Jul igen?

Så har vi altså jul igen, som den der julesang jo påpeger.

Nu har vi altså jul igen,
det la’r sig ikke skjule,
og vi er vældig med på den
vi snakker kun om jule.
Om julesne og julegran
om julelys og gaver
om julefest og julemad
og julestads vi laver.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

a_IMG_3744 Og jo, jeg har da endelig fået taget et par billeder af det der julefænomen der endnu en gang har grebet ind i vores hver dag. Tog ind til byen en aften og hentede konen da hun kom lidt sent hjem fra arbejde og greb kameraet med, for det var sådan en fin aften og jeg håbede at der ville være tændt lidt lys rundt omkring i byen. Det var der sandelig osse. Og en masse mennesker. Alt, alt for mange mennesker. Og vi der helt seriøst har overvejet at besøge tivoli i år? Det bliver så afgjort ikke i år. Fik faktisk tilbudt arbejde i tivoli for en måned siden og takkede pænt nej til at arbejde der i juletiden. Af samme grund. For mange mennesker. Det ville ende galt og med indblanding af ordensmagten eller sådan noget når jeg fik et anfald og bankede en i hovedet med et til formålet egnet redskab. For det er der jeg er lige nu.

Er blevet aggressiv og let-antændelig. Igen. Er skuffet og ked af det – men vreden ligger lige under overfladen. Jeg vender den ikke mod andre – jeg vender den mod mig selv i et gigantisk selvhaderisk og destruerende billede af mig selv. Og det er den erkendelse der gør at jeg vist behøver hjælp til at komme videre.

Jeg skød en bunke billeder uden at gøre noget særligt ud af det, eller satte det på stativ eller andet.. men dybest set rendte vi hurtigt igennem byen inden vi tog hjem igen. Med smagen af dårlig glögg hængende i ganen.

Ib_MG_3815 Men altså jul igen? NU? Jeg gider ikke. Jeg har ikke lyst. Jeg vil bare være helt alene og højest sammen med konen. Og det var så årets plan, men det blev lavet om henover hovedet på mig. Jeg troede nemlig at familiens jul (dvs min families) i år indbefattede min bror og derfor faldt det os ganske naturligt at holde os længst muligt væk. Men planer er til for at blive ændret så vi fik en pænt formuleret opfordring til at til at komme til den anden side af landet. Endnu en gang. Så vi tager afsted på tirsdag (sammen med resten af østdanmark – ca) og til gengæld bliver vi ikke helt så længe som vi kunne gøre. Hurtigt ud – og hurtigt hjem igen. Andet magter jeg faktisk ikke. Mine forældre var ikke helt tilfredse, men det bliver altså bare sådan. Men julen indfanger os endnu en gang. På trods af at vi gjorde et ihærdigt forsøg på at boycotte den i år.

Jeg har ingen logisk forklaring på det men sagen er at disse uger i arbejdsløshed og desperation efter at “noget” skal ske har sendt mig lige lukt mod følelsen af overgreb og misbrug igen. Følelsen af at andre har kontrollen i mit liv. Nu skal du holde kæft, nu skal du smile, nu skal du være glad, nu skal du.. osv osv. Det er det rene vanvid, men jeg har det faktisk lidt sådan at jeg er blevet sat ind i det samme sorte, mentale skab som min bror plejede at låse mig ind i når jeg ikke “var sød nok”. At det er lige der jeg er igen. Venter på at nogen lukker mig ud, og at det ikke er nogle af de farlige der gør det.

Det er sgudda sygt, det her. Er ikke kommet videre. Eller osse var jeg kommet videre. Midlertidigt.

Storm P fortæller om det i en af hans fluer.

En lille bitte mand kommer hen til togstationens billetluge. Han kan kun lige få næsen op over disken
– Jeg vil gerne have en returbillet.
– Hvor til, Hr?
– Hertil!

Det er sådan det er. Frem og tilbage er lige langt og en returbillet har destinationen tilbage “her til”.

Nu skal jeg bare overbevises om at rejsen ud i verden og forsøget på at erobre en normal tilværelse var det værd. Men det tror jeg faktisk det var. Måske ligefrem værd at forsøge igen.

Reklamer

18 comments on “Jul igen?

  1. Glædelig jul, kære overlever – for det er dét, du er. Du er en fighter – det kan jeg mærke.
    Håber, solen vil skinne lidt mere på dig i det nye år.

    Knus og tanker.

    • Tak for de ord, for jeg tror jeg har glemt et eller andet undervejs. At jeg jo nok er god nok, eksempelvis…

      Oplevelsen af mig selv siden pr nov er dog skræmmende.. vil ikke se mennesker, vil ikke forholde mig til mennesker og er skuffet og vred over at mennesker ikke forholder sig til mig ?!?

  2. Jeg håber I får en god og dejlig jul, også selv om du ikke gider julen i år, og så håber jeg inderligt at der snart kommer lidt skred i både sag og arbejdsliv igen.
    Gode tanker til jeg begge her fra Roskilde.

    • Vi vil gøre hvad vi kan og jeg deler dit håb. I den grad.

