Krashh bom

Som Ellen og sikkert flere bemærkede var det vist tydeligt at der var overskud på den mentale konto i sidste uge. Jo, det kan ikke nægtes. Og det findes skam endnu. Bare rolig. 

Men kæft, en landing jeg har fået mig. Tilbage til realiteternes barske verden, tilbage til traumernes træskodans gennem mit indre. Hende der sexologen kan altså stille alle de rigtige spørgsmål. Alle dem jeg bare helst ikke vil svare på. De direkte, der ryster og chokerer. Hun trak mig rundt i detaljerne i det gamle overfald. I historikken senere. Og trak alle trådene op til min nutidige situation. I de dele af mit liv, der gør allermest ondt og hvor jeg ikke længere kan lade som om noget som hest. Ren rå mig. Og det er sgutte behageligt. Om latterliggørelse, om angst og frygt, om manglende kontakt mellem hjerne, krop og underliv. Overliv, yderliv og underliv – det hænger bare ikke sammen i min verden. Om sårbehandling, ardannelse og masser af blod. 

Det er mig ufatteligt at jeg kørte derfra, og det burde jeg ikke have gjort. Men hjem skulle jeg – og hjem kom jeg. Men med stærke farvel-og-tak tanker i knolden. Det var sort og det var aldeles uden håb. Tomt. Selvom hun har et noget barskere forhold til sine tidsplaner end min psykolog var det tydeligt at hun slet, slet ikke brød sig om at sende mig ud af døren i den tilstand. 

(pis, lort, pik og patter!)

Men der er osse flyttet et par brikker, og det er jo dét jeg skal arbejde videre på. Det vi skal arbejde videre på. Og helst uden den slags rysteture hjem. Helst uden at gå i to døgn (indtil videre) og stort set ikke være rigtigt til stede. Stort set uden at kunne spise noget. Bare sort-sort. Konen er så sød ved mig og får mig langsomt lirket op… hun kan godt mærke at den her – den gjorde ondt. Og ved osse godt hvad det betyder når jeg meddeler at hun skal med næste gang. Det må hun så prøve at få fri til. Jeg behøver stadig hjælp. Meget. Først og fremmest fra hende, men osse fra mine tålmodige venner der nu ser på endnu en nedtur…  håber de er der på den anden side. Igen. Jeg behøver hjælp. Mere hjælp. 

Jeg vil allerhest gemme mig i dagevis lige nu. Rend mig verden.. kom igen en anden dag. Desværre går den ikke, for vi får gæster i aften, der forventer overskuds-mig som værtinde. Og jeg magter det bare ikke. Men maden er sådan set klar så mon ikke det går, selvom jeg er rigtig, rigtig ked af det hele. 

På mandag skal jeg tale medicin med min læge – der bliver sikkert noget at snakke om. 

På tirsdag skal jeg endnu en tur i bryst-sandwich maskinen. Den tanke huer mig bestemt heller ikke. Forstår ikke helt hvorfor de har indkaldt mig igen. Synes ikke der er gået så lang tid siden sidst. 

Prøver at svinge mig op til at fortælle om honningfestivallen i Ungarn. Men det kan jeg ikke – her er billederne med kommentarer. 

IMG_2450

Halvdelen af udvalget af honning… de store glas (1 kg) i baggrunden koster ca 50 kr, de små forrest ca 12 kr. Vi købte temmelig meget honning i den butik – tror faktisk vi var dagens største kunde. Standen tilhører den lille honning specialbutik i byen som vi normalt handler ind hos. Damen bag disken sagde, da hun så os – nå skal honningen nu ud at rejse igen?

IMG_2652

Hende her forfulgte jeg rundt på markedspladsen. Jeg tror ikke hun observerede at mit kamera klæbede til hende – fordi hun var så interessant en personage. Her lykkedes det mig endda at få fokus lige hvor jeg ville den – på hendes lillebitte teacup chihuahua, der var den eneste der ikke bevægede sig i dette splitsekund.

IMG_2864

Klik med præcis timing. Sæbeboble-klovner på pladsen som lærte børnene at lave store bobler. (tror jeg skød 200 billeder her – blot for at få dette ene!)

IMG_3003

På ungarsk hedder de her “storkegængere”. Styltegængere ville vi nok kalde dem. Der gemmer sig en ekstra hest bag ham i den røde. Børnene elskede det her gadeteater højt og de var ganske imponerede af deres springen rundt på stylterne. Og ham med trommen prøvede at få kontakt med mig hvilket fik mig til at flygte – for jeg har ikke lyst til at blive midtpunkt i en ungarsk børnefestival.

IMG_3199

Festivalpladsen blev overfløjet af to bi-planer. Ca hvert 20. minut. Men de banditter i luften kunne ikke holde sig til at ramme den den samme bane, så jeg endte med at stå og spejde i forkerte retninger hele tiden. Og måtte nøjes med dette ene billede. (det er dælme svært at finde ud af hvor flyene kommer og hvor de kommer fra når de dybe lyde af de mange-cylindrede motorer bliver kastet rundt mellem husene).

Reklamer

10 comments on “Krashh bom

  1. Ja, det er en brat overgang fra ferie og gode tanker til mørke og sorte tanker. jeg er helt sikker på at dine venner er der for dig, og jeg håber alt det bedste for dig.

    • Det var barske løjer… men der er nok et formål med øvelsen..

      Og ja… det er et skønt billede… og hun var et fantastisk motiv. Især fordi hun var så selvoptaget at hun slet ikke så, at hun blev paparazziet… og mit kamera er som du ved ikke ligefrem udstyret med superzoom…

  2. Øv altså. Det er nogle svære slag, der skal slås. Du er sej, og jeg tror på, at du kommer et stykke længere for hvert slag.

    Hvis du ikke havde skrevet om den lille hund, så tror jeg, at jeg havde overset den helt. Damen fylder jo det hele med sin herlige udstråling.

    • Ja… jeg synes faktisk osse det er lidt øv at det kommer nu. Men på den anden side vidste jeg jo næsten på forhånd at hun ville sætte tommeskruerne på.

      Jeg burde næsten finde et af de skarpe billeder frem til dig.. så du ser hende klarere… så kan du overse hunden alt hvad du vil 🙂

  3. Det var dog en hård landing! Træls, at du skal slås på flere fronter samtidig 😦 Jeg håber, du fik batterierne så grundigt ladet op på ferien, at du ikke går flad sådan lige. Godt, at Konen (hvor er det fint at skulle skrive KONEN 🙂 ) skal med næste gang. Sådan rent lavpraktisk så burde du jo nok have chauffør på hver eneste gang, du er i gennem den vridemaskine. Men det er vel praktisk umuligt?

    PS: Hvad er det dog, hun har gang i, den rødhårede dame? Det ser nærmest ud, som om hun øver et royalt vink!?

    • Jeg ved at du siger hvad de fleste nok tænker – at jeg ikke burde køre bil efter de der barske sessioner. Og det har du for så vidt ret i. Eller finde andre muligheder. Men desværre bor den sexolog ikke ligefrem i nabobyen.

      Konen skal med – fik bekræftet i går at hun havde fået fri næste gang. Men hun kan jo heller ikke tage fri hver gang jeg skal noget.

      Den rødhårede dronning prøver at dirigere nogle børn hen i sådan en foto-dims med huller til hovederne hvor de skal forestille honningbier…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s