Som jeg tidligere har skrevet har det været en møgsommer og humøret har været i bund. Energien til noget som helst har været nærmest ikke-eksisterende og vivofit´en har lyst konstant rødt. Det er dog blevet bedre henover sommeren. Men her er et ret godt billede af min sommer. 0-dage er helt håbløse, der er tilbragt i sengen uden armbåndet på, blå dage er dummere dage og de grønne er dem hvor jeg godt gad verden – lidt i trods. (tror det var d 30.6 at konen lånte vivofit´en fordi hendes urrem knækkede, så denne grønne dag tæller ikke for mig).
Jeg er stadig ikke god til at ramme 10.000 daglige skridt men har besluttet mig for at et månedligt gennemsnit over de 10K må være acceptabelt. Hvis jeg da kan ramme dét.
Men det går bedre nu. Humøret er ved at vende tilbage og jeg gider være social igen. Den nye dagligdag er ved at indfinde mig og jeg skal nok vænne mig til det hele. Nu har jeg fået en ny tandlæge på samme klinik og dét går meget bedre når den basale tillid er på plads. Jeg har ikke klaget over ham den første, blot sagt at “ham vil jeg ikke ind til mere”. Har dog været nødt til at markere, at jeg ikke gider høre om “at der skam ikke er sket faglige fejl iflg journalen”. Det er jeg slet ikke i stand til at vurdere om der er i mit tilfælde, men jeg ved, at de fejl der faktisk blev begået handlede om andre ting, om ikke at respektere mine grænser, om at sige dumme ting og smågrine lidt af mine udfald. Ting der næppe bliver beskrevet i selve journalen, men som brød tilliden i stykker. (fortalte den nye tandlæge at hvis hun sagde det én gang til ville det indgyde mig indtrykket af at hun heller ikke var til stole på.. sådan i lidt diplomatiske og forsigtige vendinger, dog). Havde konen med til det store kontrolbesøg hos den nye tandlæge og hun fik stillet alle sine spørgsmål og fik brugbare svar.. ofte ledsaget af et par rynkede bryn og et forundret “har min kollega ikke fortalt det” Nej det har han (heller) ikke. Vi fik svar på hvad de næste måneder bringer af forventede rettelser og hvad der skal ske i øvrigt.. om hun er min faste tandlæge nu. Og alle svar blev givet med denne forundring. Jeg håber at hun fatter, at den fejlede helt med kommunikationen med den anden tandlæge. Der var alt for meget vi ikke fik at vide – alt for meget vi måtte google os til. Eller spørge andre med samme erfaringer om.
Forvirringen, usikkerheden og utrygheden har været total hen over sommeren. Men nu ved vi hvad der skal ske og ca i hvilke rækkefølger. Det er i sig selv nok til at give en vis tryghed i selve processen. Mon ikke jeg bliver en aktiv deltager i tilværelsen igen nu. Det håber jeg.
Vi har i øvrigt osse haft besøg af min mor i en uges tid. Hun tog mine humørsvingninger med ophøjet ro og accepterede at dagene osse indeholdt hyppige tandlæge besøg når dette eller hint skulle rettes til.
Resten af dagene blev brugt på køreture ud i landskabet, et besøg i den lokale IKEA og en heldagstur til det særprægede sted Ullared oppe ved Falkenberg i Sverige. Det er i sig selv en oplevelse. Ikke fordi det er specielt fint – men blot fordi det er stort. Meget stort.
Hende min mor er forresten en lidt sej kone på “knapt 80” som hun selv udtrykker det.
I maj sendte vi hende min gamle ipad2 for at give hende muligheden for at lege med ipad inden hun gik ud og købte en i dyre domme. Give hende lidt en fornemmelse af hvad sådan en kunne bruges til – lidt gratis leg. Min søster, der bor nærmest fik så opgaven at sætte den og netværket op til ipad og mor fik strenge ordrer på at medbringe ipaden når hun skulle over til os i juli.
