Forvirrende ytringer og rettigheder

Det burde jeg overhovedet ikke have problemer med. Alt det med attentaterne i København i weekenden. Jeg er jo dansker, jeg er indædt tilhænger af den den danske konstitution, har et godt forhold til straffeloven, og har rimeligt styr på begge dele.

Og alligevel er jeg forvirret. Og nu vil jeg alligevel forsøge at give et kort referat af kendte begivenheder.

  • I sommeren 2005 kommer det frem at en forfatter ikke kan få illustreret en børnebog om profeten Muhammed.
  • I sept 2005 udgiver JP de berømte tegninger og helvede bryder løs i månederne efter.
  • I 2007 laver Vilks sin tegning af profeten som hund. Helvede bryder løs – igen.
  • Ind i mellem er der Charlie Hebdo der laver tegninger af hvem som helst, når som helst og i hvilken som helst situation.
  • i januar 2015 rammes Charlie Hebdo af et voldsomt terrorangreb
  • i weekenden blev København ramt af et knapt så voldsomt men bestemt lige så alvorligt.

Og grunden? Vi har hånet deres profet. Vi mod dem.

Jeg kan sagtens forholde mig til at vores ytringsfrihed giver os ret til den slags, men egentlig synes jeg mere det ligner ganske almindelig mobning. Når børn mobber hinanden er det et problem og mobberne skal “fixes” med samtaler og hvad ved jeg – men når voksne gør det – så er det ytringsfrihed?

Vi har ret til at gøre det, ja, men blev verden et bedre sted af at vi stod på vores ret?

Så læser jeg at nogle af “dem” har lavet en hyldestside på facebook for ham der med automat-riflen. Jeg trækker lidt på skuldrene og tænker, at det jo er deres ret i et land med ytringsfrihed og læser så i samme artikel at det er i strid med straffeloven. Offentlig udtrykkelig billigelse af en terrorhandling. Det er forbudt. Det må man ikke.

Jeg kan altså godt forstå at de unge radikaliserbare muslimer med hang til jihad har lidt svært ved at forstå vores moralbegreber her.

Jeg kan godt forstå at de bliver provokerede af at se gerningsmanden ligge på fortovet og blive fotograferet som en anden turistattraktion når de ser at alle andre bliver skærmet og dækket – osse selvom de er gerningsmænd.

Og nu læser jeg (himler med øjnene) om at ham forfatteren med den første bog om profeten; at han vil vride en ekstratur ud af sin omgang med ytringsfriheden. En bog om profetens sexliv. Og den skal osse illustreres går jeg ud fra.

Jeg kalder det mobning. Slet og ret.

Da Breivik fik offentliggjort sit skrift hvor han tilskrev Dansk Folkeparti som en af de større inspirationskilder til hans afsindige morderridt fik partiet travlt med at afskrive sig ethvert ansvar og tilskrev det hele en mands ensomme mission og virkelighedsopfattelse. Det var ikke noget de havde med at gøre.

Men i dag siger de selvsamme mennesker at et helt muslimsk samfund må gå ind i selvransagelsens boks for at finde ud af hvordan dé får styr på deres unge mennesker så de ikke radikaliseres. At et helt samfund offentligt skal afsværge sig terroren. At de skal tage ansvar. Medansvar.

Dobbeltmoral og dobbeltstandarder. Slet og ret.

Jeg kan godt forstå, at der er nogen der ikke kan forstå.

Noget af det jeg elsker ved Danmark er vores forhold til regler. Vi holder dem for det meste men elsker når myndighedspersoner bukker reglerne lidt for at få noget til at glide. At vi ved at bare fordi noget er forbudt så er det ikke altid det forkerte. At bare fordi noget er tilladt at det så ikke altid er det rette.

Har læst lidt på amerikanske medier og set såkaldte eksperter i deres TV og fælles for dem er en dyb forundring over at et lands befolkning synes det er i orden at håne, ydmyge og nedgøre andre religioner. Det ligger dem så fjernt. Selvom de i en eller anden grad må. Det er ikke fordi de er bange for terror (for som en sagde – en undskyldning for terror mod US fra eller til gjorde ikke den store forskel). Det er fordi de i bund og grund har en større respekt for kulturers forskellighed, for religiøse ømme tæer. De tror virkelig på at alle er lige (bare de er amerikanere), de tror på at religioner er ligeværdige og skal behandles med respekt.

De ved,  de mangler lidt i udførelsen men det er den vej de vil gå. Hvis de kan få lov.

Respekt. Den lader vi lige stå et øjeblik. 

