Hviledagen

Vi er mellemlandet i jylland hvor vi skal aflevere hunden til min mor, der skal passe den mens vi drager mod syd-øst. Der er egentlig ikke noget til hinder for at vi kan tage den med, men Ungarn er ikke nogen ønske-destination for en hund. Og vi er lige så gerne fri for den og de begrænsninger den vil lægge på os når vi er afsted. Og den har det forrygende hos min mor hvor den hurtigt tager sig en række friheder som den ikke har med os. Nævner i flæng – frit valg af hvilesteder i møbler, senge-sovning og en masse ostehapser om morgenen.
 
 Vi har haft en forrygende uge i sommerhuset, og har væltet os rundt i gæster der lige ville kigge forbi for at se os, sige tillykke med brylluppet og hjælpe os af med resterne af den velvoksne jordbærkage der var indkøbt til den store dag i mandags.
 
 Det var skønt at se og gense så mange mennesker og venner og vi glædede os meget over alle der kom forbi. Og det lykkedes faktisk ikke nogen at komme forgæves selvom vi ofte var ved stranden for at bade, var i byen for at hygge på cafeerne eller på anden måde var indisponerede for besøg.
 
 En vielse på et rådhus er normalt en trist og en ret hurtig affære, men vi fik gode ord med på vejen af min gamle nabo, der imponerede hele selskabet med sin personlighed, sine store smil og fornuftige ord om at tage ansvar for hinanden, om troskab og om “stå ud med hinanden” i tykt og tyndt. Man forledes næsten til at tro at hun har et lidt dybere kendskab til os end hvad der lige går at læse på facebook. Men hun husker ganske givet osse de onde dage.
 
 Hun talte osse om at “smede os sammen”. Og dagen efter var vi enige om at vi burde slæbe madrasserne afsted til hende, for de kunne ærligt talt osse trænge til at blive smedet sammen. Halvdelen af bryllupsnatten gik nemlig med at forsøge at samle madrasserne (igen) da de skiltes og efterlod et gabende hul i sengen på ca 50 cm. Ganske upraktisk og ikke særligt bryllupsnat-venligt sengearrangement.
 
 Og det var en stor dag hvor vi råhyggede med venner og familie og alle tog det hele lige præcis så afslappet som vi havde håbet.
 
 Da vi ikke rigtigt havde udtrykt ønsker mht gaver var de fleste enige om at vi sikkert kunne bruge kontanter. Så det blev helt indisk efterhånden som vi væltede os rundt i pengesedler. Tror måske vi vælger at bruge dem på noget så uromantisk som en støvsuger eller tilsvarende.
 


Men lidt godt dansk design blev det dog til. Naturligvis er jeg lige ved at sige skulle vi beriges med en Boyesen gravhund, der gik på omgang og på et tidspunkt blev genkendt af hunden. Og blev vuffet lidt af. Den skal nok få en god plads i vores stue og vi smiler skævt af den hver gang vi ser den. For den er faktisk ret sød i al sin enkelhed. En dag ønsker vi os en til, for de er rigtig søde når de er to.
 
 Sommerhuset ligger som jeg tidligere har vist og fortalt lige ud til storebælt. Og en nat vågnede jeg ved 4.15 tiden og konstaterede at der var stjerneklart. Og jeg har jo et kamera der er god til sådan noget, så det skulle jo prøves. Det blev til flere billeder og visse er der faktisk osse stjerner på. Endda et med stjernespor. Det viser sig at der skal kameraet være på i en time, og jeg kunne regne ud at lyset i løbet af en time ville blive så meget anderledes at det var ganske meningsløst at prøve at fotografere stjernespor. Det ville blot ende som solopgang i stedet. Så det opgav jeg igen. Men her er da et herligt nattebillede af verdens roligste motiv.
 

 Vi har ofte talt om at vi skulle gensmage barndommens delikatesse når vi var afsted. Krabbeklør. Som skal koges. Og som kommer til at lugte af gammelt brugt horehus hvis man gør det indendøre. Så jeg tændte grillen, kogte vandet på komfuret og satte så krabbernes ekstremiteter over dér. Jeg tror ikke der var nogen på nabogrundene, der var i tvivl om hvad der blev lavet inde hos os. Og vi var bestemt ikke helt utilfredse med at det foregik udendørs. Og det smagte i øvrigt ganske fantastisk.
 


Billeder fik jeg ikke taget så mange af derovre, men nabogrundens tidselmark var lidt for fristende for mig. Det var helt vildt med de tidsler. De fyldte hele marken og fik det hele til at ligne en bomuldsmark fra sydstaterne i “Borte med blæsten”.

 Jeg havde faktisk tænkt at jeg ville have tid til at læse med hos jer og smide mine mere eller mindre kloge kommentarer, men hver gang jeg satte mig med ipaden og tastaturet skete der et eller andet som gjorde at jeg måtte lægge det væk igen. Sådan blev det så i år. Vi har i hvert fald ikke kedet os.
 
