Den asociale sommer

Det er sådan en jeg har. Og en af de værste i meget lang tid. Som jeg vist skrev for en 4-5 uger siden har jeg gået hele foråret og ventet på en i øvrigt ret harmløs operation, der dog ville tage mig et par uger at komme mig over, hvis det altså gik godt. Det gjorde det ikke.

Ca alt hvad der kunne gå galt – gik galt. Og jeg dykkede ned i en dyb pseudo-depression, hvor jeg ikke gad noget, ville noget eller se mennesker. Der var ingen glæde ved noget. Kun konen og en lille håndfuld af de særlige venner har jeg kommunikeret med.

Jeg har læst lidt med rundt omkring i blogland men uden at føle trang til at sige noget til nogen.

Ikke at trangen som sådan er vendt tilbage, men det er vel egentlig meget passende lige at stikke hovedet frem og sige at jeg stadig er her. I en eller anden form.

Tør mælkebøtte

Billedet har ikke noget med noget at gøre – men synes der manglede et billede

Jeg har været i en hel del mere end bare syv sind om jeg skulle fortælle om indgrebet – for del slags fortæller man ikke om. Faktisk har jeg opdaget at det er endnu mere tabubelagt end ret meget andet jeg har beskæftiget mig med. Og har mærket at jeg selv tabuiserede det på fuld kraft.

Så det selvpålagte tabu losser jeg lige til her.

Sagen er at mit mangeårige indtag af antidepressiver desværre har smadret mit tandsæt i destruktivt samarbejde med skaderne efter en kæbeoperation for 25 år siden. En dyb tandlægeskræk begrundet i angsten for kontroltab sammen med smerte og “fastlåshed” i situationen gjorde det ikke bedre. Så jeg har lidt en del med smerter i tænder og kæbe. 24/7. Og det er dælme ikke morsomt.

Konen og jeg besluttede så i vinter at vi ville prøve at gøre noget ved det, men specialtandpleje er altså kendetegnet ved speciel lang ventetid så vi ventede og ventede – og ventede lidt mere, mens vi prøvede at regne ud ca hvor mange tusindlapper vi skulle lægge til side til projektet. Min egen normale tandlæge vurderede at jeg skulle i fuld bedøvelse ved indgrebet for at undgå for stor angst-påvirkning og den metode ville have forsinket behandlingen i månedsvis igen. Så vi tog den “kvikke” udgave og stoppede mig med beroligende og noget ekstra kraftigt bedøvelse til selve behandlingen.  Og mon det så ikke gik.

Egentlig gik det helt ok. Jeg var så mentalt bedøvet at jeg stort set ikke anede hvad der foregik omkring mig og “i mig”. Og stort set ikke kunne huske ret meget af det bagefter og kun bonen i min lomme fortalte mig at jeg i hvert fald havde betalt for behandlingen – selv kunne jeg ikke huske det.

Men tænder blev fjernet, andre blev slebet til for at opnå et bedre “bid” på min skæve kæbe (med hang til at gå af led) mens jeg befandt mig i en sær form for trance der udelukkede virkeligheden. Delvist selvpåført, delvist medicinsk trance forstås. Slukkede og lukkede for alt andet end at afspille Wagners Valkyrieridt på den indre afspiller. Min svoger hentede mig og kørte mig hjem efter endt behandling og blev siddende i lejligheden hos mig til konen kom hjem fra arbejde.

Det gik altsammen helt fint og efter planen og et plus var at man ikke mente at der skulle opereres i kæben i denne omgang. Dagen efter begyndte problemerne. Det gjorde ondt og protesen, der skulle erstatte de manglende naturlige stifter i munden passede ikke. Som i slet ikke. Men ok, jeg har jo fået at vide at det gør ondt, og at man skal vænne sig til det. At der kommer lidt tryksår og sådan noget. Så der gik et par dage med det. Natten til søndag vågnede jeg med en bule under det ene øje og en sikker vished for at jeg vist måtte opsøge en vagt-tandlæge, der kunne fortælle mig hvad jeg vidste i forvejen og udskrive en fin lille recept på noget antibiotika. Hun kiggede lidt skeptisk på protesen og på mig og sagde bare “øj – du har ondt!” Ja, peb jeg tilbage.

