De skulle ringe til sig selv

I dag er kampen for at få kontakt med fagforeningen fortsat. Med held. Da jeg sendte en mail til den relevante medarbejder i stedet for at vente på at mine telefonbeskeder dukkede op i bunkerne. Og så opnåede jeg i øvrigt to ting. Pkt 1: sikrede mig at de havde det rigtige telefonnummer. Pkt 2: at jeg kunne dokumentere mine kontaktforsøg. Der gik 5 minutter fra jeg trykkede på “send” til telefonen faktisk ringede, og jeg kunne fremføre mit ærinde, få mit svar og komme videre i tilværelsen. Ok, så lærte jeg det. Ring ikke til dem. Mail dem.

Men nåede faktisk at ringe til dem igen i formiddags. Og havde masser af tid til at sidde og lytte til deres telefon-robot. “alle linjer er optagede, vent venligst…. ” Og så lidt musik inden budskabet blev gentaget. Mange gange. (kiggede på dags dato og konstaterede at det måske/måske ikke handlede om at det var første hverdag i måneden). Telefonrobotten kværnede sit budskab af til mig og så begyndte jeg lytte til musikken og undre mig. Der er sgisme en der sidder og stønner til det der. Eller trækker vejret meget anstrengt og kontrolleret.

Kan huske mit gamle firma i et halvt års tid havde en telefonrobot der mellem “vent venligst” lød som om der sad en lille dreng og trak en gammeldags pladespiller op – med håndkraft. Mistænker at det var beatles, men kvaliteten og ridserne forhindrede i yderligere gætterier. Det var pinligt.

Har flere eksempler på tilsvarende mystiske telefonrobotter… og spekulerer derfor lidt på om de der sætter dem til aldrig tænker på at prøve at ringe dem op… bare en gang i mellem.

Mistænker at den der robot hos fagforeningen er blevet indspillet og så har de ikke slukket for mikrofonen og bare bedt damen om at være heeelt stille… og helt stille betyder at man ikke rører sig og trækker vejret langsomt. Med det resultat at hun ender med at stønne ned i mikrofonen. Larmede knappen der skulle slukke mikrofonen virkelig så meget at de ikke ville trykke på den?

Det var så dagens forundring.

Der var nemmere at skrive om end de voldsomme spekulationer jeg ellers render rundt med. Der var en klog kone der kom rigtig tæt på nogle dybe traumer i sidste uge. Jeg tænker endnu på om det kan, skal og bør komme på ord.  Kom hjem den aften og var meget, meget stille…

Jow, vi har da osse fået sne. Og i morges kom jeg ud før det hele blev alt for ødelagt af fejemaskiner, cykler på afveje, biler og busser… det var faktisk ret pænt.

B_1 b_3

8 meninger om “De skulle ringe til sig selv

  1. Dejligt at du fik ordnet det med din fagforening, det var sikkert noget meget vigtigt, og bagefter er det så skønt, at man har fået det gjort.

    Telefontalemaskiner: Jeg hader dem af et godt hjerte, og det er til at blive vanvittig af at høre det samme og det samme blive kørt igennem 50 gange, inden får forbindelse. I går skulle jeg ringe til YouSee – jeg ventede 32 minutter på at komme igennem. Det er simpelthen ikke i orden.

    • Det var vigtigt og der var en deadline – i går. Men det lykkedes og det var det vigtigste…

      Telefonmaskiner lever jeg med, accepterer dem og sætter telefon på højtaler og laver noget andet mens den kværner sine lyde af.. jeg hader “dårlige” maskiner… med utilsigtede lyde…

    • Jeps.. og da det lykkedes var jeg noget stram i humøret… tror osse fremgik af den mail jeg sendte ham.

      Ja, der var nemlig fantastisk.. tidligt op og nyde det inden byen ødelagde det hele…

  2. Jeg bryder mig bestemt heller ikke om pausemusik i telefonen. Mit eget hæderkronede firma havde af ukendte årsager valgt noget sindssygt højt jazzmusik. Jeg AFSKYR jazz, og jeg er nok ikke den eneste, der har det sådan – man er simpelthen nødt til at finde noget muzakagtigt for ikke at skræmme folk væk, Det skal siges, at mit firma fandt noget andet musik, da jeg bad dem om netop det, du skriver i overskriften: Prøv selv at ringe op og hør, hvor øredøvende det er.

    • Jeg har, som jeg skrev til Hanne, ikke rigtigt noget imod pausemusikken som sådan. Det der undrer mig er at større foretagender ikke retter det når det er indlysende defekt eller bare dårlige indspilninger. Tror derfor ikke rigtig at der er nogen i firmaet der checker sådan noget og kunderne er bare.. kunderne… dem der har noget at sige ringer jo på direkte nr i stedet.
      Spurgte i øvrigt konen om hvad hun mente om det i går… og hun grinede bare og sagde at jo værre telefonrobotten lyder – jo gladere er kunden for at komme igennem til et menneske og jo nemmere bliver det at give kunden en god oplevelse. Følelsen af befriethed skal man ikke undervurdere.

  3. Robotsvar, pausemusik og telefonsluser er til at få forhøjet blodtryk af! Nogle er dog så utilsigtet komiske, at det gør det mere fornøjeligt at skulle lytte til dem. De første 5-8 gange. Når man har hørt den samme båndstump 33 gange, er det ikke sjovt mere, ligegyldigt hvad der bliver sagt. Men ja, det er forbløffende, at så mange – selv store – virksomheder ikke kvalitetstjekker deres egne robotsvar.

    Godt, du kom igennem til din fagforenings-m/k.

    • Ja, det er som om humoren ikke har godt af gentagelserne.. heller ikke selvom den forekommer ganske ufrivillig fra kildens side. Så er det man kan blive lidt irriteret når sløjfen går ud på runde 33…

      Ja, det var godt.. for deadline for dén snak – det var i går.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s