Jeg er her endnu

Kære alle,

Jo, jo jeg lever endnu. Vi har sommerferietravlt på jobbet og jeg kommer hjem helt flad og brugt og orker ikke meget andet end bare at synke ned i en behagelig stol på altanen og nyde det fine sommeraften-vejr.

Vi har knapt 4 uger tilbage inden vi går på ferie i 3 uger. Og der er ikke noget der tyder på at de sidste uger bliver mindre belastede end de foregående. Jeg er så træt som et helt alderdomshjem.

Måske er der nogen der tænker på den sidste historie om min chefs og mit sammenstød. Jeg kan ikke sige så meget andet end at jeg stadig er ansat (er i hvert fald ikke fyret endnu), men at min motivation og glæde ved det jeg gør er faldet død om. Det er faktisk osse trættende i længden at gå på arbejde uden at føle sig rigtig velkommen. Til gengæld er der vist flere problemstillinger af mere formel art vi skal have løst på mit job. Det er sådan noget man finder ud af når man først begynder at tale med fagforeningen, som jeg jo gjorde umiddelbart efter den der samtale. Det var en skidt ting chefen gjorde dér: sætte mig i en position hvor jeg ikke længere følte jeg havde noget at tabe, samt at give mig grund til at tale med fagforeningsjurist. Jeg tror positiv dialog havde været at foretrække frem for råberiet og den smækkede dør.

I går var jeg omkring psykologen. Det var absolut nødvendigt at vi ret hurtigt fik vendt nogle ting igen. Jeg skal tænke lidt mere inden jeg sætter det på ord. Finde balancen og “soberheden” som visse gerne påpeger er en god ting at opretholde.

Det er nemlig svært at finde soberheden i dette emne. Nu er I advaret på forhånd. Der går lige et par dage, for jeg får flere kloge ord i løbet af ugen. Måske er der noget jeg kan bruge til at lægge de sidste par brikker på plads i puslespillet.

Reklamer

6 comments on “Jeg er her endnu

  1. Det kan være sin sag at holde sommerferieskansen. Her sidder jeg midt i suppedasen, men føler mig heldigvis ikke specielt uvelkommen – Her er nemlig ikke andre på kontoret … Lad nu være med at knokle livet af dig. Det er det skisme ikke værd – slet ikke når du ikke rigtigt føler dig værdsat pt. Jeg håber, din chef får taget sig sammen til at tage en ordentlig snak med dig, så I kan komme videre (på den ene eller anden måde). Rart, at din psykolog kunne se dig (med kort varsel?). Mon ikke du finder både balance og soberhed til dit næste indlæg. Det plejer du 🙂

    • Jeg knokler slet ikke livet af mig, bare rolig, men jeg bruger alt for meget energi på alt det der foregår rundt omkring mig og som jeg er en del af.. chefens udfald har gjort mig til en slags central figur midt i et vanvittigt opgør. Så nu hører jeg alle de skæve historier og sorterer i skidt og kanel… og jeg bliver træt i hovedet.

      Griner højt – jo min chef tog sig sammen og ringede til mig nu hun har mærket konsekvenserne af hendes “samtale med mig”… at dét har jeg misforstået, det har hun aldrig sagt, sådan gør hun ikke, og at jeg havde været urimelig… og at der var ingen grund til at lave et stort drama ud af det. Jeg skulle bare bogføre mine timer som jeg altid havde gjort.

      Jeg tæller det altså ikke som en ordentlig snak… hun talte mest og højest..

      Havde sådan lyst til at fortælle hende at jeg betragtede det som en tilståelsessag men at hun var for stolt til bare at sige undskyld. Og at bogføre mine timer som tidligere giver en ugentlig difference på ca 70 min – i deres favør. Det var dét hun havde opdaget. Oversat giver det ca 50 timers gratis arbejdskraft til dem – om året! Så det er klart hun havde lidt småtravlt med at få den trukket i land.

      Jeg arbejder på det med soberheden og anti-bræk-grænsen.

  2. Jeg kan sgi godt forstå, at motivationen kan ligge på et lille sted. Jeg krydser fingre for, at det bliver ordnet på fornuftig vis, så det igen kan være tilfredsstillende at passe jobbet.

  3. Det hele er vist lidt ‘spændende’ lige nu. Vi krydser fingre for, at du (gen)finder soberheden, at du beholder dit job – trods alt – og at din chef finder ud af, at hun har kvajet sig. (Den sidste optimist er jo ikke født endnu, ved du nok.)

    • Genfinder? Godt nok i parantes, men alligevel.. jeg håber sandelig at den har været med mig hele vejen…. 🙂

      Ellen, mit job skal jeg nok beholde…. det er mere min arbejdsgiver jeg kan være lidt i tvivl om…Jeg er god til mit job og kan faktisk godt lide det, og mængden af opgaver er konstant i den branche – det vil bare blive nogle andre der skal løse dem. Så søger jeg da bare derhen… sagen er jo den ironiske at der skal flere af min slags til at løse de opgaver end der skal af chefens slags – så jeg skal nok komme videre, men hun kan da få et problem.

      Mht min chefs kvajeri – læs mit svar til Fruen og få dig et nyt godt grin!

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s