At trykke på publish

Det har sjældent været mere nervøst at trykke på en publish knap. Jeg er vant til at skrive, også om de ting, der berører dybt i mig selv. Jeg kan med lidt effektiv-tagen-sig-sammen skrive om misbrug, overgreb, incest og voldtægt, også i de udelikate detaljer, som de færreste faktisk har lyst til at læse med mindre de har en eller anden professionel forpligtelse til interesse. Men jeg er ærligt talt ikke vant til, at jeg ikke kan kontrollere hvem der læser med. Har skrevet et utal af mails om de her svære ting i livet, men mails har jo modtagere. Og i det konkrete tilfælde oftest modtagere med en ret veldefineret tavshedspligt.Læs mere »

Et passende vendepunkt

Jeg skulle have startet på det her for længe siden, men jeg var ikke klar til offentligt at sætte ord på tingene som de var og som jeg oplevede dem mens det stod på. Nu må jeg så prøve at strukturere det her, så det giver fornuftig mening og sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid.

At jeg er startet i dag skyldes for det første, at det er i denne uge at jeg tog den endelige beslutning om at stoppe den medicin behandling jeg har været i – i så mange år. For det andet at jeg har haft en længere pause i terapien, som har gjort at jeg i al stilfærdighed har haft ro til at samle tanker op for mig selv og få sat min egen struktur på det. For det tredje at jeg har fået formuleret et mål for mig selv nu – at nu starter livet igen. Lige nu. Læs mere »