Reklamer

22 comments on “Forvirrende ytringer og rettigheder

  1. Muhamed bliver gjort til symbol for en hel befolkningsgruppe, skaber had mod denne.
    Man nøjes ikke med at karikere enkeltstående personer med uheldig optræden.
    Hvis man tegnede satiretegninger, hvor Jesus var pædofil blot fordi nogle katolske præster har været det, er, efter min mening, en ligeså stor forvrængning som at tegne Muhamed med bombe i turbanen – eller som hund.
    Hvor stor er forskellen egentligt på SÅKALDT kristne og SÅKALDT muslimer, når det gælder hævnaktioner med anderledes tænkende.
    Det er ikke så mange år siden, en flok SÅKALDT kristne ville slå læger, der udførte (lovlige) aborter, ihjel.
    Hadsk satire/mobning og ytringer kan vende en hel folkestemning. Tænk bare på, hvordan det blev udnyttet af Hitler-regimet mod jøderne før og under anden verdenskrig, hvor folkestemningen “retfærdiggjorde” forfølgelse og udryddelse af dem.
    Vi skal kæmpe for at bevare ytringsfriheden, men ikke misbruge den.
    Dette kun en lille del af et større komplekst emne.
    Magnus

    • Det er nemlig det – at hvis vi vil bevare og nyde godt af ytringsfriheden så skal den ikke misbruges til enkeltpersoners selvpromoverende aldeles unyttige provokationer.

      Radikale (i ordets oprindelige betydning) findes i alle lejre og de er de eneste der glæder sig i disse dage. Nu får vi flere tegninger, flere protester og med garanti osse mere terror. Det sidste kan vi så alle være imod og stå sammen for at modvirke men det ændrer ikke på at de få (på begge sider) ikke vil ophøre med at gøre det svært for de mange.

  2. Det er meget komplekst og det er derfor svært at have en fast mening om det hele, synes jeg, men jeg er i hvert fald enig i, at det er noget fis, at de bliver ved med at holde på den forbistrede ytringsfrihed. Som Inge skrev ovre hos mig, da jeg skrev lidt om det, er det en ret og ikke en pligt. Lad dog for pokker hinandens religioner være – også selv om det med, at man ikke må tegne Muhammed, bare er en dum undskyldning for terror – de fleste muslimer er bedøvende ligeglade med, om nogen tegner ham eller ej.

    • Jeg er nervøs for at moderate muslimer bliver presset ud i at skulle vælge side, lige som jeg kan være nervøs på egne vegne. Det er en ondsindet spiral vi er fanget i mellem provokationer, terror, våben og retorik.

      Ret eller pligt.. det har du ret i. Men for mig er kodeordene respekt og moral.

  3. problemet er ikke at vi har tegnet profetet for det må ikke muslimer godt !! (i store dele af den muslimske tro) Men muslimer må ikke tegne ham da han så kan blive ophøjet til gud (hvis de hænger bildet op osv)
    Problemet ligger i hvordan vi har fremstillet Muhammet (i kender tegningerne) hvis muhammet var tegnet med respekt var der ikke noget problem eller problemet ville være meget mindre da det kun ville være de eksteme muslimer (også de farligeste) der ville brokke sig

    Men ja vil give dig ret det er ikke andet en mobning når de bliver ved med at tegne ham og de ved de bruger det som undskyldning til terror
    men Muhammed er blevet et symbol på muslimer nu, som nu bliver fremstillet i stereotyper på den “normale muslim” afbildet som “muhammet”

    REN provokation på Grænsen til racisme , jo de kan være sjove men ikke på bekostning af så stor en religion

    Ved godt at vi i den kristne tro tegner satier med vores egen religion men vi er jo også opdraget til at det er helt ok at gøre grin med alt (gud, jesus, moses, osv) Også der den er gået gal det svære nå vi har mødt en anderledes kultur hvor dette ikke var ok men har ikke vist dem den respekt de fortjente (vi viser kun respekt hvis vi vil opnå noget særlig handel)

    • Tak for præciseringen af problemerne..

      Der er jo osse kristne fundamentalister der ikke kan lide at man laver bibel-satire, men forskellen er jo så her at de – i de danske udgaver i hvert fald – ikke griber til våben. Minder her om det ikke er mere end to måneder siden at der var ballade om julekalenderen – at den gjorde grin med en firkirke-kristen, og at de helt seriøst mente at DR burde klippe serien om så denne blev fremstillet i et mere positivt lys.

      Vi har ret til at provokere lige så tosset vi vil… det er mobning. I min verden.

      Jeg støtter naturligvis ikke terroren som svar på det, men synes at det er tid til reflektion – eller rettere det er næsten 10 år siden det skulle være sket.

      Vi tegner ikke profet i deres øjne – vi håner ham. Latterliggør ham og dermed deres religion og deres livsgrundlag.

