En kæresteweekend

Mens verden omkring os gik amok fra lørdag eftermiddag sådan ca burede vi os inde hos os selv. Vi lagde telefonerne lidt væk (men ikke helt), glemte alt om ipads og computere. Havde lavet mad og bagt og lavet is om formiddagen. Indkøb var overstået fra morgenstunden. Og så slæbte vi den store gæstemadras ind i stuen og tog en film-hygge marathon aften.

Verden kunne rende os for en stund, og det viste sig jo at være en ganske velvalgt weekend at gøre det. For verden var ikke interesseret i os, verden var interesseret i hvad der foregik i København. Og med god ret, i øvrigt.

Køleskabet blev fyldt af gode sager, små frikadeller, pastasalat, en (tæt-på-men-ikke-helt) jamie oliver fiskepie. Konen havde sørget for alt for meget god kage (hendes svenske favorit) budapeststubbe og noget så sært som en battenberg i Mary Berrys vilde variation med kaffe og valnød. Det er sådan en kage konen vældig gerne må sætte sammen til min fødselsdag og sådan noget. Elsker den. Hvis nogle googler og ser billeder og undrer sig over hvordan man får en kage farvet skakternet kan jeg afsløre at det gøres med en speciel form der deler to forskellige farver dej op i “fingre”, som stables. En fin lille form der kan bruges til meget andet også.

Vi fik nogle æggeblommer i overskud fra køkkenbordsprocesserne og smækkede en god chokoladeis sammen.

Og så var det vi grovluftede hunden, satte telefonerne på lydløs. Trak gardinerne for og smed os på madrassen for at glo film og bare slappe af.

Serviceniveauet var reduceret til “klar dig selv” med køleskabets rigelige velsignelser.

Film nr et var en tankevækkende, lidt sød og ret skæg fremstilling af en fremtid der ikke ligger alt for langt væk. Her – om hvad der kan ske når vores stemmeaktiverede assistenter i computere, telefoner mm bliver lidt for personlige og lidt for gode til at gætte hvad vi lige og hver især har brug for. Konsekvensen er at den lidt ensomme mandlige hovedperson forelsker sig hovedløst i sin siri-agtige computerstemme assistent.

Men jeg er sikker på at handlingen slet ikke er så overdrevet og karikeret som det lyder, det kommer, og det kommer hurtigere end vi tror. Og for os der kan finde ud af hvad der er mennesker og hvad der er computere kan vi jo se frem til at få siri på dansk og så håbe at vi rent faktisk kan bruge dét til noget. (jeg bruger kun siri til at smse og ringe op når jeg kører bil og ikke må bruge hænderne til at betjene den – og somme tider “locate my wife” hvis jeg skal hente hende og ikke ved om hun er nået til den ene eller anden station) – og det er i hvert fald ikke nok til at udvikle upassende følelser for den computer. Men vil da se frem til at den taler og forstår dansk.

Den anden film vi nåede at se helt færdig var Hitchcock. Jeg havde ikke undersøgt på forhånd hvordan den var “skåret” og det kom ærligt talt bag på mig at den alene handlede om tiden omkring skabelsen af Psycho. En film jeg aldrig har set og egentlig heller ikke har noget ønske om at se. Men vi valgte filmen fordi vi begge har et blødt punkt for Helen Mirren, der er som god vin. Bliver bare bedre og bedre med alderen. Også her bliver vi præsenteret for det lidt sære fænomen med hende – der er flere nøgen og næsten nøgenscener med hende og det virker lidt som om at hun – jo ældre hun bliver – giver mere og mere slip på hæmningerne. Der var en specifik scene med hende i badedragt og jeg tvivler meget på at der var efterredigeret med CGI. Hun folder underligt. Alle kvinders dybe frygt – at man folder underligt eller i flere mere eller mindre tætsiddende parallelle linjer. (eeew). Så er det altså skønt og forfriskende at hun lader hvem som helst se med på hendes underlige folder. (at hun så bagefter præsterer en kraftfuld crawl der næsten får mig til at tvivle på ophavskvinden tilgiver jeg gerne).

Men det er en fed film hvis man er til Helen Mirren, for hun bærer den og flere har med rette påpeget at den skulle have heddet Alma i stedet for Hitchcock.

Og så er det jo altid sjovt at få backstage-glimt på kendte film. Og det leverer filmen jo så osse.

Ca her skulle jeg google noget om den film – vi var lidt usikre på om den fik oscars (det gjorde den ikke, og den fik ikke meget andet) og jeg ser den der lille “alert” fra tv2 appen. Rapporterer om skyderi ved Parken. Væk med det og jeg beslutter mig til at det ikke er nu jeg skal være nyhedsfreak. Skyderi inde ved parken kommer ikke os ved.

Senere går den der tv2-app amok. Men det er en anden historie, og jeg gider faktisk ikke genfortælle et for alle kendt hændelsesforløb her.

Vil meget hellere fortælle om at have en weekend hvor vi lukkede meget af verden ude. Hvor vi ikke tog telefonen. Hvor vi hyggede os med først en køkkenmarathon og dernæst en film-ditto… Og hvor vi for en stund ikke gad være triste, have bekymringer og spekulationer om fremtiden.

… og hvor vi var ligeglade med at folde underligt. For der var ingen der kunne se os.

 

 

Reklamer

12 comments on “En kæresteweekend

    • Det kan du tro… og nej det foregår ikke ved stort opsatte spisebordsseancer (ude eller hjemme) men med det ultimative afslappede “glem lige verden” setup..

    • Det er det forhåbentlig for de fleste. Uanset setup i øvrigt – at holde et par dage hvor kontakten ud bliver minimeret og hvor tider ikke betyder noget. Heller ikke spisetider 🙂

    • Vi er jo ikke lige frem overbebyrdet med familierelationer så den med at samle familien går ikke her.. til gengæld var det rart at lukke lidt ned for venner, bekendte og arbejdsrelationer for et par dage. Og ja, det er en af vores favoritter..

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s