 Hvepsene er en historie for sig. Der er rigtig mange af dem i år og sommerhuset var bestemt ingen undtagelse. En af vores gæster i mandags gik ind og hentede en dyb tallerken og fyldte den med cola og satte den på et bord et stykke af vejen fra terrassen og den del af haven vi opholdt os i. Det viste sig at være en stor succes og jeg blev ret overrasket over hvor meget cola en hvepseflok faktisk kan konsumere i løbet af få dage. Og over hvor fredsommelige de faktisk er at håndtere når der er tilgang til mad. (jo, jeg ved godt det der med at blande med eddike og sulfo for at fange og slå ihjel, men det vil være halsløs gerning at slå hvepse ihjel dér – der er simpelthen for mange af dem – så jeg fodrede dem altså bare – et andet sted). De fik deres mad i form af nedfaldsæbler skåret i stykker og cola.. og vi fik vores mad og vores kage i fred.
 


Nu er vi så i jylland og holder hviledag inden vi kører afsted i nat. Har luftet hunden i en nærliggende dyrehave og jeg glædede mig til at se dådyr-flokken, der nu har haft et lille års tid til at vænne sig så meget til mennesker at de vil lade sig beskue og ikke bare gemme sig i underskoven. Vi var dårligt kommet inden for hegnet før flokken tøffede over stien. Jeg skød lidt hurtigt fra hoften med kameraet… uden at indstille det. Og så så vi øvrigt ikke flere dådyr. Men de var der og jeg fik dem på hukommelseskortet.

 Vi regner med at bruge to dage på at køre til Ungarn. Først vil vi sætte kursen mod en fantastisk lille sydtysk by, der hedder Wiesent og som ligger mellem Nürnberg og Regensburg. Byen udmærker sig ved at have tre B&B, så man forhåbentlig ikke skal køre så langt mellem dem hvis den første har alt udsolgt. Dernæst har den en restaurant i god solid bayersk stil hvor de har velvoksne retter, der faktisk burde serveres på lagkagefad og ikke på almindelige tallerkner og med et solidt udvalg af god øl. Endelig ligger byen blot et par km fra motorvejen og alligevel langt nok væk til at man ikke kan høre den i baggrunden.
 
 Der håber vi at være i morgen – sidst på eftermiddagen.
 
 Derfra er turen gennem Østrig og Ungarn lige til at gå til. Det er langt, men ikke uoverkommeligt langt.
 
 Jeg har ingen anelse om hvornår jeg får netadgang igen. Men her er i hvert fald lidt livstegn fra mig.
 
 – Posted using BlogPress from my iPad

Reklamer

12 comments on “Hviledagen

  1. Herligt med alle de anden- tredje- og endnu-flere-dages-gæster. På den måde blev det alligevel et halvstort bryllup.
    Jeg hørte forleden, at der er 10 gange så mange hvepse i år som sidste år! Damn. Jeg hader de kræ, men det lyder ret effektivt at give dem cola – det vil jeg prøve.
    Julemanden har vist glemt det ene rensdyr oppe i himlen, da han var forbi for otte måneder siden. Hørte I det ikke klage sig af ensomhed?
    Tidselmarker er imponerende – både i blomst og i frø.
    I må have en god og sikker tur sydover.

    • Det blev et næsten ugelangt mini-bryllup. Og vi nød faktisk opmærksomheden og var (og er) glade for dem der fandt frem til os…

      Der var i hvert fald mange hvepse i år. Om der var flere end normalt ved jeg så ikke, men var glad for at vi valgte at fodre dem. På den måde generede de ikke os så meget, og de fik lov til at passe naturens orden i køkkenhaven hvor de jo tager en del skade-skrammel… men jeg tror faktisk at sommerhus-ejerne ville prøve at lokalisere hvepseboet og få det fjernet. Jeg tror der er flere og at det ikke vil hjælpe, og at man bare må prøve at aflede bæsternes opmærksomhed fra de to- og firbenede. Cola, vandmelon og nedfaldsæbler var fint i stand til den manøvre.

      Der har været flere bud på rensdyret… nogen ser en elg… andre et får.. jeg er mere oldnordisk og så tandgrisner…

    • Dem er jeg ikke helt så begejstret for må jeg indrømme.. altså portionsstørrelsen. Desværre bliver vi ikke i Bayern mere end en dag, som vi jo bruger på at køre igennem i høj fart (og overnatte). Men et år skal vi altså være der i længere tid. Det skulle have været i år, men svigerfaderens død ændrede dén plan.

  2. Det lyder til at I har haft præcis den bryllups-ferie-fest I gerne ville have, det er jo dejlig læsning.

    Rigtig god tur sydover.

  3. Håber at turen sydover er gået godt. Og skønt med så mange gæster, der fandt jer. Fantastisk stemningsfuld billede fra din , og da jeg kiggede på det igen, forstod jeg Ellens kommentar 🙂

    • Man ser ikke skylinjen som det første… tror båden trækker lidt for meget opmærksomhed.

      Vi har haft en god syd-tur og jeg skal prøve at redde mig en lille time til at berette lidt mere.

    • Og et mindst lige så forsinket tak for det 🙂 Vi havde en dejlig dag og følte os ganske priviligerede resten af ugen med dem der lige fandt tid til at kigge forbi os.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s