Tilbage på sporet

Skylder at komme med en update på det sidste indlæg. Efter en del ophidsede ord løste psykologen situationen. Hvordan hun gjorde aner jeg ikke, men det ser ud til at hun også fremover (i hvert fald til jul) vil holde sig til de magiske torsdage.

Nu skal tilliden bare lige lappes. Den er ikke væk, men er punkteret en lille bitte smule.  Håber hendes erfaring og dybe kendskab til mine vredesudbrud gør det til en rutinesag at ordne det lille hul, hvor luften stille siver ud.

I morgen er det magisk torsdag. Tidligt fri, men ikke så tidligt som ønsket. Men det går. Jeg skal nok nå frem til sexologen i tide, hvis bare min bil synes, at den faktisk gider køre de der små 140 km – gange to. Og så måske lidt ekstra, for skal muligvis lige på en hurtig visit lidt hos en veninde lidt flere km væk.

Magiske torsdage er ikke verdens sjoveste dage. De er hårde, de er lange, de er mentalt udmattende og indebærer altid en masse bilkørsel. Kommer hjem og er fuldstændigt opbrugt og går som regel bare i seng med det samme. Og efter magisk torsdag kommer udmatte fredag. Hver gang. Hver anden uge. Det program bør bare også ligge helt fast. Kunne dog godt bytte lidt af udmatte fredag ud med elementer og arbejdsopgaver fra tomme onsdag, hvis det altså blev en permanent løsning.

Jeg har simpelthen navne for dagene – så undgår jeg at min gennemhullede korttidshukommelse driller mig og jeg ender med at køre et “flad tirsdag”s program på en “lang tirsdag” og alt går i kludder. Der, hvor det kan gå galt for alvor er, at flad og lang tirsdag er to meget forskellige dage, men at de starter på samme måde. Så kan det ske, at jeg får sat det forkerte usb stick i gang.

Det er ikke så godt. Man skal holde sig på sporet, i hvert fald når man er mig.

Reklamer

4 comments on “Tilbage på sporet

  1. Hvor er det super godt at det ordnede sig!
    Kan godt forstå du er lidt punkteret i forhold til psyk. Men huller kan lappes.

    Det er GODT NOK langt væk dine magiske steder der. Findes der ikke magikere sådan lidt tættere på? Det tager jo for evigt at køre frem og tilbage. Jammerligt.

    Struktur er altid godt hvis man er lidt skrøbelig – man kan planlægge sig ud af det meste.

    Ro på – det er snart weekend! GOD magisk torsdag!!

    • Der findes ganske givet magikere tættere på – men ikke så gode. Jeg lever med afstanden og tidsspildet, omend det gør situationen mht arbejde endnu mere kompleks, at de magikernes huler ikke ligefrem er naboer til min arbejdsplads, der bestemt ikke ligefrem er nabo til mig. Det er vitterligt et større puslespil jeg har gang i.

      Struktur er ikke bare godt, det er et must for mig. Og sådan må det være og jeg må leve med det. Men strukturen behøver ikke være superfast og der må gerne flexes lidt rundt. Men der skal være noget struktur for ellers kan jeg ikke huske hvad jeg skal og hvorfor. Og oftest flexer jeg fra den ene struktur til en anden jeg er lagerførende i. Så skal jeg dog trods alt bare huske hvilken struktur jeg skal bruge 🙂

      Tillidshullet skal nok blive lappet , husk at hun er valgt selvom hun osse bor forbandet langt væk. Hun er go.

      Og nu er det weekend… det er det bedste !!

    • Ja det er god læsning og endnu bedre at opleve når brikkerne alligevel falder på plads af sig selv. Efter en del råben dog. Og ja jeg har lang vej men lever med det, for det bliver bare ikke anderledes så længe jeg skal passe den behandling. Og det skal jeg indtil jeg er færdig. Helst. Det er for tidligt at slippe mig ud på egne fødder endnu. Er stadig for brændbar og for sårbar. Er som jeg vist skrev lidt tidligere en syg der er forbandet go til at lade som om jeg er rask. Og det er ca det.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s