      Tak for gode tanker og sender nogen retur til jer og og jeres familie.. især “vores” lille favorit guitarist/hundelufter…

  3. Julen er slet ikke nem, hvis man ikke er på mærkerne, men måske er det alligevel meget godt med familien, og I er jo i den heldige situation, at da det er jer, der er gæster, er I også dermed er dem, der kan bryde op, når det ikke længere føles godt.

    Uanset hvad så ønsker jeg jer begge to en rigtig glædelig jul

    • Det bliver heldigvis en kort juleferie i år, for vi har rettet ind efter vores “passagerer” i bilen. Så det bliver bare et par dage vi skal være afsted. Og nej, det er ikke helt nemt altid, men mon ikke det går alligevel.

      Du ønskes osse en glædelig juletid..

  4. Nu har jeg fået læst begge dine indlæg, og er både glad og trist. Glad fordi du stadig er der, og trist på dine vegne over at du igen har det så skidt. Jeg kan ikke andet en sende dig de bedste ønsker, tanker og håb om at du får den hjælp du behøver, så det hele snart vender.

    • Jeg er ked af at jeg var så lang tid om at få formuleret et par ord. Men jeg magtede ikke engang dét. Verden var og er mig på sin egen vis ligegyldig.. den interesserer sig ikke for mig og jeg interesserer mig ikke for den.

      Og så skriver jeg disse to indlæg og finder ud af verden rent faktisk interesserer sig for mig.

      Håber osse på hjælp… men tror ikke sååå meget på det.

  5. Kære overlever. Tag en dyb indånding, kig på konen, og hunden, og slap af og lad de andre om at jule omkring dig. Så tror jeg på, at du kommer igennem og hjem igen – måske en lille smule friskere 🙂 Det er mit håb for dig. Og konen. Og hunden. Go’ jul,
    Mette

    • Jeg skal nok komme igennem denne jul osse (stikker jo af inden familiens omfang bliver for stort). Og resten af julen/nytår skal vi bare hygge for ose selv. Tak for gode tanker og ønsker.. de hjælper mig meget mere end du og I aner.

      Håber på at du osse får en fin jul og kommer fint ind det nye år…

  6. Kære Overlever, hvor er det godt at høre fra dig.
    Med det forløb, du har været igennem, er der ikke noget at sige til, du er fladmast. Hele sagen har godt nok taget en meget mærkelig drejning, som du ikke fortjener og som du ikke er skyld i. Nu må fagforeningen følge sagen til dørs. Det er ikke dit bord længere.
    Du og din kone ønskes en rigtig god jul. Kh.

    • Det var osse godt at lade høre fra sig, selvom det var svært og lidt af en hurdle der lige skulle overvindes. Det er en smule skamfuldt at erkende sit nederlag her og det er let at lade vreden og skuffelsen tage over.

      Vi havde en fin (efter forholdene) jul og nu skal livet bare gå videre på sin egen skæve facon… håber der viser sig en åbning et eller andet sted. Og en ting er i hvert fald helt sikker – jeg kommer ud på den anden side – i en noget forandret udgave. Min tillid til mennesker blev testet det yderste, og er i dag erstattet med dyb skepsis.

  7. Jeg håber, at I får en god og rolig jul.
    Og så ved du jo ellers, hvad jeg mener. Du er sej og jeg er slet ikke i tvivl om, at der er mere kamp i dig. De varmeste hilsner til dig og fruen og et juleknus herfra.

    • Tak, det fik vi… og jeg skal nok prøve at hive lidt sejhed frem fra reservetanken, men den begynder altså at give ekko efterhånden.

      tak gode tanker og de returneres lidt forsinket… så kan jeg da ønske dig godt nytår i stedet.

  8. Jeg ønsker alt det bedste for dig – og at du – endnu en gang – formår at komme op til overfladen igen og kæmpe videre. Hils omkring dig.

    • Jeg har ikke så meget valg, og der er ingen der gør det for mig… lige nu ved bare ikke rigtigt hvordan det lige skal klares. Tager et nyt kik i reservebeholderen..

  9. Godt at høre fra dig igen.. jeg var helt bekymret for dig efter så lang tid uden livstegn – jeg har været inde og se efter nye indlæg på bloggen mange gange. Jeg kan godt forstå hvis du er faldet ned i et hul lige nu. Det er da alt andet lige også en voldsom oplevelse at blive fyret – og med alt det fnidder, der er gået forud. Det vil da kunne slå enhver ud! Når det er sagt, så er jeg sikker på at du også kommer ud på den anden side af det her. Du er nemlig sej. Som gammelt sålelæder. (Det er en kompliment :-)). Jeg krydser fingre for dig, og for, at du snart ser en vej op af hullet igen. Jeg ønsker dig et godt 2015 og håber snart at du skal på torsdagsbesøg hos den kloge dame igen.

    • Undskyld radiotavsheden, men jeg magtede ikke noget ud over lige at trække vejret selv. Sådan ca.

      Tak for komplimenten, ja det kan godt være at der er noget sålelæder gemt i mig men det er lidt svært at finde i disse dage.

      Mon ikke det kommer i gang igen.. det vil jeg da tro.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s