Planer og krav

For at komme ud af mit dødvande har jeg sammen med konen lagt et par planer. Og de indebærer endnu ikke jobsøgning. Jeg tror hvis dette blev sat op som mål nu så ville jeg gå i stå og gemme mig endnu et par måneder på sofaen – med ryggen til verden. Det er ikke der jeg er lige nu. Det er der jeg skal hen. Og metoden er delmål.

Nogle delmål er store i sig selv. Dem må vi så dele op i lidt mindre portioner. Nogle indebærer en masse formalia der skal falde på plads – og gerne i den rigtige rækkefølge. Andre er af mere behagelig karakter.

Dem der kender mig lidt bedre end bare som “hende med de mange ord” ville se mig (hvis de fik muligheden hvilket det ligger lidt tungt med pt) og med det samme spotte at den var helt gal. Alene det at jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at få klippet håret i 2-3 måneder er nok. Faresignal nr 1. Faresignal nr 2 – vægten er endnu en gang gået amok. 5 kg+. Øv. Der skal ikke så meget til når man er mig og somme tider tænker jeg på om det der æble eller den der fersken osse er vildt fedende. Det er den nok ikke, men jeg kommer for lidt ud. Og gider ikke motionere på et løbebånd herhjemme. Det har vi i øvrigt slet ikke plads til.

Så det må blive nogle længere ture med hunden i stedet. Kender efterhånden området godt nok til at vide hvor jeg kan gå hen uden at møde alt for mange mennesker. Så nu har jeg fået et gå-tur program. Ikke med distancer men med tid. Hvor stadig længere tid jeg faktisk skal være ude. Hver dag.

En anden opgave er at jeg næsten hver gang skal gå med ud og købe ind. Det gøres normalt lørdag formiddag her i familien og indebærer besøg i 2-4 butikker plus det løse. Og det er altså en øvelse der udmatter mig i timevis efterfølgende. Jeg går rundt i butikkerne og er overvældet af nervøse energifelter der sniger sig ind på mig. Det er fair nok at jeg går med, for det er faktisk mig der står for hovedparten af madlavningen her. Men det er altså en stor udfordring.

På den behagelige side er beskeden om at udnytte at DR er så venlig at genudsende Downtown Abbey. Den har jeg aldrig set, hvilket er en klar fejl, men at købe sæson efter sæson box-set  stod ikke lige på mulighedslisten. Så beskeden er klar. Benyt lejligheden til at få den set. Slavisk. Afsnit efter afsnit. Det er blevet en formiddagskaffe ting for mig. Er glad for at få den set, men er næsten lige så glad for ikke at have brugt penge på at købe den. Hver dag når hun kommer hjem fra arbejde tvinger hun mig til at redegøre for hvorfor jeg ikke kan lide den serie. Hvad fejlen var i dagens afsnit. Egentlig er hun ligeglad med serien, men hun er ikke ligeglad med min slatne koncentrationsevne. Den skal øves og trænes. Og jeg var nem at motivere til downtown abbey.

Der er andre planer og krav. I den mere alvorlige afdeling. Noget med at få styr på noget skatteteknisk og nogle formalia vedr vores ægteskab, som vi aldrig lige fik ordnet. Og nogle rent personlige ting, der er nok så vigtige. De er praktiske, de er fulde af besværlig formalia og kræver mange telefonsamtaler, skemaer og hvad ved jeg. Nærmere kan jeg ikke gå ind i det lige nu. Men det er angstprovokerende som ind i helvede. Og det er formentlig den egentlige årsag til at jeg var ved at knække nakken på det hele. Så det angriber vi. Et delmål af gangen. Så jeg ikke snubler igen.

Og jo.. et krav mere… få gang i bloggen igen. Måske ligefrem se nogle af de mennesker der tidligere har sneget sig ind i den mere udadvendte del af vores liv. Men én ting af gangen. Altid en dag af gangen. Mere kan jeg ikke klare.

Hun stillede to betingelser for tålmodigheden med mig. Få fat i psykologen igen. Og i lægen. Lægen udskrev (med sine egne betingelser, der bestemt ikke er urimelige) noget angstdæmpende til mig. Psykologen genoptog behandlingen, der dog er stærkt tidsbegrænset nu. Hun går nemlig på pension. Skiderikken.

