Hjemme igen

Jeg er kommet hjem igen. Og sikken landing vi lavede her i fredags. Vi måtte ringe til vores udlejer og udbede os en “bom-nøgle” da vi ret hurtigt kunne se at det ville være halsløs gerning at prøve at tømme bilen fra dens garage (ca 300 m væk). Bilen var pakket med små kasser med porcelæn, en kaffedims fra bodum (santos, hvis nogen er nysgerrige), særprægede krydderiblandinger, en større samling af god ungarsk øl, et maleri, en symaskine mm. Og naturligvis et par kufferter med tøj, en taske med hundedimserier, et par poser med nyt tøj og flere par sko, en enkelt flaske med et fluidum som jeg var tilfreds med tolderne ikke fandt og meget, meget andet.

Weekenden er gået med at få ryddet op og sat på plads og generelt bare at dovne den. Weekenden har osse gået med at kigge på jobannoncer. Men herom en anden gang. Efter torsdag vil jeg tro. 

Indtrykkene fra ferien falder lige så stille på plads, og det hjalp en del at jeg satte mig og kiggede alle flere tusind billeder igennem og reducerede mængden til ca 600, der fortæller historier, viser mennesker på vores vej, vores værter og andre særheder. Ikke sådan at forstå at vores værter var sære, men I er velkomne til at forstå eller misforstå mig ret.

 IMG_0995

 

Jeg fandt meget sært, skægt, flot og specielt i den billedmappe. Det første her er fra den ungarske grænse (den fra Østrig – ved motorvejen). Det første år vi kørte turen måtte vi vise pas og bagagerum. Næste gang var det bare pas. Og de sidste par gange er vi bare drønet forbi. Eller det vil sige at manøvren skal lægges via et af sidesporene for at få indkøbt en vignette-dims til bilen. Ungarsk vejvæsen er nemlig ret effektivt hvad angår kontrol. Der er kameraer på broer og mobile checkpoints ved motorvejstilkørslerne. De scanner bilens nr plade og ser om vignette (i elektronisk form) er indkøbt til bilen. Det måtte Østrig gerne lære af, vi har stadig resterne af deres vignette siddende i forruden.  Skulle nogen få lyst til at besøge landet i bil anbefales det ikke at springe denne symbolske udgift over, bøden er dyr og vignetten billig (11.5 €). Og så kan jeg godt hilse at sige at det er overordentligt bøvlet at diskutere noget som helst med det ungarske vejvæsen. De taler nemlig kun ungarsk. Det kan godt være de forstår lidt tysk, men kan de tjene penge på ikke at forstå, så gør de det bestemt ikke. 

Så hende min nyanskaffede kone måtte værsgo hitte rundt i skilteskoven, hvilket forunderligt nok ikke faldt hende svært. Og kun halvt så svært som at vælge en parkeringsplads ved en større benzintank langs motorvejen. IMG_0997

Muligheder for at købe Vignette er der nok af ved grænsen, men vi plejer at gå til denne lille bod. Her kan de nemlig finde ud af at tale engelsk og de har styr på det der med at læse udenlandske registreringsattester. Intet bøvl, bare betale og køre videre i ti dage.

Og vi så altså frem til at komme videre. Væk fra Østrigsk pisseregnvejr og kulde. Ud mod varmen og ørkenklimaet i den østligste del af Ungarn. Turen gennem Østrig plejer altså at være en fin oplevelse men den var dælme billigt til salg for os. Både ud og hjem, i øvrigt. 

Men vi vidste at varmen ventede lige om hjørnet og buldrede stort set bare igennem. Lige indtil (suk) Budapest. Som vi dog opnåede at køre rundt om denne gang. Lige indtil fuldt stop på motorvejen ca hvor vi skulle af. Ok, så er det da vist her vi skal have noget at spise, og vi fandt en lille og ganske autentisk restaurant langs med motorvejen. Spisekortet annoncerede gode ungarske retter af den solide slags, og der sad gæster rundt omkring og ventede på deres mad. Men desværre var der kun en enkelt yngre dame til at servere, og hun havde mere travlt med at checke facebook på sin iphone end at servicere sine kunder. Det kiggede vi på i ca 5 minutter mens vi kunne se at hun skiftede rundt mellem flere apps på sin iDims (hint – pegefinger bevæges fra højre mod venstre). Jeg tror ikke engang at hun observerede da vi rejste os og gik igen. 