Da hun kom havde hun kun brugt den til netbank og tæsket lidt i spideren. Læst email – men det der med at sende ville den ikke (?) Men ikke meget mere end det.
At sende email fra ipad er nu ikke så svært, men tdc mail kræver en lidt sær indstilling, der på ipad står som “valgfri” så det kan jeg godt forstå at min søster ikke havde fanget. Jeg har dog set fejlen før, så det tog ikke mange sekunder at rette den indstilling.
Derefter fulgte et grundkursus i tastatur, mail, safari, imessage vs tekstbesked, facetime, tilslutning til andre wifi, google maps (navigation), almindelig netbank (ikke bare appen), eboks, arlas opskriftsamling osv osv. Hver dag blev der fyldt lidt mere på.
Men allerede på anden dagen gjorde hun os ganske tavse. Vi sad efter middagen og hyggede med TV i baggrunden og på moderneste vis med hver sin ipad i skødet, da hun med en fast bevægelse lægger den fra sig og siger “min nokia er gammel og batteriet er dårligt… jeg tror jeg skal have en iphone næste gang.”
WHAT?
Der gik kun en uge og så døde hendes nokia klapofon helt og få dage efter var en iphone 5S hentet hos telenor. Inkl en klækkelig besparelse på abonnementet i øvrigt.
Så nu har jeg min mor på facetime et par gange om ugen, og jeg skal lige vænne mig til at når hun ringer – at der så er video med; det er ikke altid helt passende at vise sig frem, men det går. Til gengæld hygger hun sig vældigt over at se med på vores små projekter og komme med vise råd om konens sidste nye gardinanskaffelser og følgende ophængning.
Et hurtigt opkald i en autotilbehørsforretning afgjorde osse lige hvilken 12v lader hun skulle vælge – vi så jo live-video med udvalget!
At få sig en facebook-konto kan jeg dog ikke lokke med. Der er hun helt fast i kødet. Det pjat gider hun ikke. Men hun har kvikt set fordelen i at have en iphone når alle hendes unger og unge-unger har det. Det skærer rigtig meget af telefon-regningen at kommunikationen med os er blevet gratis.
Jeg synes faktisk, at det er lidt sejt.
Jeg tror ikke iphonen vil blive brugt så meget som “computer” som ipaden men de essentielle apps er dog til rådighed. Men mon ikke at den osse sniger sig ind på hende med tiden.
Overleveren 
Hvor er det godt at høre fra dig igen. Det er længe du har været væk fra blogland.
Godt der er ved at komme styr på det med tandlægen. Jeg læste lige dit forrige indlæg igen – alt der kunne gå galt gik da galt. Det er synd du skal døje så meget med dine tænder.
Din mod er da sej med både iPhone og iPad. Jeg har altid synes det var så dejligt, når ældre mennesker kastede sig ud i “ny teknologi”. Det kan jo være en helt ny verden, der åbner sig for dem.
Ja, det har været en lang pause. Men jeg har læst lidt med rundt omkring hele sommeren, men bestemt ikke kontinuerligt. Og det med at skrive kommentarer til hvad jeg læste, har været helt udelukket. Orkede ikke andre mennesker på den måde. Det har været en rendyrket depression jeg blev sendt ind i.En vegetativ udgave af slagsen.
Ja, det er godt der er kommet styr på tandlægen, for det andet var noget rod.
Jeg tror i tilfældet “min mor” at hun skal have et formål… noget der trækker. Da hun fik sin første pc var det netbank og det at slippe for køen på posthuset når girokortene skulle betales (og gebyret for dem).. med ipadden blev det fleksibiliteten i hvor den kunne bruges da den var “ægte trådløs” – at den var lænestol-venlig. Iphonen trak med “genkendeligheden” fra ipadden. Hun indså at når en 5-6 år gammel mobiltelefon skulle byttes, så ville der være kommet så meget nyt til i opbygningen af styresystem (selv i de enkle) at hun skulle lære noget nyt uanset hvad – og så var iphonen i det mindste kendt på forhånd via ipadden.
