener er nemlig bedre end vores).

  4. Haha – det er lige sådan en historie, der først er sjov bagefter for en selv 🙂
    Du beskrev den så levende, at det slet ikke var spor svært for mig at se det morsomme i den undervejs.
    Pøjpøj med at få bilen holdt i live den sidste tid.

    • Jeg synes faktisk også at det var lidt sjovt undervejs, bare ikke da regningen for nyt batteri skulle betales, hvilket jeg i øvrigt stadig ikke synes er sjovt.

      Vi håber den holder.. bare lidt endnu. Og så lidt derefter så køberne faktisk bliver overbevist om bilens mange fortræffeligheder, som den vitterlig har og ikke bare ser en bunke metal, der i øvrigt heller ikke vil starte. (ellers må vi sælge den på at den har en fin måtte i bagagerummet)

  5. Hihi. Jeg synes, I er seje, at I overhovedet begynder at vifte med startkabler etc. Jeg er selv totalt blondine-dum hvad angår biler, og iøvrigt synes jeg også, at jeg har hørt eller læst, at man slet ikke kan/må skubbe vores bil igang. Eller var det startkabler, man ikke måtte bruge? Det kan også godt bare være noget, jeg bilder mig ind for at slippe for at gøre noget som helst mere avanceret end at tilkalde Gemalen? …

    Håber, I når frelst igennem flytningen uden flere nedbrud/strejker 🙂

    • Vi er ikke særligt seje og må have hjælp til rigtigt meget der har med bilerne at gøre, men visse ting kan vi og visse ting tror vi på at vi kan lære.

      Man må ikke skubbe en automatgearet bil i gang, eller bugsere den uden at den står i N. Men du må gerne starte den med ladekabler (vores tidligere drillebil var en besjælet, humoristisk lav englænder uden tag men med hang til snedriver, og den gav da starthjælp til svogers million-øse – med automatgear – flere gange og med kabler og det tror jeg ikke den fik lov til hvis det var noget bilen ikke kunne tåle).

      … og ja … vi er biltosser her i vores lille alternative familiegruppe.

      Jeg håber det osse.. meget.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s