Det sidste symbolske krav er… tag ét billede hver dag. Et billede hvor du lærer noget nyt. Enten med kameraet eller med efterbehandlingen. Hver dag.

Overvejer at optage DA serien på min iphone, gå en tur med headsettet og telefonen foran snuden, samtidig med at kameraet optager undervejs – ned til postkassen med dagens skemaer og dokumenter.. så er en del af dagens opgaver klaret på en gang og resten af dagen er min egen. Men er desværre ret sikker på at jeg ville blive en ganske usikker blød trafikant og ende med at vandre ud foran en bil. Jeg har så uendelig mange alene timer og så utroligt få opgaver. Men tiden smuldrer for mig. Nu prøver vi at sætte strukturer på det og ser om vi ikke kan få lokket mig lidt frem igen.

Måske bliver jeg ligefrem i stand til at tage telefonen når den ringer …

Og jo… blev faktisk klippet i går. Og det var slet ikke så slemt som jeg huskede det.

Det kommer til at tage tid, og det må det så gøre.

Reklamer

20 comments on “Planer og krav

  1. Det lyder som rigtig gode og fornuftige krav og planer.
    Jeg har aldrig set Downtown Abbey, så der aner jeg ikke hvad du er oppe imod, men at tage og behandle et billede om dagen lyder umiddelbart overskueligt, og samtidig ved jeg godt at det slet ikke er så nemt endda, og især ikke når man skal. Hvor gør du forresteb af billederne..??

    • Jeg har ikke vildt succes med de billeder.. leger med en masse manuelle indstillinger og det går ikke ret godt pt.. så foreløbig viser jeg ikke noget frem fra levels og blend modes kassen. Det er heller ikke lykkes mig at få noget fornuftigt time lapse i kassen. Men det er sjovt og udfordrende.

      Jeg er oppe mod en ganske velresearchet serie… men fejlene er der… og man kan jo altid snyde og google lidt 😉

  2. Delmål er geniale, for de gør, at man kommer lidt i gang. Pøj pøj med dine opgaver. Downtown Abbey har jeg heller aldrig set, kun enkelte afsnit, men jeg synes det er herligt at din kone stiller krav til dig om at formulere dit udbytte af serien.

    • Hun er bekymret for at jeg går i stå i hjernen.. og det er ganske velbegrundet. Men nu prøver vi at tage tingene lidt af gangen og så øve og træne på blive “mig selv” igen.

  3. Det virker som nogle rigtig gode delmål, I har sat op – fx det med at tage et billede hver dag og måske hygge dig med at efterbehandle det. i PhotoShop eller hvad du nu bruger.

    Jeg tror, det er vigtigt at skære det hele sådan lidt i småstykker, så du ikke kløjs i det, men får nogle små sejre hver dag.

    • Små opgaver men det er ikke de nemme teknikker jeg har gang i.. jeg træner både koncentration og hukommelse på den måde. Uden at blive udfordret ift andre mennesker.

      Det hele skal skæres i småstykker.. på alle måder…

      Jeg bruger photoshop elements på mac´en.

  4. Det er ikke bare dig der har noget mellem ørene. Du har også en klog kone. Det lyder som en rigtig god plan. Downtown Abbey aner jeg heller ikke hvad er.
    Dejligt at høre fra dig igen, og så håber jeg at stigen er lang nok, selvom du måske må tage et skridt baglæns et par gange inden du når helt op. Det er hårdt arbejde.

    • Jeg har en klog og omsorgsfuld kone.. vi er i det her sammen og det fik jeg at vide. Og derfor måtte vi osse prøve at finde veje og løsninger sammen.

      Downtown Abbey har en stor fanskare.. den bliver jeg ikke medlem af, det er helt sikkert. Men serien er interessant nok i sig selv. Bare ikke noget jeg vil se to gange. Jeg synes West Wing er sjovere 🙂

      Det er osse dejligt at blive hørt fra. Og stigen må og skal holde.. ellers må vi gang med gør-det-selv-kittet 🙂

  5. Hej Overlever, du overlevede 🙂 Dejligt at høre fra dig igen. Hils konen og sig, at jeg synes, hun er stærk. Hun har nogle fantastiske forslag til at få gang i dig igen. Og så synes jeg, det er stærkt af dig at følge med i en serie, du ikke kan li’. Hatten af, den havde jeg aldrig klaret.

