Den dovnes RAW billeder

Tænkte jeg ville vise at RAW ikke nødvendigvis indebærer at man skal fotografere alt på manuelle indstillinger, at indstille blænde, iso og hvad ved jeg, så jeg tog kameraet med ud at gå en eftermiddagstur med hunden. Og med usædvanlig indiskretion viser jeg hermed rundt i mit helt nære område. Er dog nok ikke særligt sigende for ret mange, så jeg løber risikoen.

Billederne er taget med mit tussegamle canon dslr med budgetlinse på. De er taget på indstillingen P (som på mit kamera stort set betyder fuld automatik men både JPEG og RAW af alle billeder) og med auto hvidbalance. JPEGS til højre er ikke efterbehandlet overhovedet. RAW til venstre er yderst sparsomt efterbehandlet.

Ingen billeder er beskåret, hvilket er meget mod min vane, da min budgetlinse laver de skæggeste vignetter på rigtigt mange billeder, så jeg har gjort det til fast vane at lave en “afskæringskant” i alle billeder.

Prøv at lægge mærke til at RAW billederne indeholder mange flere nuancer af eksempelvis hvid -> næsten hvid ->grå -> mere grå end hvid end JPEG billederne.

Jpeg formatet i kameraet fortolker rigtigt meget hvid til næsten hvid som værende hvidt og så bliver billedet udbrændt i de hvide felter. RAW har mulighed for at gemme mange flere farveinformationer og kan derfor skelne om en pixel er hvid eller bare vanvittigt tæt på hvid gående til næsten hvid. Indrømmet, problemet opstår jo så igen når man gemmer som JPEG for at lægge dem ud her, men i det mindste er de da kun komprimeret en gang (to gange faktisk for jeg tror også WP gør det). JPEGS fra kameraet er komprimeret flere gange og med dårligere algoritme, fordi det skal gå stærkere.

Læg også mærke til at jeg har korrigeret eksponering og hvidbalance hvor den var gået helt galt for kameraet.

IMG_1659IMG_1659-j

Vi tror det bliver en badesø. En dag. Ind til nu er mågerne glade for den.

IMG_1670IMG_1670-j

Selvmål?

IMG_1677IMG_1677-j

Taget i barskt modlys og helt bevidst skygge.

IMG_1689IMG_1689-j

Modlys igen. Kig til husene.

IMG_1703IMG_1703-j

Den her bygning er lidt skæg. Bemærk alle linjerne og nuancerne der er mere eller mindre udviskede i JPEG´en. Vist det er da et ok billede, men ikke helt godt.

IMG_1720IMG_1720-j

En af flere legepladser.

IMG_1722IMG_1722-j

Og lidt skyer. Nappet direkte fra altanen.

Store drenges legetøj

Det siges, at den eneste forskel på drenge og mænd er prisen på deres legetøj. Og efter et besøg hos en svensk veteranjernbaneforening er jeg ganske tilbøjelig til at give dem, der siger det, ret.

Det var en ganske regnfuld dag, hvilket var lidt ærgerligt, da foreningens åbent hus arrangement vist var lagt lidt an på at det skulle foregå udendørs, hvor der var pænt og ryddeligt. Men vi luskede alle sammen rundt i hallerne og kiggede lokomotiver og gamle træ-togvogne i stedet. Og lidt andet til banevæsnet hørende og kørende effekter. Her var der egentlig ikke særligt ryddeligt, men det bidrog jo alt sammen til charmen.

tog_3tog_4

Man skulle næsten tro at mekanikeren dér fik dækket sit røgbehov, men piben hører vist med. Lagde mærke til at rigtigt mange af de store drenge røj pibe mens de hoppede rundt på lokomotivet. Tror måske, at det er en særlig politik, da det ikke sviner så meget på jorden og så er det jo altså lidt hyggeligt.

tog_10

Førerpladsen i sådan en gammel skinnebus (som jeg desværre ikke ved hvor har kørt) er indrettet ganske spartansk og der var flere skilte, der i indhold minder en del om de kendte. “føreren må ikke samtale under kørsel”, “døren skal være lukket under kørsel” og så maxfart angivelse ophængt så også passagererne kunne læse det. 80 km/t. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det må føles at køre 80 i sådan et forvokset folkevognsrugbrød.

