Hovedet op og fødderne ned…

Det er vel ca sådan jeg har det i øjeblikket. Det kører, men det kører ikke så godt. Men jeg kan se lyspunkterne forude. Det skal nok vende igen. Krigergenerne vender tilbage nu, og tilstanden skal bare befæstes.

Min læge er en klog dame, der meget hurtigt kom op med en fin ny medicin-plan til mig. Den startede jeg på i mandags og kors hvor det spiller.

Jeg er ganske ligeglad med at det hele er kemi og medicin – men jeg har det bedre og det er vel det, det handler om. Trods alt. Hun ville snakke med mig igen om et par uger. Hvad der er planen derefter ved jeg ikke, men kan jeg slippe de der stærkere piller vil jeg da være glad. For det er dem der faktisk er svære at komme af med igen – men nu er jeg jo faktisk helt af med dem og igennem afvænningsperioden, der gik med ferie og giftermål og fuld fart så jeg slet ikke opdagede at jeg “burde” have taget min medicin.

Og så gør det mig slet intet at den del af medicinen hun pillede ud af mit daglige indtag (som vel at mærke har sejlet lystigt siden slut juli) er den rigtig grimme og alt, alt for dyre. Og nu er der kun 43 kroners pakningerne tilbage. Hvis det her virker på mig nu så skal det sgisme fejres.

Der skete flere ting i sidste uge der slog mig ud. Først og fremmest besøget hos sexologen, der først er ved at blive landet nu med gode snakke om sære reaktionsmønstre med konen. Men på den ydre front tabte jeg et slag som jeg ikke havde forventet. Et slag der kom bag på mig. Krigen venter endnu. Der bliver flere slag og mange flere kampe. Og hver dag er en lille kamp.

For nu skal I bare høre…

Min arbejdsgiver er trukket i arbejdsretten af min fagforening. Den sag skulle have kørt her i efteråret, men desværre er de raget lidt i uenighed om fortolkning af overenskomsten og et eller andet latterligt lille punkt om vores ansættelseskontrakters udformning. Så nu er hele sagen losset til hjørnespark i en faglig voldgift, der skal arbejde færdig før sagen kan genoptages.

Sagen kendte jeg ikke noget som helst til før skt hans, selvom den er næsten et år ældre end det. Der er jo et forløb før arbejdsretten kommer til fadet. Og det forløb har åbenbart taget et lille års tid.

For 2 uger siden blev min arbejdsgiver gjort bekendt med min deltagelse i sagen, da mit navn står i sagsakterne. At jeg er med til at dokumentere bruddene på overenskomsten. Dette arbejde fortsætter jeg naturligvis, men føler mig ærligt talt noget frit i luften svævende og dybest set forventer jeg at blive losset ud første gang de får en grund til det. Hvor de kan gøre det gratis. Så jeg er yderst restriktiv med reglerne. Jeg stopper ikke engang i firmabilen ved et rådhus for at aflevere et skema på den lokale borgerservice. Venner og konen har fået skrap besked på ikke at bruge arbejdstelefonen når de skal have fat i mig. Jeg passer tiderne til perfektion og opfører mig eksemplarisk på firmaets adresse.

Alt i mens jeg stille og roligt fører en logbog over hændelserne i løbet af dagen.

Her skriver jeg alle ændringer i arbejdstiden ned. Aflysninger af opgaver, nye opgaver men på dobbelt tid, ændringer og omrokeringer. I dag har jeg eksempelvis skullet slutte på arbejde kl 14.30 (det var i mandags planen så sådan ud), kl 11.50, kl 12.50 (det var da jeg mødte i morges) og 13.10 – med overvejelser om at jeg måske osse kunne slutte 16.10 (det var i går). Jeg endte med at slutte kl 14.10. Og på vej hjem få tid til at besøge et lokalt borgerservicecenter og få afleveret et lille skema som krævede personligt fremmøde.. det har jeg forsøgt at komme af med hele ugen for det hastede faktisk.

Det er kropumuligt at få et normalt liv på den måde. Vi ved aldrig hvornår vi slutter. Vi ved aldrig hvad tid vi har fri og vores omgivelser må leve med bestandige rykken rundt på aftaler fordi vi liiige og samme dag har fået en ekstra opgave, som vi ikke kunne få lov til at sige nej til. Min tandlæge, min læge, en enkelt knæspecialist i hellerup, min psykolog, sexologen, dyrlægen, mekanikeren, et enkelt bilsyn, mammografiafdelingen, venner og familie er alle blevet rykket rundt og har accepteret sene afbud uden at afregne, men har været lidt forbløffede over at jeg bare ikke vidste hvor længe jeg skulle være på arbejde – samme dag? Kan I forestille jer besværet med at bestille tid til et eller andet – en måned ude i fremtiden? Selvom man lægger det så sent på dagen som muligt og minimerer problemstillingen med at bede om fri? Det er jo ikke dem alle der lige kan hver anden torsdag efter kl 14. Og hvis de lige kan sådan en dag – så er næste ledige tid om 6 måneder. Og det er i visse tilfælde lidt for lang tid.

Det holder ikke. Og jeg er træt af det.

Listen over de øvrige overenskomstbrud er alenlang. Og det er de dyre brud. De der på lønsiden.

Nu har jeg skrevet om det… og I kan læse om det. Det er nok ikke så klogt – men det fylder dælme meget. I der følger mig fast ved hvad det betyder når jeg skriver om noget jeg ikke skulle skrive om. Det bliver en hurtig enetale hvor detaljeringsgraden i kommentarerne bliver holdt nede.