  4. For lige at sætte det hele lidt på spidsen:
    Osama bin Laden (han er vist kendt af alle) havde da også YTRINGSFRIHED – eller havde han ikke? – Det kostede da i hvert fald ham livet – og en vis magt, der mener at besidde retfærdigheden og visdommen – en hulens masser penge at gøre ham tavs.
    Denne MAGT ytrer sig ofte – og ikke kun med ord. Våben og økonomisk udnyttelse er for dem en udbredt “ytringsfrihed”s -metode! (Samme ytringsfrihed benytter mange magthavere sig af) og mod dette er ord så hjælpeløse.
    Venligst,
    Magnus

  5. Han handlede vist ikke selv; det havde han stedfortrædere til.
    Den “vandrende busk” og hans far handlede heller ikke selv. De havde blot store økonomiske interesser i, at andre gjorde på deres vegne (olie-interesser). Sønnen brugte store ord (som f.eks. ondskabens akse) for at “retfærdiggøre” deres “stedfortræderes” handlinger.
    Magnus

    • Af en mere hjemlig, der brugte “ytringsfriheden”, kan nævnes “Boghandleren fra Brønshøj”, der fik (4 års?) fængsel for at ytre sig. I hans tilfælde kaldte man det for at sprede propaganda.
      I satiretegninger kan der også ligge en masse propaganda: “Muslimer er (alle) nogle farlige bombemænd, muslimer er (alle) nogle hunde (et i muslimsk forståelse et ringeagtet dyr).
      Massiv satire/mobning/nedgørelse kan føre til en følelse af magtesløshed hos dem, det rammer og derved give grobund for radikalisering, der fører til “stedfortræder”-rollen.
      Begrebet “ytringsfrihed” er en ikke så entydig størrelse; den bliver (også) i vores “kultur” gradbøjet i stor udstrækning – også af myndigheder og politikere.
      Magnus

      • Jeg læser din kommentar som en påmindelse om at vi har et fællesansvar for denne situation. Og det er jo netop min pointe, så jeg går ud fra at vi er enige.

      • Kære “Overlever”,
        jeg er ret overbevist om, at vi har været enige hele vejen.
        Mine input har mere været et forsøg på at finde sammenhæng i årsag og virkning og vil indrømme at have bevæget mig væk fra det oprindelige emne.
        Jeg har altid haft en svaghed for/tendens til at analysere et givent problem – til tider også forudse et, uden det nødvendigvis var der.
        Tak for, du har ladet mig få plads i dit kommentarfelt og for dine replikker.
        Venligst,
        Magnus

  6. Efter min mening har du fuldstændig ret – og jeg har aldrig forstået sammenkoblingen mellem ytringsfrihed og håneretten.
    Små mennesker med lavt selvværd mobber – og det er det, der koster os andre dyrt.
    På begge sider!

    • Det radikaliserer i hvert fald på begge sider og det fatter jeg ikke. For jeg kan ikke lide fanatatisme, (hvem kan det – men man kan jo altid kalde det noget andet).

  7. Jeg ved ikke om jeg er helt galt på den: Jeg kan ikke betragte mig som kristen selvom jeg er født og opvokset i Danmark, endda med danske forfædre. Selvom jeg ikke er kristen, har jeg altid været lidt påpasselig med at undgå at træde kristne over tæerne, de føler jo på een eller anden måde at det der med kristendom er værdifuldt,og hvad ved jeg? det kan jo være noget der betyder noget for dem.
    Så er spørgsmålet for mig: Hvorfor gælder den form for almindelig hensyntagen ikke for muslimer?
    Hvorfor skal det hele tiden være Islam det går ud over? Jeg synes det er underligt.
    De fleste religioner går så vidt jeg, med mit kølige syn på religioner, kan se ud på at opføre sig ordentligt og overholde almindelige menneskelige regler.
    Det undskylder selvfølgeligt ikke at skyde eller bombe, men jeg tror heller ikke at almindelige kristne ville forsvare dem der skyder abortlæger i USA.

    • Jeg vil nu heller ikke forsvare eller tage medansvar for højreradikales handlinger, hvad enten det er white power eller landsbytosserne i DF (der er fornuftige i DF – men osse landsbytosser).
      Jeg tror vi behøver en form for prügelknabe og muslimerne er til at få øje på. Hvad der er faktisk er lidt skræmmende er at jøderne osse er ved at få problemer. Ikke bare med muslimer men osse med ganske almindelige danskere hvis retorik på diverse medier ekkoer en retorik vi har hørt før.

      Jeg prøver personligt på at holde fast i hvad jeg mener og hvorfor… men forsøger på ikke at udsætte hele befolkningsgrupper for hetz eller hån.

      Det er rigtigt at de fleste religioner (og i hvert fald de store) primært prædiker fred og ganske almindelig menneskelighed. Men alle religioner kan skamrides og fortolkes til næsten hvad som helst og dermed osse bruges som undskyldning for drab og forfølgelse af dem der tror anderledes.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s