Leder efter mønstre

Jo, jeg er her osse endnu.

Men meget er forandret. Det går faktisk ikke sådan særlig godt, må jeg indrømme. Og jeg tvivler på at det kommer som verdens største overraskelse for ret mange.

Det eneste skarpe i mig der stadig fungerer helt som det skal er når jeg bliver spurgt om “sagen” mht mit tidligere arbejde. Der er jeg til gengæld knivskarp og får masser af ros for at være struktureret og give klare svar. Sagen er ikke død, snarere tværtimod og jeg får god støtte af den lokale fagforening.

Også da de ringede og sagde at NU var der faktisk et job til mig. Fuld tid endda. Men konen sagde nej. Hun mente ikke, og har ganske givet ret, at jeg kunne holde til at arbejde fuld tid. Og der er nogle rent praktiske forhindringer i det arrangement som vi ikke kunne komme uden om. Så den endte dér.

Men alt det andet er noget møg. Jeg aner ikke hvad jeg tænker og føler og går rundt på en knivsæg. Men én ting ved jeg – det er ved at være tid til at gøre op med fortiden. Briste eller bære.

De kloge koner i mit liv afdækker nogle grimme mønstre i øjeblikket. Mønstre jeg har kendt til men som jeg bestemt ikke har været specielt villig til at tale om. Det gør jeg nu. Og det er svært og føles næsten lidt livsfarligt. Om følelsers ugyldighed. Om skammens ubærlighed. Og jeg ved hvor det kommer fra nu. Senfølger af incest – det er hvad det er. Og det kan koste mig hvad der er mig allerkærest hvis jeg ikke får et ordentligt tag i det nu. Lige nu.

Jeg har kort sagt ryggen mod muren nu. På alle tænkelige og osse de næsten utænkelige måder. Desværre.

Reklamer

12 comments on “Leder efter mønstre

  1. Det lyder temmelig ildevarslende, det du skriver her – altså ikke om ‘sagen’, selvfølgelig, men om dig selv. Der er vist ikke ret meget her i livet, der er værd at ofre det allerkæreste for, så jeg håber, du bliver i stand til at tage kampen op.

    • Indrømmet, det er ikke lige verdens bedste formulering. Men havde jeg læst indlægget igen var det med garanti blevet slettet som de ca 15 øvrige der var på vej før det. Og nu hvor du har kommenteret specifikt på den formulering går det ikke rigtigt at fjerne den igen. *suk*

      Men det er ca sådan tingene er lige nu. Ildevarslende eller ej.

      Håber osse der kommer et kamp- og overlever-gen op i mig igen.

  2. Det lyder ikke særlig godt. Jeg håber du finder det rigtige mønster og det helt rigtige job, når du er klar til det. Lige nu er det nok klogt at lytte til konen og passe godt på dig selv.

    • Det er ikke særlig godt. Og jeg håber osse jeg finder det rette mønster frem og kan bruge det til noget når det sker. Jeg lytter… tro mig, jeg lytter.

  3. Må Sige som både Ellen og Pia.. Det lyder ikke så godt, håber du finder dit kampgen frem igen, du har meget godt at kæmpe for.

  4. Det er selvfølgelig så umådelig let for mig at skrive.. men.. som jeg ser det, har du (alt for) længe vandret rundt på en knivsæg i forsøget på at balancere tingene uden at tage den afgørende kamp med fortiden. Nu går den så ikke længere, og jeg håber inderligt, at du – med Konen i hånden og de kloge koner som sekundanter – kan stå distancen og komme vel ud på den anden side.

    • Og jeg tror du har ret i at jeg har været der alt for længe men bare har været god til at lade som om at dér var jeg sørme ikke. Problemet med at “stå distancen” er at jeg ikke har nogen anelse om hvordan den distance er opmålt eller hvilke forhindringer, der venter… Jeg håber osse….

  5. Godt at høre fra dig igen. Og positivt at læse om opbakning i “sagen”.
    Der sidder et usædvanligt godt hoved på dine skuldre, så jeg er sikker på, at du klarer den hårde opgave i forhold til at gøre op med fortiden, selvom det er en smertefuld proces. Jeg tror, at tab af kontrol i dette regi piner dig, og jeg håber, du finder kræfterne til at tage kampen. Det er du værd.
    Sender dig mange gode tanker.

    • Det er også godt at blive hørt fra. Selvom det er lidt trist og på skrift. Ved nu ikke om hovedet er usædvanligt godt, men i denne tid er det nu meget rart at det bliver brugt til noget fornuftigt i stedet for bare at lade tankerne køre i ring.

      Det bliver en hård opgave og om jeg magter den må tiden vise.

      Tak for gode tanker.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s