Fik pænt besked på ikke at forsøge at bruge den mere før infektionen var væk OG jeg havde været til kontrol hos den behandlende tandlæge. Som om det overhovedet var muligt at få den på plads uden at besvime af smerter.

Tilbage til ham tandlægen og klage min nød. Han sleb lidt på akrylen, lidt på en kunstig tand, lidt mere på min tand og mente at det nok skulle gå. Kom igen om en uge.

Ugen efter erklærede jeg, at den er skæv og at den ikke passer. Altså den der protese-dims. Fik bare svaret, at det jo var en midlertidig ting der blot skulle forhindre, at jeg skulle vise mig som tandløs hekseagtig i de første 3-6 måneder inden den endelige løsning bliver etableret. Han sleb lidt mere og fik den næsten til at passe lidt bedre. “du må bruge noget proteselim hvis den er for løs”. Jow, jammen det gør jeg da så. Oven på sår og det hele? Ja ja. Den passede ikke vildt godt men da jeg jo ikke har nogen som helst erfaring med den slags valgte jeg at stole på ham. Og kæmpede en brav kamp i 10 dage. Og opgav.

Ringede til ham igen og sagde at den er helt gal, den her. At jeg hverken stolede på den eller på ham mere når han forklarer og forklarer.

Nye lange forklaringer som jeg lod som om jeg troede på – for jeg har jo ingen anelse om hvordan det skal være det her. Og da han havde forklaret færdigt meddelte jeg at dette var ikke det forventede, at jeg ikke ville betale tusindvis af kroner for noget jeg rent faktisk ikke kunne bruge og at jeg ikke længere troede på, at han kunne slibe den til at passe.

Han slog sig noget i tøjret men valgte så at lave en prøvestøbning af protese og mund for at se hvor meget den var for stor – der var en del fejlkonstruktioner viste det sig. Alt mellem at være 1 mm for lille et sted til 2 mm for stor flere andre steder. Og det er meget i den verden. Så tror da pokker at den ikke passede! At den lavede sår og alt det der. Og hensatte mig i en situation med konstant infektion og smerte. Og endte med at ligge i skabet og finde sig i at konen konsekvent omtalte den som Hr Hansens tænder – for det måtte jo være hans jeg havde fået udleveret ved en fejltagelse. Rent faktisk tror jeg det kom bag på ham osse. At den var ramt så dårligt i forhold til aftrykket der blev lavet for flere uger siden.

Nu bliver det hele lavet om så det passer til mit bid, mine kæber og den der mystiske sideskævhed der “drejede” hele akrylen 2 mm til venstre og så ganske ejendommeligt ud og så håber jeg at det bliver nemmere, mere smertefri og uden piverier. Og jeg hverken vil eller skal betale en gang mere. Har betalt for én, jo. Og den var ikke billig – heller ikke med det der forhøjede tilskud man kan få med den medicin-profil jeg har.

I mellemtiden er det jo så gået op for mig at dette ikke er noget man taler om. Jeg har søgt efter andre med tilsvarende erfaringer. Nogen jeg kunne spørge om det her virkelig kunne passe. Om det virkelig var sådan det var? De var svære at finde men det lykkedes til sidst og jeg fik bekræftet at sådan som jeg beskrev det – at det ikke var sådan det var. Normalt. En havde sat “tænderne” i bøffer på et steakhouse efter en uge. Jeg var stadig på skyr (uden müsli) efter 3 uger! Med smertenstårer stående i øjnene. Og jeg har en høj smertetærskel.

Det var den sommer. For der kommer vist til at gå nogle flere uger med tilpasninger. Bare det bliver mindre justeringer denne gang.

