Uhip på facebook

Nej, jeg dropper ikke facebook. Men det styrer mig ikke, for jeg styrer det. Eller i hvert fald mit eget lille hjørne på den.

Noget af det jeg rigtig sætter pris på ved facebook er den høje grad af selvbestemmelse mht hvad man vil bruge det til. Nogle bruger det som socialt medie med kontakt til venner, familie, kolleger mm. Andre som en spilplatform hvor de hygger sig med sociale spil (dem kan man ofte kende på et vanvittigt antal venner med udenlandske navne). Nogle bruger FB som nyhedsmedie fordi forsiden er glimrende til at vise de større historier fra tv2, dr, politiken mm.

Og det fine er at det ene ikke udelukker det andet. Med brug af vennelister. Spillerne eksempelvis kan lave en liste med deres spilvenner (hvis de gider for de har ofte 5-900 af dem) og sende alle deres spil-invitationer og -statusser til dem og ikke os andre, der ikke gider se på dem. Har man dovne venner, der ikke gider det, har vi andre naturligvis mulighed for at afvise alle appinvitationer fra disse personer. Ingen grund til at fjerne dem som venner pga den adfærd. Der skal der jo andre grunde til. Det er der så osse i visse tilfælde men det er jo en anden historie.

Det er ikke besværligt, det er ikke tidskrævende, det er blot en vanesag. Og der er forbløffende mange der ikke har opdaget det.

Facebook har et par fordefinerede vennelister. Nære venner og Bekendte. Hvis man går ind på sin venneliste på egen profil har alle venner sådan en lille valgboks.

venneliste Føj til en anden liste åbner en mulighed for at skabe sine egne nye lister. Familie, job, alle andre end job, interessefælleskaber, spillere og hvad ved jeg.

Venner kan naturligvis sættes på flere forskellige lister – og nej, de får ikke at vide hvilke lister man sætter dem på. Heldigvis. Kan sagtens forudse at nogle ville blive en smule børnefornærmede over at blive sat på den ene og/eller ikke på den anden.

Og intet er værre end børnefornærmede voksne mennesker. Intet overhovedet. Især når det foregår på skrift. Uha.

status
Når man så vil lave sin egen status kan man i stedet for at bruge standardindstillingen “venner” eller “venners venner” eller hvordan man nu lige har sat den i privatlivsindstillinger, trykke på den lille pil og vælge selv hvem man synes dette eller hint er relevant for. Vennelisterne ligger under brugerdefineret.  Det er faktisk osse muligt at vælge “kun mig selv” hvis man mener at dette ikke relevant for nogen – men hvorfor så smide det op på facebook?

Nogle venner er helt offentlige i alt hvad de gør, og alle de opslag jeg kan se er markeret med globus, nogle skifter mellem globus og venneikon.. og andre er konsekvent brugerdefinerede. Det er ikke altid jeg har lyst til at kommentere på en offentlig status, for den er virkelig offentlig. Og er den kontroversiel ovenikøbet kan tv2.dk sagtens finde på at vise den frem på deres side – med kommentarer og det hele. Så jeg er ret obs på hvordan andre sætter privat-instillingerne og vurderer hvis jeg vil svare eller kommentere på noget i forhold til dette. Og ofte ser en offentlig kommentar lidt anderledes ud end hvis den var privat.

Under flere muligheder ligger der et pkt der hedder brugerdefineret. Og her kan man vælge til og fra blandt vennerne og vennelister.  Ret handy funktion hvis man skal overraske nogen med et eller andet eller nogen bare ikke nødvendigvis skal vide noget om et eller andet.

avanceret

Jeg har naturligvis flere vennelister men én skiller sig lidt ud. Den hedder hundelufterne og består af en gruppe mennesker i vores nærområde der ind i mellem mødes og lader hundene løbe. Vi kunne sagtens lave en gruppe, men sådan er det ikke blevet for vi er venner og bekendte og naboer på kryds og tværs.

For en uges tid siden blev jeg ringet op af min mor. At hendes bror ville have nøjagtige oplysninger om et billede der hænger over vores sofa. En eller anden var begyndt at skrive en bog om kunstneren og turnerer landet rundt med foredrag om hende. Og ingen har kendt til det billede der hænger hos mig. Det har været en familie-hemmelighed, at vi havde dét billede sammen med 8-10 andre og mindre af samme kunstner. Jeg synes det var en sjov historie, og den bliver sjovere, og smed et lille billede op på FB, for mange har jo set billedet i virkeligheden og har haft meninger om det. Men til gengæld synes jeg ikke at det kom hundelufterne ved. De ved jo hvor jeg bor og er ikke ligefrem venner. Og nogen kunne jo få den tanke at billedet repræsenterer en værdi (den er til at overse – det er blot historien der er værdifuld). Så på den status blev indstillingen del med venner – del ikke med hundelufterne.

Omvendt gider jeg egentlig ikke fortælle alle vennerne om, at jeg om en time går i en eller anden specifik park eller skov og ønsker selskab af to- og firbenede – hvad skal min kusine i Holstebro dog med den viden? Det er kun for hundelufterne.  Og kan kun ses og kommenteres af hundelufterne.

Reklamer

10 comments on “Uhip på facebook

  1. Jeg ville ønske alle kendte mulighederne som du beskriver, så kunne man slippe for rigtig mange underlige ligegyldigheder. Jeg tror du bruger fb’s indstillinger helt ud til grænserne, så hårdt har jeg ikke filtreret og opdelt mine venner og indstillinger.

    • Jeg går altid til grænserne i indstillinger… det ved du da 🙂

      Men FB har altså rigtig mange af dem og med stor betydning for hvordan det hele fungerer og hvor synlig man selv er…

  2. Jeg har lavet mange af de filtre for længe siden, men jeg ved også at nogle personer ikke er kommet i system. Det er dog ikke nogen der ‘fylder’ når jeg en sjælden gang logger på.

  3. Jeg definerer FB cirka på samme måde som du gør – vennerne er delt op, og der er grupper, jeg er medlem af, men som jeg på ingen måde gider se alt fra, fordi det fylder alt for meget, så.
    Spilinvitationer er det meget længe siden, jeg har valgt helt fra at se – der var særlig én, der var slem til at sende dem HELE tiden!

    • Det værste ved de der spil, tests og øvrige applikationer er at de er rene støvsugere af informationer. Når man bruger dem giver man dem tilladelse til at samle oplysninger sammen om sig selv og vennerne og sende det til 3. part. Det står med småt, men de færreste gider læse det hele inden de trykker OK.. og slet ingen vil trykke på “kun mig” eller slet i deres status på de der automatvisninger.
      Men hvis man bruger FB med en kritisk sans så er det faktisk et glimrende medie… man kan tilpasse filtreringen til egne behov og det kan jeg godt lide.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s