Terapeutisk rum med forstyrrelser

Hende min psykolog har noget, jeg misunder hende.

Meget.

Et stort træ uden for vinduet med et fastboende egern. Men kors hvor er det upraktisk og distraherende. Især fordi stolene er placeret sådan, at jeg har glæde af det, og hun ikke ser noget med mindre jeg pludselig flækker af grin pga et eller andet, det der egern har gang i. Eller måske har nabotræet osse et egern som hun i de kedelige stunder kan sidde og hygge sig lidt over. I så fald skjuler hun det ret godt.

I vinter dinglede det rundt på de snedækkede grene og så ud som om det havde været på rov på et nærliggende fuglefoderbræt med gærede æbler. Det gik ikke helt som planlagt og det tog et par faldture ned mellem grenene. Var overordentlig svært at vende tilbage til det egentlige samtaleemne igen – med det slingrende og formodentlig både bøvsende og hikkende egern daldrende rundt udenfor.

En anden gang havde det en voldsom lyd- og gestuskrig med en krage (eller en allike eller råge eller … eller – er sgutte ornitolog – var en stor sort-agtig fugl med grimt næb). Skulle hilse og sige, at egern kan være ganske hidsige og højlydte. Vi måtte holde en pause og stumt kigge på deres lille nervekrig udenfor, og vi forventede begge, at egernets næste træk ville være at begynde at smide nødder efter fuglen. Ren Disney. Tror vi faldt lidt ud af vores roller den dag og bare var to mennesker, der småfnisende betragtede lidt af naturens gang i baghaven.

Psykologen har fortalt mig, at det ind i mellem kommer helt over til vinduet og kigger indenfor – det har jeg dog ikke været udsat for endnu. Men dét må være forstyrrende i middelsvær grad.

Men det er nu ikke kun naturen udenfor, der kan virke distraherende på mig. Der er bunker af legetøj på hylderne. For hun behandler osse børn. Men på mig virker det altså generende – for alt det synlige legetøj repræsenterer en masse skidt for mig. En barndom der faktisk ikke var værd at huske på eller blive mindet om. Men som jeg i det rum bare er nødt til at forholde mig aktivt til, det er jo lissom derfor, jeg er der.

Normalt fylder brandbiler, legetøjspistoler, dukker, riddere og bondegårdsdyr mig altså hverken med lede, tristhed eller vrede,  men jeg tror at i lige præcis dén sammenhæng hos hende bliver tingene blandet sammen på en rigtig uhensigtsmæssig måde for mig (mon det er PTSD , som stikker sit grimme hoved frem dér). Og jeg bad en enkelt gang om at et specifikt stk legetøj blev flyttet. Fordi det var for svært for mig at have det liggende foran snuden. Hun beklagede det upassende og fjernede det, eller rettere tabte det om bag ved en reol – hvor det ganske givet lå i ganske lang tid. Hvilket vist ikke helt var hensigten.

Men legetøjet hører med – men jeg foretrækker ærligt talt at blive forstyrret af egernet. Det er lidt sjovere. Og det skal der altså osse være plads til midt i alvoren, ellers var det slet ikke til at holde ud.

Reklamer

2 comments on “Terapeutisk rum med forstyrrelser

  1. Jeg kan godt lide din egernbeskrivelse – jeg kom til at grine 🙂 De er nogle finurlige små dyr…
    Og jeg kender godt det der når synet af ting kan udløse ubehag – selvom det egentlig slet ikke er ting, man oplever i dag, som det minder een om. Jeg har fx lige lavet pizza for første gang i seks år – lige pludselig fik jeg bare den vildeste lyst til hjemmelavet pizza… selvom det plejer at give mig kvalme.
    Ting heles og går fremad… langsomt slipper de slemme ting taget i een, efterhånden som man opdager hvem man virkelig er… tro på dig selv, tro på din viljesstyrke, tro på din heling… du har noget i dig, som ingen nogensinde har kunnet røre eller tage noget fra, noget der er helt unikt dig, dit indre lys.
    Har du læst noget af Odile Poulsen nogensinde? Hun er incestoverlever, og var prostitueret i mange år, og har en voldsom historie med misbrug og indlæggelser og selvmordsforsøg bag sig – men siger at det, der alligevel gjorde hun overlevede, og selv blev i stand til at give en masse godt videre, var at hun fandt frem til – tillod sig selv at finde frem til – det sted inde i sig selv, som ingen havde kunnet røre – det sted som var unikt hendes, hendes lys, hendes… sjæl? Hun fandt virkelig ud af hun ikke havde mistet alt… for der var jo faktisk noget der ønskede at kæmpe videre og overleve.
    Det er også min egen erfaring… at først da jeg tillod mig selv at søge efter det sted i mig, der virkelig ønskede at leve – og tro mig, jeg skulle søge godt, for jeg kendte det slet ikke – begyndte tingene virkelig at vende… og jeg begyndte at kunne se pointen i at vælge bedre ting for mig selv, og at begynde at holde med mit eget hold og fatte tillid.

    Undskyld hvis det lyder som om jeg taler ned til dig… jeg ønsker ikke at offergøre dig – jeg ønsker at sige at jeg godt kan se dit lys, i din måde at skrive og beskrive på, og i din tilgang til livet… det glæder mig at se, selvom jeg også ser du kæmper… jeg underkender ikke din smerte.

    Varme tanker
    A

    • Smiler, er nu ikke så sart endda. Kan godt tåle at blive talt direkte til uden at føle, at jeg bliver talt ned til. Så tag det roligt, hvad dét angår. Ellers havde jeg heller ikke startet på dét her, hvor jeg jo risikerer at få nogle harske kommentarer med på vejen. Blog-universet er jo et blandet et af slagsen.

      Mht Odile Poulsen, jo jeg ved godt hvem hun er, og kender hendes historie gennem bøgerne, og hun har osse været omkring den her side.

      Jeg tror man værdilader en masse objekter – giver dem betydning i sammenhæng med afgørende oplevelser i vores fortid. Nogle gode ting som vi bevarer og sætter på hylder (nips ville andre sikkert kalde det) og andre ting der til en hver tid fylder os med kvalme og vrede.

      Jeg ved ikke om jeg har noget særligt lys – men jeg ved at noget der hjælper mig igennem – er en sær humoristisk sans. En måde at se verden på. Jeg har stort set aldrig haft et besøg hos hverken læge eller psykolog (steder der jo er nok så alvorlige) uden at der osse er blevet grinet. Der skal være plads til latter. Alle steder – altid. Latter heler – især når den er ægte.

      /overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s