Reklamer

19 comments on “Den asociale sommer

  1. hvor har jeg ondt af dig bare det du fortæller ´her løber tårerne af mig

    for år side begyndte jeg i maj på betændelse i tand afsluttet i april først der var det væk det gjorde så ondt de første 3 måneder jeg var på vej ud af mit gode skind

    har altid hold af koldskål meget…….. men på 2 måned hmmmmm er lysten styrret

    tandlægen gjorde noget der var helt uden for nummer de havde weekend lukket men to weekender lukkede mig ind om eftermiddagen fik nogle “gode” stik i og ved den stykke af den ene side
    så kunne jeg komme hjem og sov 5-6 timer i træk

    at så dagen efter gik jeg ved siden af mig selv det var det værd

    ønsker dig alt det bedste med tænderne

    og jeg genkender det når man skal havde lavet noget udover en tandrensning er det tysss

    • Ja, det er bestemt ikke det sjoveste sted at have ondt men jeg vil ikke udelukke helt at jeg nok egentlig mest havde ondt af mig selv og var overbevist om at alle jeg mødte på min vej med det samme så at “der manglede noget vigtigt”.

      Det er underligt så lidt brugererfaringer man kan støve op – udover reklamesiderne for diverse tandlæger og tilbehørs-producenter. Og dem stoler jeg altså ikke på. Endte med at jeg måtte spørge mig for på FB… og det var ikke sjovt.

  2. Hvad?!? Skulle det nu være tabu-belagt at have dårlige tænder? Som ikke skyldes sjusk, men noget, man ikke lige selv er herre over som uheld og sygdom. Det er det altså ikke i min verden, og det er da utrolig træls for dig, at det er det i din. Jeg ved da godt, at man måske ikke synes, det er så sejt med kunstige tænder, og jeg krympede mig da også, første gang jeg mødte Farmors tænder uden Farmor … Men altså, come on, sådan er det jo bare.

    Bortset fra det er da ualmindelig synd for dig, at dit forløb har været så rædselsfuldt. Sikken klaphat der har stået for fremstillingen af den der akryl-dims, og det ikke med det samme bliver anerkendt, at den da er helt galt med matchet mellem din mund og akryl-dims, så det straks kan blive en ommer.

    Rigtig god bedring og lad os krydse fingre for, at der stadig er lidt sommer tilbage, når du igen kan spise bøffer og grovboller.

    • Bøfferne må vist blive til næste sommer, tror jeg. Altså hvis de er de hjemmegrillede af slagsen.

      Ved ikke hvad der er gået galt men tror mest det er en kombination af uheldige omstændigheder, der i sært samarbejde smadrede alt hvad der var af planer, forventninger “og sådan plejer det at gå”..

      Er møgtræt af det, men nu må jeg stå det ud for jeg kan jo lissom ikke stoppe på halvvejen og bede om at få indgrebet “tilbageført”.

      Det er stærkt tabuiseret og stigmatiserende at fise rundt med sådan et tandsæt og jeg går jo ikke rundt med et skilt om halsen hvor der står at jeg ikke har sjusket eller været doven.

      Det er ikke særligt sejt med plastik i kæften, nej, men jeg var ærligt talt ved at nå et punkt hvor jeg fik nok af at have smerter og hovedpine og har formentlig ventet alt, alt for længe på denne løsning. Og så er det på sin egen skæve vis blevet et trin på vejen mod heling af mange andre ting osse.

  3. Godt at høre fra dig igen, også selvom det er en grum historie, du fortæller. Den akryl skal da laves, så den passer perfekt og ikke gaber eller sidder for stramt; og du har jo sikkert betalt en mindre formue for det.

    • En lidt større end mindre formue, ja. *suk*

      Jeg håber at jeg har været igennem det værste nu og at resten bliver rutine både for mig og for tandlægen.