Reklamer

17 comments on “Hovedet op og fødderne ned…

  1. Hvis du ikke har været til samtale og fået en (skriftlig) advarsel vedr. et eller andet (sygefravær, udførelsen af arbejdet, samarbejdsvanskeligheder eller andet) inden din arbejdsgiver blev bekendt med, at du er kilde, så er det ikke så skidt endda, at dit navn er dukket op i sagsakterne, for din arbejdsgiver havde/har nok lugtet lunten alligevel og kunne have en interesse i at komme af med dig. En fyring nu vil stinke af, at de vil af med dig, fordi du kæmper for din og kollegernes ret og dermed kunne udløse erstatning, hvis de gør det, med mindre at du giver dem en saglig grund på et sølvfad, så hold stien ren og håb på, at dit helbred også holder.
    God vind og kampgejst

    • Du forudsætter at virksomheden overholder de normale spilleregler med advarsler og alt det andet. Problemet er at det gør de ikke, og det er netop dérfor de nu står i en situation hvor deres forvaltning af overenskomstforhold er ved at havne i arbejdsretten.

      Men jeg har også en forhåbning om at netop “offentligheden” omkring den sag i virksomheden måske kan være mit bedste skjold og som du siger – holder stien skinnende ren og bryder ingen regler… og vi har bortvisningsregler som vi normalt bryder efter forgodtbefindende.. privat brug af firmabilen eksempelvis.. der bliver hentet børn, kørt til læge, handlet ind, besøgt pårørende på sygehuse mm…

      Jeg har ikke overlevet alt det lort i mit liv uden at få en vis portion kriger-gener… eller det havde jeg nok i forvejen.. de skal bare lige have de rette omstændigheder..

  2. Håber ikke det kommer til at genere dig at du har skrevet om det. Men nej det er uholdbart ikke at vide hvornår man har fri selvsamme dag.
    Håber du klarer dig og at din medicin arter sig.

    • Her står intet som de ikke ved.. sådan helt reelt. Men jeg synes at I der er så skønne at engagere jer i mit liv skal vide hvorfor jeg måske er lidt fraværende.

      Det er nemlig helt uholdbart at bevare et helt hold ansatte på de vilkår.

  3. Hm, det lyder virkelig helt vildt med de arbejdstidsforhold, du beskriver der. Det må sige et og andet om beskæftigelsessituationen, at folk finder sig i en sådan behandling. Ikke nogen rar situation du befinder dig i. Men som Kristine skriver, hvis du ikke serverer en fyringsgrund på et sølvfad, så tør de nok ikke fyre dig. Det er da altid noget. Håber kemien kommer til at virke helt som den skal 🙂

    • Det er grotesk. Og jeg tror slet ikke de har opfattet hvor langt væk de er kommet fra normale arbejdsforhold. Det er lidt som frøen og det varme vand. Den springer op hvis man putter den ned i meget varmt vand.. men i vand der bliver varmet op langsomt bliver den siddende og lader sig koge.

      Og jeg tror faktisk at det gælder både virksomheden og de ansatte… at det ændrer sig så langsomt at vi slet ikke har set at vi nu helt har tabt overenskomsten af syne hvad angår arbejdstid og aflønning for forskellige typer arbejdstid.

      Mødet med min chef i juni blev mit “wake up call”… hun ville sætte hårdt mod hårdt mod mig – og mødte en betonklods i stedet.

  4. Det er en stressfaktor hvis man aldrig ved hvornår man har fri, og den faktor har du da slet ikke brug for i dit liv. Håber alt medicinen fungerer godt for dig 🙂

    • Nej, det har jeg ikke. Men det er vilkårene og dem lever jeg med. Har bare besluttet mig for at jeg vil have mit løntilgodehavende for det…

      Indtil videre fungerer medicinen rigtig godt.. havde lige lidt krise i går.

  5. Du keder dig da ikke for tiden!
    Jeg tror nu også, at de får svært ved at finde en fyringsgrund, der vil kunne holde i arbejdsretten, men derfor er det da ikke rart at skulle gå på listefødder med et damoklessværd over hovedet, hvis det ellers giver mening …
    Det dur da slet ikke at vide hvornår man får fri. Atter en gang pøjpøj med det hele, både mht. arbejdssituation og det mere private.

    • Igen, vi må ikke forudsætte at normale regler og spilleregler overholdes. Så jeg skal have andre “forsikringer” i baghånden.

      Nej, det holder ikke med arbejdstiden… og slet ikke ift den overenskomst de reklamerer med at de holder men som de reelt ikke kender indholdet af.

  6. Åh den arbejdssituation, bare den dog var bedre og gid du havde noget vished.

    Om at huske medicinen: I Appstore kan man downloade en app, der hedder Medicinhuskeren. Her kan man indtaste præparat, dosis og tidspunktet for, hvornår man skal tage medicinen, så bipper telefonen, når man skal tage dem, og så glemmer man det ikke. Når man har taget det, kan man i appen markere, at alt er OK. Jeg har selv meget gavn af den.

  7. Det er frustrerende aldrig at vide, hvornår man har fri og skulle ændre aftaler ustandseligt. Det kan i forvejen være svært nok at få aftaler mast ind i en arbejdskalender. Der er ikke noget at sige til, at du er kørt træt. Held og lykke med alle ‘projekterne’

    • Det er ikke bare frustrerende… det viser sig osse at være overenskomststridigt da ændringerne ikke følges af de tillæg vi faktisk skal have for ændringerne… ændringerne må vi leve med og lever faktisk ret godt med dem… men ikke af dem, så at sige 🙂

      Tak for gode ønsker.. det skal nu nok gå det hele.

    • Velkommen til. Min historie startede et sted og er nu endt med at blive en omgang blandet landhandel… det er mig hele vejen rundt. Og alle de andre.. for jer der læser med og kommenterer præger i den grad emnerne og stilen. Så velkommen til en ny læser, der tør kommentere 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s