Kørte 4 km og fandt en ny og lignende restaurant. Her var der 4 serveringsdamer til os to, maden var god og kom kvikt. Vi fik koden til deres WIFI og kunne meddele os til verden (og til værten) at vi var på vej og blot var 3 timer væk. Et par kolde sodavand i tasken og vi var videre. 

Stor var glæden hos familien da vi drejede om hjørnet derude. Børnene havde fået at vide at vi ville komme ved 21 tiden, fordi de plejer at være komplet ulidelige i deres tids-plagerier de sidste par timer. Forældrene fik på denne snedige (og sikkert ganske upædagogiske vis reduceret plage-tiden til ca 30 minutter) da vi var fremme lidt før 20 om aftenen. Trætte, sultne og især tørstige. Min svoger havde gættet det og satte øl på bordet. 

Første aften gik med snak på terrassen og der gik ikke mange minutter før vores vielsesringe var spottet og der blev ønsket tillykke i højlydte vendinger. Børnene forstod det ikke men de har ca fattet at jeg nu er noget der ligner “blodsbeslægtet”.  Og det er godt nok for mig. 

Allerede dagen efter ville de ind til byen. Det ville jeg osse, for jeg havde glemt at lægge et kamerastativ i bilen da vi kørte fra DK. Og det var et indkøb, der bestemt ikke stod til nogen form for diskussion. Og heller ikke hvornår det skulle anskaffes. Dagen efter. Punktum. Børne ville ind og “se på legetøjsbutikker”. Jo, tak.. den kiggen på kender vi skam godt, og vi havde lidt debat med deres forældre om rimelighedsgrænser vedr. gaver. De sagde småt, småt.. og vi sagde lidt større. For vi har ikke andre børn end de to at forkæle. 

Og sønnen ville vise mig springvandet i byen. 

IMG_1532

IMG_1533

Og det var altså skægt at fotografere. Med et stativ. Det blev en gorillapod i øvrigt. Og dét køb har jeg dælme ikke fortrudt et sekund. Nu er de andre stativer pakket meget langt væk (ps – nogen der kan bruge en The green Pod til noget. For den spiller slet ikke sammen med mit kompaktkamera). 

I mit forrige indlæg viste jeg et billede af en skyfront. Det viste sig at være en lille lokal supercelle, der ovenikøbet smed en lille tornado ned over nabolandsbyen. Vi fik bare et forrygende tordenvejr der varede i 3-4 timer, og som var så voldsomt at jeg ikke kunne finde steder i huset hvor jeg kunne stå i tørvejr og forsøge mig med lyn-fotografering. Regnen var slet og ret vandret. Men voldsomheden der var på vej annonceredes ganske kraftigt inden, og vi (min svoger og jeg) var enige om at vi både kunne lugte det og høre den dybe summen af uvejr på vej.

IMG_1630 

 I morgen går jeg i gang med at se hvad I andre har bedrevet tiden med i de forløbne 3 uger. Mere seriøst. Det lover jeg. AMAR!

Reklamer

14 comments on “Hjemme igen

    • Vi havde så absolut en skøn tur, men jeg tror nu ikke jeg viser et par hundrede feriebilleder… det bliver I dog forskånet for. Men prøver at være lidt selektiv og finde dem der har historier med osse…. 🙂

  1. Sikke da en masse oplevelser allerede i dit første ferieindlæg. Interessant og underholdende læsning – fortsæt endelig – jeg glæder mig allerede til at læse mere!

    • Tak…. denne gang var en rigtig road-movie ferie… skal prøve at sammenfatte det hele nogenlunde meningsfyldt i nogle få indlæg, inden hverdagens små og store problemstillinger melder sig på banen igen.