  4. Hej overlever. Du kender mig ikke, men jeg har fundet ind til dig via “Hos Mommer”, som jeg kender vældig godt. Jeg har selv bøvlet en del med mundtøjet, efter jeg ved et uheld brækkede både kæbe og et antal tænder, så jeg ved, at selv en lille millimeters unøjagtighed, kan skabe stor ravage. Og jeg kender den måde, som kroppen kan reagere på, længe før man selv kan lugte den helt specielle duft, som altid strømmer ud fra en tandlæge. Altid. Held og lykke på den videre behandlingsrejse, og god bedring.

    • Jo, jeg kendte dig. Eller i hvert fald kendte til dig 🙂 Fra Mommers side. Men velkommen til her ovre hos mig.

      Brækkede tænder og kæbe – det er svært at få helt godt igen når først skaden er sket så jeg kan godt forstå at du har ca samme mentale og fysiske modstand mod tandlæger og deres fysiske rammer som mig. Lugten af angst – der dog nok mest handler om at man er mere bange for at være bange end for selve det der skal ske.

      Tak for gode tanker og ønsker.

  5. Godt at se dig i readeren igen.. 🙂

    Sikke en kaotisk omgang du har været igennem. Jeg er oprindelig uddannet klinikassistent og har set nogle grimme tryksår efter dårligt tilpassede proteser. Lige så hurtigt som slimhinden i munden heler, lige så hurtigt går den i stykker.

    Den sidste (og absolut den dygtigste) tandlæge jeg arbejde sammen med, havde den grundregel at patienten var den der kendte sit bid og mundhule bedst, og hvis patienten mente der var noget galt.. så var der noget galt, og det kunne kun gå for langsomt med at rette det til.

    • Og det er osse godt at blive set 🙂
      Ja, det er kaotisk men jeg håber at det vender nu.
      Ærgrer mig ærligt talt en smule over at jeg ikke huskede mig selv på din baggrund og spurgte dig men tror jeg var for smerteramt til at tænke klart og så var der måske osse et lille-bitte element af skamfølelse her..

      Mit problem er jo så at jeg jo ikke ved hvordan det skal være – hvordan det kan være, så jeg er helt uden referenceramme i den her verden. Og mangler måske lidt selvtilliden til at sige fra for alvor.

  6. Føler, føler, føler med dig.
    Ikke for at gyde salt i noget som helst, men der findes altså mange gode alternativer til skyr og yoghurt, hvis man er meget lidt til at tygge sin mad men samtidig vil have noget med bare lidt varierende smag i.
    Jeg vil gerne hjælpe med links osv, bare skriv!
    Pøjpøj og god (og gerne snarlig) bedring!

    • Jeps der findes mange alternativer til skyr mm… og jeg kender de de fleste (fra min tid som kæbeopereret og med sammensyet gebis) men brugte det mere som eksempel på hvad det her betød 🙂 Men skyr mætter godt så derfor blev det mit første valg til et hurtigt måltid.

      Skriv… hvor? må se efter en mail… jeg har lært nu på den hårde måde at her må og skal jeg bede om hjælp – så det gør jeg… og det skulle jeg vist ha gjort for lang tid siden.

    • Tak for gode og kloge ord på den anden linje.

      Og ja, det er underligt men der er nok ikke så meget at gøre ved det andet end at “holde kæft” og følge med strømmen her… men fortryder nu ikke at jeg skrev dette indlæg. Ikke rigtigt i hvert fald.

  7. Du har en del at kæmpe med, må jeg sige. Jeg håber du nu er et skridt længere i din behandling.
    Sommeren der gik? Eller måske snarere sommeren der ikke for alvor er dukket op endnu, eller hvis vi er heldige, først lige er startet! Uanset hvad, sender jeg de bedste ønsker herfra.

    • Uha det er lang tid siden du skrev dette her men jeg har været ret langt væk fra blogland og ikke sanset ret meget andet end det “ydre liv” sammen med konen og vennerne. (der var en del at indhente efter den her sommer).
      Du havde ret – sommeren (sådan rent vejrmæssigt) begyndte i starten af aug.

      Ja, jeg har en del at kæmpe med, men nu begynder jeg at hive små set-sejre hjem i kampen. Men der er mange set i denne kamp.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s