Vi har været i Gekås/Ullared 3 gange: for første, sidste og absolut eneste gang!
Så hellere Bilka, eller endda Ikea.
Det kan godt være at der ikke formelt kan findes fejl i din tidligere tandlæges ‘behandling’ – men det lyder nu som om der er noget, den nye tandlæge undrer sig over, og det er nok (næsten) lige så godt som en formel undskyldning. De er jo kolleger og må ikke hænge hinanden ud.
Det allervigtigste er til syvende og sidst at der kommer styr på tilliden.
Hils din gæve mor. Hun lyder god!
Det var min første gang i Ullared, men jeg synes der var mange mennesker, selvom hende vi fulgtes med der er veteran på stedet mente at hun aldrig havde været der, hvor der havde været så få! Vi tager nok afsted igen, men vælger dagene med omhu.
Jeg tror – og er næsten sikker – på at der blev begået fejl i selve patienthåndteringen. Men det er ikke noget jeg gider forfølge så længe han bliver på sit rum og jeg bliver ledt ind i et andet rum. Har en frygt for at nogen vil forsøge en form for mægling, fordi mine oplevelser er i lodret modstrid med klinikkens formål og ekspertise – det er hertil hele regionen sender deres svageste tandlægepatienter – her de er allerbedst til at håndtere angst, psykisk sygdom og i øvrigt osse fysiske handicap.. så det er lidt skidt at jeg kom til at kalde det et “paradenummer” til ære for sygesikringen. Det er deres kerneydelse jeg har stillet spørgsmålstegn ved.
Det er dog som du peger på – historie.. nu skal vi se fremad.
Min gæve mor kender ikke til blogland.. men hun ved godt at jeg generelt har fortalt om hendes ipad-iphone opdagelse… og hygger sig lidt med at det stadig kan imponere.
Enig med Kragen – alene det, at den nye tandlæge kan undre sig gentagne gange, er ret så tankevækkende …
Nå, men godt du er ved at være på omgangshøjde igen – det har vist været en rigtig sej omgang, du skulle igennem der.
Jeg er lidt imponeret af din mor, men du har da i høj grad fået hendes gener, må man sige 😉
Det er nemlig ret tankevækkende.. man skal ikke gentage forklaringer for tit før de kvikkere begynder at spekulere i hvad egentlig er man skal overbevises om og hvorfor. Det lærer man blandt andet med alderen og min nye tandlæge er en smule yngre 🙂
Det har været stor-stygt! Intet mindre og det har trukket en masse møg med sig som jeg har bekæmpet efter bedste evne. Men mon ikke jeg kommer helere ud på den anden side.
Hende min mor vil til hver en tid hævde at jeg har fået min fars gener hvad angår teknik. Men jeg tror osse hun tager fejl.. 🙂
Godt at læse, at du er ved at vende tilbage til det mere normale liv igen.
Ih, hvor kunne jeg godt tænke mig at have sådan en som dig at hjælpe med de tekniske udfordringer, man uvilkårligt møder på sin vej. Der er meget jeg gerne ville videre med, men opgiver fordi jeg ikke har (eller gider bruge) oceaner af tid på at finde ud af det.
Min mor er ca. på samme alder, og hun har også fået sig en tablet og er kommet på FB. Her nyder hun at følge med i hvad alle hendes ‘børn’ foretager sig. Der er mange at holde styr på, når hun også har flere oldebørn der færdes der.
Tjaeh, det gjorde jeg så ikke.. altså vendte tilbage. Men jeg prøver igen nu efter en ny hård omgang og nedtur.
Jeg er helt sikker på at du har nogen i din omgangskreds der kan hjælpe.. vi er slet ikke så sjældne 🙂
Jeg prøvede at overtale min mor til facebook, men jeg tror ikke hun turde det, for man hører jo så meget møg fra den afdeling. Og det må jeg jo desværre give hende ret i. At de dårlige nyheder altid overskygger alt det som facebook er rigtig god til.