PTSD´ens grimme fjæs

Så blev det stukket frem igen. Jeg skal åbenbart lige mindes om at den der møg-diagnose er min følgesvend i lige så fast grad som hende jeg er gift med. Det må forventes at være en kronisk relation.

Først vil jeg altså lige vende det med konen og det kroniske. Dem der kender mig rigtig godt siger stort set det samme alle sammen: “at med den ændring i min udstråling og energi der er kommet” burde jeg da vist have giftet mig med hende for længe siden. Det har altså en eller anden betydning at vi rundede rådhuset den dag i august.

Men altså det andet – det kunne jeg faktisk godt have undværet. For det blander sig i alt for meget i mit liv. Og i går hos noget så forholdsvist uskyldigt som et besøg hos en kiropraktor.

Hun var ellers meget sød og ok og jeg følte mig ganske tryg 75% af tiden.

Inden hun begyndte selve behandlingen fik jeg at vide hvad der skulle ske, at det handlede om lænden og muligvis hofte. Ok, fair nok. Det skal jeg nok holde til. Fortalte hende ca her at jeg har den her møgdiagnose og kan reagere voldsomt på helt almindelige – men uventede – ting.

Det var ok og hun gjorde ikke noget ved mig der gjorde ondt, men fandt så et eller andet mellem mine skulderblade der lige skulle have en “tur”. “nu gør jeg noget her og din ryg vil nok sige knasj” og panikken indfandt sig aldeles omgående. Vendte mig om og sagde nej. Jeg tror det kom lidt på bag på hende men hun fandt bakgearet aldeles omgående. Det var osse bedre end at have et angstanfald stående i sin klinik.

Hendes råd var at jeg skulle komme igen i dag – og to gange i næste uge. Sove på det og så komme igen. Det er vist ret klogt set, at jeg lige skal sluge indtrykkene lidt ad gangen. Bare ærgerligt at det blev uden søvn i første omgang.

(jow tak.. havde behændigt manøvreret rundt i min særprægede arbejdstids-planlægning for at komme i går – og nu skal jeg gøre det igen i dag. Og i næste uge – uden at vide hvornår jeg har fri, hvornår jeg skal arbejde og hvornår på dagen pauserne ligger, om der overhovedet er nogen. Det bliver lystigt. Måtte efter en time ringe og aflyse den tid jeg havde fået i dag og få én en time senere – de havde ændret i min plan i bookingen).

Nu sidder jeg her kl møg om natten og kan ikke sove. Tankerne myldrer rundt i hovedet og handler om kontroltabet i at vende ryggen til en i øvrigt kvalificeret dame udi hvad hun gør og så ikke vide hvad der skal ske og om det er noget der gør ondt og forskrækker mig.

Det gjorde det så heller ikke meget bedre at jeg afsluttede dagen hos psykologen og det var også ganske tungt.

Kæft, jeg glæder mig til at få weekend.

Reklamer

10 comments on “PTSD´ens grimme fjæs

  1. Godt du kan se frem til weekenden om nogle timer. Det med ikke at vide hvornår man har fri og ikke kan planlægge må være så stressende en faktor i sig selv. Håber du kommer godt gennem arbejdsdagen i dag.

    • Ja weekenden er bestemt velkommen i denne omgang.

      Det er nemlig en stressende faktor og spørgsmålet er om det ikke var medvirkende årsag til at jeg måtte trække stikket i foråret. Jeg har tænkt mig at forfølge dét emne osse… 😉

  2. Ku’ det hjælpe, hvis du tog konen med næste gang? Jeg mener, lidt som garant og overvåger af, at der ikke sker noget, der ikke skal ske, når du har ryggen til?
    Du er en sej kvinde, Overlever, det skal du huske på, jeg er fuld af beundring over, at du tager kampen op ift. ledelsen og deres lemfældige forhold til overenskomsten.

    • Vi prøver at få det koordineret for vi ved begge at det er bedst hun er der når jeg bliver udsat for noget jeg ikke har kontrol over… for så ved jeg at hun har kontrollen – i hvert fald på skrømt….
      Tak for ordene om sejhed.. og det er nok det rette ord… sej…. men i ordets oprindelige betydning 🙂
      Selvrespekten vinder jeg… og om jobbet ryger så viser der sig sikkert nye muligheder.. hellere det end job og ingen selvrespekt.

      • Jeg måtte lige konsultere ordnet.dk. Jeg kan bedst li’ denne fortolkning: kraftfuld og vedholdende (trods modstand og forhindringer).
        Og enig, hellere intet job end ingen selvrespekt. Fortsæt!!!

  3. Dejligt, at det giver så meget overskud på kontoen, at I er blevet kone og kone 🙂 Knapt så spændende med PTSD-spøgelset. Godt, du havde forberedt kiropraktoren, så hun kunne finde bakgearet aldeles omgående. Nu viser det sig så igen, hvor uholdbare dine ansættelsesvilkår er. Det er ikke rimeligt, at du ikke bare kan planlægge kiropraktortid uden for, hvad du bør kunne forvente er din arbejdstid. Kan du sætte hårdt mod hårdt og forlange at få fri til aftalt tid, eller er du ikke kommet der til endnu?

    • Det giver overskud på den mentale konto – det er der ingen tvivl om.
      Jeg har for længst vænnet mig til at gøre opmærksom på den PTSD overfor sundhedspersonale diverse hvis de kan tænkes at udsætte mig for noget angst-provokerende.. så de ved at min reaktion ikke står mål med det aldeles almindelige de agter at udsætte mig for. Det gør det nemmere for dem – og tryggere for mig.

      Ja, de er uholdbare og må og skal blive bedre. Om ikke med det gode så med det grove… Jeg kan godt få fri på aftalt tid, men mit problem er at det har jeg allerede med hver anden torsdag og de torsdage er hårdt booket til anden side et pænt stykke ud i fremtiden. Og en kiropraktor-behandling er tilsyneladende noget der i mit tilfælde skal foregå 3-4 gange om ugen. Og så meget fri kan jeg ikke få.

  4. PTSD-spøgelset er sørme da et værre spøgelse at trækkes med. Har du nogen idé om, hvorvidt det er en livslang følgesvend eller kan det klinge af? Jeg gætter på sidstnævnte, idet du jo allerede har beskrevet megen progression i forhold til diagnosen.

    • Det er en livslang følgesvend som jeg skal lære at leve med… kan dæmpe den og komme langt men aldrig i mål. Og så har jeg flyttet målet, så at sige… at målet er at få kontrol over hvornår den stikker sit fjæs frem… at være forberedt.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s