Tinnitus?

Jeg troede jeg havde fået tinnitus i torsdags. Det meste af dagen gik jeg rundt med en sær hyletone i øret, og ingen andre kunne høre den. Det var en højfrekvent hyletone og meget konstant og formentlig lige på kanten af hvad jeg kunne høre og opfange. Der er jo noget med at man mister høreevnen for visse højfrekvente lyde når man er over tyve. I kan i øvrigt teste her, men skru lidt ned for højtalerne. Ørerne kan ikke lide det. Heller ikke selvom man ikke kan høre det.

Den tone jeg havde i øret 12 kHz udgaven. Og det var ganske forfærdeligt.

Jeg kommer hjem fra arbejde, og går med hunden og lyden var der endnu. Men jeg bemærkede desværre ikke om hunden reagerede særligt på nogen lyd. Efter en varm dag på arbejde og en varm tur drøner jeg direkte ud i bad, hvor det pludselig går op for mig at dagens følgesvend i form af auditiv chikane har forladt mig for en stund. Men det har man jo hørt om før – at ringen for ørerne mm holder pause når andre lyde kommer til.

Da jeg har slukket for det kolde (!) vand fra bruseren er den der nemlig igen. Og den bliver stærkere da jeg forlader badeværelset der stadig lyder som en konkylie i gigantstørrelse, hvilket nok skyldes vores lettere hysteriske og maniske ventilationssystem.

Jeg forbander lyden igen. Det var dog… s****.

Lige indtil jeg begynder at dreje hovedet lidt rundt og konstaterer at lyden ikke kommer indefra – den kommer udefra. Og hvorfor pokker jeg begynder at undersøge lejligheden for dimser og strømstik der kan lave den lyd, uden at reflektere over at lyden faktisk har været med mig det meste af dagen, det må guderne ærligt talt vide. Men jeg går i gang. Uden held, men får dog konstateret at lyden er stærkest i soveværelset. Ca omkring den kommode hvor jeg ikke bare har arbejdstøj, men osse opbevarer et større antal dimser med batteri. Kamera, headset, ekstern højtaler osv osv. Ok, lyden må komme derfra så jeg går helt metodisk alle dimserne efter. Ingen af de fundne effekter er skyldige, men til gengæld når jeg at undre mig en smule over samlingens omfang og diversitet. Oprydning og især udrydning sættes på programmet, en gang ude i fremtiden.

Ender med at lukke døren og håbe at hvad det end er – at det så er så venlig at stoppe igen. Stadig uden at nå frem til at det ikke kan være noget lokalt, da lyden har været med mig over flere timer.

Kan stadig høre lyden og begynder ny desperat søgen efter kilden med at gå rundt i soveværelset og forsøge at dreje hovedet så lyden er lige stærk i begge ører. Det virker til gengæld og jeg er meget langsom i opfattelsen af at det jeg nu står og glor dumt på er en lille hylde over kommoden – hvor mit ur og min arbejdstelefon ligger sammen med det øvrige indhold af arbejdsbuksernes lommer.

Det var ikke arbejdstelefonen. Det var uret. Pis.

Mit højtelskede suunto observer udsender den mest sindssyge lyd og slet ikke en lyd uret normalt kan producere. Langsomt synker den viden ind i mig sammen min erindring om, at det helt atypisk har nulstillet sig selv et par gange i løbet af den sidste uges tid. Uret er ca 15 år gammelt og det har stort set ikke været uden for min umiddelbare rækkevidde i de år. Det har været med i vandet under min fars båd, da et anker “vist ikke var bundet ordentligt til en snor” og nu befandt sig på 4-5 meters dybde, og skulle hentes op i en vis fart – eller da et fjols (undertegnede) båttede båden gennem et gammelt fiskenet, der udviklede en nær – og temmelig indviklet – romance med skibets skrue. Det været med på klippeklatring på Kullen, det har udstået hede og det fine sand på puztaen. Første gang vi kørte den tur havde vi ikke gps med, og dette urs kompas var sammen med kortet vores faste navigationshjælpemidler. Det klarede det også ganske fint.