  2. Hej
    Er det rigtigt opfattet, at “the green pod” er en form for sækkestol til kamera, der skrues fast i kameraets gevind til stativ? Hvis ja og jeg i øvrigt har fattet korrekt, så er det den korrekte sækkestol til et Nikon 7()S med zoomlinse 18-200 mm.? Hvis begge ovenstående antagelser er korrekte, så er jeg interesseret i den. Undskyld men jeg har ikke lige overskud til at sætte mig nærmere ind i de tekniske specifikationer, så jeg selv kan afgøre det.
    Jeg forstår godt, hvis du hellere vil afhænde til en anden end til mig, men hvis …, så er jeg oprigtigt interesseret, da det længe har været et ønske, at have en form for stativ til kameraet. Jeg har tidligere kigget efter gorillapod, men blev usikker på anvendelighed, da mit kamera med objektiv vejer til.
    Giv gerne et svar her (og pris) eller et fremtidigt indlæg på din blog.
    Velkommen hjem og jeg håber, at din læsen jobannoncer skyldes DIN lyst til at skifte arbejdsgiver/job.
    Mvh. Kristine

    • Det skyldes ikke egen lyst – altså det med jobannoncer… men jeg vender tilbage til det emne lidt senere.

      Du skal være bevidst om dit behov for en pod… den er meget anderledes at arbejde end stativer, og ikke helst så stabil på grene og trappegelændre som reklamerne viser (eller jo det er den – hvis man tømmer lidt af materialet ud – men da det er et helvede at få ind igen og opbevare fornuftigt – er det en manøvre jeg har opgivet igen). Men poden kan få kameraet til at stå stabilt og balancere på sten på stranden, på bordplader, hvor man kan vinkle lidt op og ned. Der er megen fleksibilitet men altså osse begrænsninger. Jeg brugte min en del til mit DSLR, men det fungerer desværre ikke med mit kompaktkamera. Ikke i praksis i hvert fald, da skruens asymmetriske placering giver kameraet en akut trang til selv at finde sin balance, hvilket igen giver en del bevægelsesuskarphed på billlederne (mildest talt) 🙂

      Jo mere dit kamera vejer.. jo bedre – tyngdekraften du ved.. og med den opsætning du har der er den grønne pod den rigtige.

      Jeg har ikke tænkt så langt som at skulle bortauktionere den eller lignende.. bare checke om nogen havde interesse i dimsen inden den røg over højre skulder.

      • Alt i orden, at du har lovet “sækkestolen” væk på forhånd. Under alle omstændigheder, så havde den del af dit blog-indlæg den virkning, at jeg blev opmærksom på, hvordan mit behov for et “stativ” kunne løses, så tak alligevel 🙂
        Da jeg kan forstå, at din jobsøgning er initieret af en afskedigelse, så håber jeg, at du har fagforeningen med ind over inden du foretager dig noget overfor din arbejdsgiver, da din afskedigelse kan være usaglig jf. din indsats for overholdelse af overenskomst og dermed, at du kan være berettiget til erstatning, for hvis du ikke har modtaget (skriftlige) advarsler vedr. dit arbejdes udførelse og din afskedigelse ikke skyldes din arbejdsgivers manglende mulighed for at beskæftige dit timetal, og også i så fald, for hvorfor er det DIG, der bliver afskediget, fremfor en af dine kolleger.
        Pøj pøj

    • Update.. undskyld.. min hukommelse har svigtet… der er faktisk én der ved en tidligere lejlighed har lagt billet ind på pod´en… men de kan købes på amazon mm. Og det er dén du skal have fat i. Den grønne.

  3. Velkommen hjem. Vis endelig flere af dine dejlige billeder her på bloggen.

    Hvis Kristine af en eller anden grund skulle miste interessen for din Pod, melder jeg mig på banen og vil gerne betale. Jeg har et Nikon D40 og jeg tror ud fra billederne på hjemmesiden, at de to vil passe godt sammen.

    Det der med jobsøgningen kunne du da vist godt undvære? – men lad os endelig høre, hvordan det går.

    • Tak for det…

      Og jeg tror osse du har ret.. men desværre er pod´en lovet væk til anden side…

      Ja, det kunne jeg godt undvære, men nu må jeg se hvad de næste par uger bringer af oplevelser – men et eller andet er der da vist undervejs.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s