Jeg var ikke klar

Det må være konklusionen på min situationen. At jeg bare ikke var klar nok. Jeg var naiv og troede at det hele nok skulle gå. At nu fik jeg hjælp og så kørte livet videre. Det gjorde det ikke. Det gik i stå. Fuldstændigt. Dagene går med at vente på at andre gør et eller andet for at få sparket situationen videre. Fagforeningen er stadig sure over at jeg blev opsagt, men de vælter over deres egne ben i forsøget på at agere på det. Så skal der lige klargøres dette eller hint, og det gør jeg – og så venter jeg på at få besked om hvad det næste der skal klargøres er. Dag efter dag. Uge efter uge. Jeg er handlingslammet i nærmest totalt omfang. Kun når jeg får konkrete opgaver om et eller andet jeg skal gøre eller sørge for agerer jeg. Ellers intet. Eller rettere – reagerer frem for agerer.

Jeg tror nok at jeg efterhånden opfylder kriterierne for en livsfarlig depression. Jeg er alene, og føler mig helt alene i situationen, selvom jeg ved at det er jeg jo ikke. Der er bare ikke nogen der ved hvad de skal stille op med mig, og så er det bedre at vente og se hvad der sker.

Og der sker ikk en skid. Jeg er gået i stå og der er slukket og lukket.

Og jeg har ikke det mentale overskud til at få noget til at ske. Jeg var bare ikke klar, selvom jeg troede på at jeg var.

Det store hug kom da jeg blev bedt om at “holde kæft” af fagforeningen. Jeg skulle ikke tale med nogen om “sagen”. Om hvad der kunne ske, hvad der måtte ske og hvad der ville ske. Eller ikke ske. Rettere.

Det er helt sikkert af god vilje og i bedste mening jeg fik det råd. Ganske fornuftigt at få mig til at holde mund.

Andre begivenheder i de sidste 4-5 uger har bare konfronteret mig med konsekvenserne af at være truet til tavshed.

hvis du siger noget om dette sker der en masse forfærdeligt 

Jeg har mistet mit netværk og viger tilbage fra enhver kontakt med den omverden der ikke lige er aktører i min situation. Jeg går ikke ud hvis jeg kan undgå det. Prøver at undgå kontakt. Og dør hver eneste dag lidt mere indeni.

Jeg er syg.

Og kan ikke tåle at blive truet til tavshed, hemmeligheder og løgne en gang til. Det har fyldt alt i mit liv i alt, alt for mange år og uanset det strategiske og smarte i min konkrete situation må jeg erkende at dét var jeg bare ikke klar til.

Jeg skal have hjælp. Snart.

Reklamer

8 comments on “Jeg var ikke klar

  1. Systemet stinker.. pas på dig.. og træk vejret dybt.. de har i øvrigt ingen hjemmel til at forlange at du holder kæft.. du har ikke tavshedspligt, og de har heller ingen grum fangekælder..det værste der kan ske er at du ender på gaden uden penge, men jeg tror næsten også at Frelsens Hær kunne være et bedre bud på hjælp end fagforeningen!

    • Frelsens hær kommer det næppe til… vi har lidt for mange penge gemt af vejen, her 🙂 Hjemløse bliver vi nu nok ikke.
      Nej de har ingen hjemmel til at kræve det af mig… men hvis de truer med at det vil ødelægge det for mig selv har det samme konsekvens.

      Jeg prøver at passe på mig selv men har nu erkendt at det er noget jeg skal have hjælp til.

  2. Uanset hvad er jeg glad for at høre fra dig, men hvor er jeg dog ked af det på dine vegne. Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe dig.

    • Jeg har været alt for lang tid om at formulere disse få ord.. næste projekt bliver at få overskud til at læse op på jer andre og forholde mig til hvad der sker i jeres verden.. men lige nu kan jeg ikke rumme ret meget andet end det mudderhul jeg selv befinder mig i.

      Jeg deler i øvrigt dit håb.

  3. Det er synd, du opfatter deres råd som en trussel – men ganske forståeligt. Kunne du ikke bede om en uddybning af strategien, så der kom lidt mening i tavsheden? Netværket kan sikkert godt forstå, at du ikke kan tale om din situation lige nu. Det duer ikke at gå i flyverskjul. Overordnet skulle du måske overveje om det trods alt betyder så meget for dig, at få skovlen under dine tidligere arbejdsgivere – måske tiden indhenter dem og de ender som fortjent? Om ikke andet, så når der kommer rigtig gang i hjulene igen. Det vigtigste for dig må være at komme godt videre uden at sætte helbredet yderligere over styr. Håber det bedste for dig og ønsker dig en glædelig jul!

    • Du har fat i en væsentlig pointe her.. videre uden at sætte helbred og fremdrift over styr. For jeg var jo efterhånden havnet i en situation hvor jeg var i risikozonen for at blive mere syg af de arbejdsvilkår vi havde på det job.

      At udbede sig en forklaring på strategi har vist sig at være ganske håbløst og en masse juridiske spidsfindigheder har fyldt for meget til at nogen vidste hvad der skulle ske – om noget overhovedet.

      Jo, det betyder stadig en del for mig at få skovlen under dem, men det er rigtigt at det bliver mindre og mindre vigtigt som tiden går. Måske fordi mit kaos overtager fyldigheden i livet.

      Ønsker osse dig en glædelig jul.

  4. Hvor er jeg glad for endelig at høre fra dig igen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg først ser dit indlæg nu. Du har været savnet – og jeg mener det. Jeg har selv ret stor erfaring med depressioner, så jeg tænker på, om ikke du skulle tale med din læge? Dette her kan jo ikke fortsætte i det uendelige, og en depression er en farlig tilstand at være i!

    • Jeg vil prøve at indfange min læge efter nytår.. hun plejer at holde en seriøsere juleferie og jeg orker ikke lære hendes læge-makker at kende…

      Ved ikke rigtig hvad der skal til for at jeg får brudt ud af det her dødvande, men tror desværre det er mig selv der skal gøre det. Og det magter jeg ikke. Og ingen andre gør noget før jeg selv gør. Det er vist det der kaldes moment 22.

      Håber du holder næsen oven vande selv…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s