Og det følger mig dagligt rundt på arbejde og får en masse tæsk dér. Uden at se sådan ud i øvrigt.

Trykkede på knapper uden effekt og endte med at hive batteriet ud og lade det ligge en times tid. Så holdt det kæft.

Jeg håber, at jeg kan gå det efter når det bliver rigtigt dagslys i dag. Vil skifte batteri og se om der evt er noget støv indeni, der sidder forkert og kan trykke på en “nerve” i dets fine elektroniske system. Og håbe at uret vender tilbage til sit driftsikre og især tyste temperament. Og hvis ikke – så går jagten ind på et nyt ur. Jeg vil dog være ret ked af at skulle skrotte denne følgesvend. Det er bare så meget mit ur. Et special-edition af suuntos i øvrigt flotteste ur, som ikke blev lavet i et uendeligt antal, og jeg fik det som gave og tak for et særligt veludført IT-projekt for de der mange år siden. Det ur er en daglig reminder til mig om at jeg kunne noget særligt – at jeg var god nok.

Og nu hyler det. Pis.

Jeg formoder at jeg vælger et suunto (core eller terra elementum) igen. Men det må ærligt talt godt vente nogle måneder, for der står ikke lige nyt ur på budgettet lige nu. Behovet er nok ikke så stort mere for sådan et ur, da iphone og gps har overtaget alt det der tekniske fnidder, men jeg er et vanedyr og har vænnet mig til kæmpeuret med de gode knapper og letlæste display.

 

Reklamer

8 comments on “Tinnitus?

  1. Se på de lyse sider: Det var da godt, at det ikke var tinnitus! Det kan du trods alt ikke købe dig til at forsvinde. Men en lidt underlig reaktion er det nu alligevel fra det ur, og jeg forstår også godt, at det har en stor værdi for dig, men intet holder evigt – især ikke elektronik.

    • Det har du ret i, men jeg giver mig selv ret til en smule ærgrelse. Og du har ret, det var ret specielt at det lavede sådan en irriterende lyd. Der har ikke været noget siden, så jeg har ikke gjort mere ved det. Vi må se hvordan det klarer ferien.

    • Nej Tinnitus er noget rigtig skidt og det plager mange flere end man tror. Det har ikke haft flere udfald, så jeg valgte at lade det være men tager et ekstra batteri med på ferie og så må jeg se om det igen begynder at drille.

  2. Surt, hvis dit ur er ved at stå af. Men hellere det end tinnitus! Vi har også haft en lyd, som vi bare ikke kunne spore. Nu er den heldigvis forsvundet igen, men hvad nu hvis det var en vigtig lyd? Mit ur kan kun vise klokken, og den kan jeg efterhånden kun se med briller. Men jeg vil blive meget ked af det, hvis det en dag går i stykker. Affektionsværdien er høj.

    • Hellere det end tinnitus. Du og de andre har så ganske ret. Men det er sgisme ærgerligt.

      Kender godt det der med at gå rundt og lede efter kilden fra en lyd, men der har vi jo den luksus at vi bor på en hattehylde inde i byen og lyde vi ikke kan spore umiddelbart må jo så stamme fra nabolejlighederne (bekvemt).

      Ure har det jo med at have en vis affektionsværdi… samme gave-funktion som smykker og mindre holdbare. Det lugter af problemer. 🙂

  3. Det var vel nok godt, at det ikke var tinnitus, som jeg tror, er en forfærdelig sygdom at leve med. Jeg ville blive vanvittig af det.

    Et ur med 15 år på bagen og godt udnyttet, må gerne stå af.

    • Det må overhovedet ikke stå af – det har du misforstået 🙂

      Jeg ville heller ikke have det godt med at få smidt en tinnitus oveni diagnoselisten… og jeg er påpasselig med mine ører og render ikke rundt med musik i headsettet…

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s