tog_7tog_2

Vinduet i værkstedshallen (ovenfor til højre) var kæmpestort, som alt andet i værkstedet. Der var skruenøgler størrelse XL – vil gætte på 150-200 mm og lige så lange som trinbrættene de lå på. Turde faktisk ikke engang prøve at løfte på dem, men de så tunge ud.

tog_6

Et lille hjørne af betjeningsgrebene på et af de lidt større lokomotiver. Der er ufatteligt mange håndtag, drejehjul og styrstænger og jeg kunne stort set kun afkode et af dem – det var bremsen. Den havde direkte forbindelse til en stang, der gik ud af styrehuset og ud i hele lokomotivets længde, og havde direkte forbindelse til bremseklodser på kæmpehjulene. Det må have krævet nogle armkræfter at bremse dét tog, med mindre der var etableret en eller anden form for dampdrevet bremseforstærker på den, hvad jeg i øvrigt sagtens kan forestille mig.

tog_8

Et logo som ASEA klogeligt udskiftede i 1933 – en manøvre de i øvrigt foretog nærmest synkront med Carlsberg, det finske luftvåben, canadiske frimærkeudgivelser og mange andre.

tog_5

Og så var der den her herlige skinnebil. Det højere formål med at have en særlig bil med plads til 4 passagerer og en fører forstår jeg ikke. Tænker; man spærrer vel næppe et forholdsvis spinkelt dimensioneret jernbanenet af fordi der er 5 mennesker der skal frem? Men den var i flot stand, og jeg tror faktisk, at den stadig kan køre, selvom den ser lidt grundstødt ud her.

Kom så ikke og sig at lysdæmpere er en moderne opfindelse. Dette er et billede fra en 3. klasse vogn. tog_1

Der var hårde træbænke og over hovederne var de her fantastiske bagageholdere, som jeg dog ikke ville stole på kunne holde på ret meget, hvis toget ændrede fart lidt for pludseligt, eller hvis et sving blev lidt skarpere end forventet.

tog_9

Nysgerrige sjæle, der gerne vil vide hvordan sådan en dampmaskine egentlig fungerer i et lokomotiv kan med fordel læse/kigge her.

Den var engang et træ

Engang i fortiden var de træer ifølge palæobotanikken, men i dag er de bare nogle lidt særlige planter, de der bregner. Aller-særligst er de her i foråret lige når de folder sig ud. Så laver de de her bregne-kugler, der er lysegrønne og fulde af små detaljer, som man kun kan se hvis man kigger rigtigt godt efter.

Det er dog let at se – at det her, det hører vist til i en lidt anden af jordens tidsperioder. De er i allerhøjeste grad en lille hilsen fra fortiden.

Og om bare en måned har de dækket den lille dalsænkning i skovbunden med et kraftigt grønt dække af planter, som man overhovedet ikke har lyst til at bevæge sig ind mellem, og da slet ikke iført shorts og sandaler. Der kan jo gemme sig hvad som helst under alt det grønne.

bregne_1bregne_2

Gensyn med en trappe

Den trappe, jeg synes det er allerskæggest at fotografere i forskelligt lys har fået en illegitim beboer, Det er småfarligt for den, da der ikke rigtigt er nogen gemmesteder for rovdyr fra oven, men jeg tvivler på at områdets katte bestiger den brandtrappe for at se om der muligvis er noget på toppen, der kan være katteinteressant.

due

Dybest set forstår jeg ikke den due – plejer de ikke at gemme sig under tagudhæng og sådan noget? En brandtrappe kan da umuligt være en ønskeplads – det regner jo osse på den. Her er tordenvejret lige drevet over, hvilket vist stadig kan ses på farven og lyset.

I en opgang

Kom ind i en opgang i dag og tog mig tid til at se mig omkring. Huset er nænsomt moderniseret og man har ladet det gamle træværk stå som det blev skabt af dygtige tømrere. Havde egentlig for travlt, men måtte altså have et billede af det her:

image

Også selvom det bare var med Goe Gamle HTC som kamera.