    • Det er ikke sådan at jeg ikke kan lide serien.. den er fin nok. Men tvivler på at jeg ville gide se den igen og dermed falder den for “skal jeg købe box-settet” kriteriet #1.

      Jeg overlever nok osse dette, men det er ikke helt nemt. Men man kommer langt med almindelig stædighed

      Jeg skal nok hilse hende… og hun ved det godt 🙂

  6. De planer og krav, I har sat op er geniale. At du skal med ud at handle virker lige hård nok, når du har det skidt.

    Der er noget, jeg ikke helt forstår.
    Har du fået det så dårligt, fordi du er blevet fyret?
    Eller er det fordi, din fagforening har røvrendt dig i forhold til at følge sagen til dørs overfor dit tidligere firma?
    Eller er den sag slet ikke slut endnu – og du står på stand by i den sammenhæng? Eller er det “svigtknappen”, der endnu en gang er blevet trykket på – og som bilder dig ind, at du ikke er noget værd ?

    Er det sidste tilfældet, skal du indse, at der nok ikke ville være så mange seje kvinder herinde, der ville følge og kommentere så positivt her på din blog, som tilfældet er. 🙂

    • Det er rimeligt nok at jeg kommer med ud og købe ind, så længe jeg kan sige nej osse. Men det er vigtigt at træne den ting. Igen og igen.

      Jeg bilder mig i bund og grund ind at jeg er værdiløs… at det er derfor jeg blev fyret.. og at det er derfor der ikke sker ret meget på fagforeningsfronten… kan dog være de vågner lidt op… eb ryster et par skabe der er fulde af skeletter.

      Jeg ved at jeg nok ikke har så meget at have det der mindreværdskompleks i – men det i sig selv punkterer ikke komplekset. Sært at viden og kompleks er aldeles inkompatible hvad dette angår.

      • O.k. så det du siger er, at alle der bliver fyret er værdiløse, – og, at det er alle værdiløse menneskers skyld, at fagforeningerne ikke kæmper for deres medlemmer. That makes sense 🙂
        Du har intet at have det der mindreværdskompleks i. Det er der ingen, der har, om du spørger mig. Håber du og hundebassen får en dejlig tur i solen i dag.

        • Nej, det er ikke det jeg siger. Blot at jeg føler at det er tilfældet for mig. Det er ikke det samme som at vide.. det er at føle.
          Sol havde vi ikke meget af men vi gik en eksercits-tur (dvs højt tempo og kort snor og hund på “plads”). God træning for os begge.
          Var dejligt og nu sidder jeg med en kop kaffe og hygger mig lidt.

  7. Jeg glæder mig til igen at følge dig lidt mere regelmæssigt.
    Du har så mange gode betragtninger, du er god at blive klogere af.
    BumBasta.
    Gode psykologer (og tandlæger) burde ikke have lov at gå på pension. De er alt for vigtige som mennesker!

    • Håber jeg kan komme i gang med at skrive – mere regelmæssigt. Har mange ting på på hjerte i øjeblikket, men det er svært at finde balancen mellem hvad jeg kan skrive, hvad jeg har lyst til at skrive – og hvad der egentlig kan være interessant for andre 🙂

      Nej, det burde de ikke… men jeg har vidst det i et års tid så jeg er ikke helt uforberedt på hendes planer. Tror faktisk det er mere underligt for hende end for mig.

  8. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Du har saftsusemig valgt rigtigt mht. ægtefælle, Ikke at ægtefællen derfor har valgt mindre rigtigt, men jeg tror nu ikke du misforstår mig.
    Held og lykke, begge to, med at få ‘systemerne’ op at køre igen. Jeg håber virkelig, det lykkes for jer! I er gode for hinanden.

    • Griner lidt.. da vi var yngre drillede vi hinanden med at den ene var den heldige og den anden den dejlige… og vi kunne ikke blive helt enige om hvem der var hvem.

      Vi har brug for gode tanker og ønsker og takker for dem 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s