Så er jeg kaldt til samtale med chefen på fredag. Forventer mest af alt en fyreseddel i forbindelse med nedgangen i “ordrer”. Eller det er i hvert fald den forventede forklaring. Jeg vidste det kunne ske, men er alligevel lidt trist på forhånd.
Vi må se hvad der sker.
Og jo, har naturligvis talt med fagforeningen om hvordan jeg skal forholde mig i de forventede scenarier.
Hvor er det godt du har din fagforening med ind over i denne sag. Dine arbejdsforhold lyder jo lidt absurde, og chefen lyder nærmest lige sådan. Held og lykke!
Fagforeningen gav et par gode råd og så fik jeg besked om at jeg skulle kontakte dem umiddelbart efter mødet og sørge for at jeg havde redskaber til at sende opsigelsen til dem med det samme, dvs have en dokumentscanner installeret på iphonen. Så sætter de sig og venter på at jeg kontakter dem.
Tak for gode ønsker.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal håbe, for jeg synes jo de arbejdsvilkår ikke er til at arbejde i. På den anden side er arbejdsløshed jo heller ikke særligt tiltrækkende. Godt du har fagforeningen på din side. Held og lykke.
Nej, de kan kun blive bedre uanset hvad jeg gør herefterdags. Bliver formentlig noget med et vikarbureau til at starte med. Lige så omskifteligt men løn der er tilpasset.
Jeg vil ikke og jeg kan ikke kompromisse med mig selv overfor så grove overenskomstbrud. Så hellere arbejdsløshed for en stund.
Tak for gode ønsker.
Nå, øv! Men set med ja-hatten på. så får du bedre tid til at gå til kiropraktor. Det må da tælle for noget.
Men til gengæld får jeg ikke råd til det. Men der er kun en behandling tilbage. Til gengæld ved jeg nøjagtig hvilken kiropraktor jeg vil henvende mig til i fremtiden om behovet skulle opstå igen. Men med en fyreseddel i hånden bliver det måske ikke aktuelt. For jeg slipper osse for vores horrible arbejdsmiljøforhold hvad angår løft og vred i ryggen.
Ja, øv.
Det kan nok ikke undgås at man bliver lidt trist. Der er så meget usikkerhed forbundet med det hele. Håber det går på bedste vis.
Det skal gå… vished om uvished er betydeligt bedre end uvished om uvished. Jeg kan handle på vished – ikke på uvished.
Og jeg bliver en ubehagelig modstander 🙂
Som de andre også giver udtryk for, at de gør, forstår jeg så glimrende dine ambivalente følelser i hele denne sag.
Jeg ønsker det bedste for dig. Ved ikke hvad det bedste er, men jeg ønsker det for dig alligevel.
Det bedste er at vi får orden på sagerne og at jeg får lov til at gøre det jeg er god til. Jeg kan uden problemer leve af den miniløn jeg får, men vil satme ikke snydes for den løn jeg faktisk skal have. Men det scenarie er aldeles urealistisk så jeg må indstille mig på mere realistiske udfald af dette års genstridigheder.
Og jeg vil ikke udsættes for provokationer fra en ledelse og udtalelser så som “husk nu at du er det nederste led i fødekæden” samtidig med at de reelt skylder mig penge…
Der skal en holdningsændring til, og den kommer ikke med det gode.
En opsigelse vil blot gøre mig mere stridbar og mindre løsningsorienteret… rent faktisk har jeg en skitse til en lokalaftale liggende på min computer. En aftale der er vidt omfang tilgodeser virksomhedens særlige markedsvilkår og som er mindre dyr end den overenskomst vi pt arbejder under men ikke aflønnes udfra. Medarbejderne får andre fordele vedr garanteret arbejdstid og løn. Det vil være acceptabelt for mig, og dem jeg har vist den til ville være tilfredse hvis dét blev vilkårene.
Jeg ved ikk’ helt, hvad jeg skal vælge at krydse fingre for, så jeg krydser bare fingre for dig. Er det ikke OK?
Du skal krydse fingre for at jeg beholder kontrollen over mig selv og får kontrollen over mødet.. det første er det vigtigste. Det sidste er en bonus 🙂
Men her om morgenen er jeg forberedt på lidt af hvert. Har afspillet de fleste forventede scenarier i hovedet..
God vind.. Og det i din retning.
Åh, hvor jeg krydser fingre for dig!
Nu er mødet jo overstået. Spørgsmålet er så bare om du har fået vished om hvordan den nærmeste fremtid ser ud for dig. Jeg håber du kan se et lys forude.
Der er lys forude – men ikke på mit nuværende og snart daværende job… tak for gode tanker.. .