Og så må jeg altså prøve det her med at billedblogge fra telefonen.

Milde gaver fra Picasa

Picasa har opgraderet deres værktøjskasse betragteligt og det er blevet ganske sjovt at lege med igen. Nu er duotone-billederne også kommet på plads, men det er stadig lidt svært at styre det. Billederne her er et udtryk for leg og pjat og er altså ikke lavet ud fra en eller anden fancy æstetisk betragtning.

Jeg savner naturligvis den præcise, subtile kontrol over farvejustering og hvidbalance, jeg har i photoshop, men dybest set tror jeg faktisk at jeg kunne skifte til picasa. Programmet håndterer i øvrigt mine RAW filer uden problemer. At få styr på picasa indebærer desuden også den fordel, at jeg kan bruge programmet på den herboende iMac uden at skulle betale en mindre formue i licens for photoshop til Mac.

Picasa har mulighed for at vandmærke billederne, side-by-side redigering og en masse forholdsvist irrelevante google plus features. Programmet kan osse lave fine collager nu, hvilket ikke lige er det væsentligste for mig. Men noget der kan være rigtigt fint er dets mulighed for grupperedigering. Det hele – altså bortset fra det med google plus – er noget man kan i photoshop. Det er bare ikke lige så nemt som her.

Jeg tror jeg kommer til at bruge de to på skift – alt efter hvad jeg skal og hvad jeg vil.

foraar_8-001
Originalbilledet
foraar_8_infraroed
Filter med infrarød effekt
foraar_8-duotone
Duotone
IMG_0657
Originalbilledet
foraar_9_sh_bloed_fokus
Sort/hvid med blød fokus
foraar_9-vignet
Blød vignet
trae_3
Originalbillede
trae_3-krydsfremkald
Krydsfremkaldning
trae_3-lomo
Lomo-effekt

Forårsbilleder

Jeg tog også billeder af andet end skrubtudser den der dag i skoven. Det var iøvrigt en af de få dage, hvor tågedisen ikke havde lagt sig som en dyne over landskabet. Jeg undrer mig til stadighed over at vejret kan være så foranderligt. Mener inde i byen er der 17 gr og man smider jakken og nyder solen. Så bevæger man sig 500 m ned mod vandet og møder havgusen og så er det 6-7 gr. BRRR.. Men i søndags havde vi altså rigtigt fint og klart vejr, og tågen – den lå heldigvis nogle andre steder end lige over vores hoveder.

Apropos vejr – vi havde besluttet os for at skifte til sommerdæk på bilen i weekenden, men så lige en vejrudsigt. Tror vi venter et par uger mere. ØV.

forår_1

Jeg aner ikke hvilket træ det er. Men det var det første jeg så, der var sådan rigtigt sprunget ud. Og også det eneste. Den dag. Herfra går det jo stærkt, men denne lille kvist med udsprungne blade gjorde mig helt forårsagtigt glad.

forår_2

Ligner næsten noget, der kunne finde på at komme vand ud af.

forår_3

Har altid været lidt vild med de her afbrækkede grene. De giver sådan nogle fine og lidt vilde skyggespil.

forår_4

Frøstand af en slags – i modlys.

forår_5

…. og til sidst … en rød glente der kom svævende ind over hovedet af os. Den tog jeg en del billeder af, især fordi den var så venlig at gå lavt ind over os. Tror den var lidt interesseret i hunden, der dog er spil-levende og ikke noget let bytte for den dovne rovfugl. Så den svævede over til jernbanen, hvor der er større sandsynlighed for at finde dyr, der er er mindre levende.

Hørte en ornitolog en dag i radioen fortælle om de røde glenter i danmark. At de primært havde etableret deres territorier langs motorvejene, hvor der var rigeligt af døde dyr. Men nu var området optaget, så nye par søger de store hovedveje i stedet. Og at visse af dem havde specialiseret sig i jernbaner. Han mente, at det ikke kunne betale sig at gå ud i skoven for at se røde glenter. Der var de ikke. Man skulle finde sig en motorvejsbro med udsigt til lidt marker og nogle træer i stedet. Så skulle man kunne se dem.